To ud af tre danske eliteatleter tjener højst 5.000 kroner om måneden på deres sport

Når verdens bedste løbere samles i København til VM i gadeløb i den kommende weekend, vil opmærksomheden naturligt være rettet mod præstationerne. Men bag de internationale resultater findes også en økonomisk virkelighed, der har stor betydning for, hvilke atleter der får mulighed for at udvikle deres talent og fastholde en karriere på højeste niveau. 
 
Undersøgelsen fra Danmarks Atletkomité bygger på svar fra danske landsholdsatleter på tværs af mere end 50 specialforbund og tegner et billede af en eliteidræt, hvor mange atleter er afhængige af arbejde, SU og opsparing for at kunne fortsætte deres sportslige karriere. 

“Vi ser en gruppe eliteatleter, som præsterer på højeste internationale niveau, men som samtidig lever med en betydelig økonomisk usikkerhed. Det udfordrer både trivsel, udvikling og mulighederne for at skabe langsigtede elitesportskarrierer,” siger Julie Poulsen, eliteatlet og komitémedlem i Danmarks Atletkomité.

Christoffer Stouby, der er dobbelt medaljevinder ved Europamesterskaberne i karate og landsholdatlet siden 2015, er blandt de mange eliteatleter, der har oplevet økonomiske udfordringer:

”Jeg har været nødt til at kombinere min elitekarriere med SU og både fuldtids- og deltidsarbejde ved siden af træning og studie. Da jeg flyttede til Schweiz for at satse fuldt på min sport, brugte jeg en stor del af min opsparing og måtte efter et år bede min familie om økonomisk hjælp. Jeg var og er fast besluttet på at forfølge min drøm, men økonomien har hele tiden sat rammerne for, hvordan det kunne lade sig gøre.”

Eliteatleter må ofte arbejde ved siden af sporten  
Undersøgelsen viser samtidig, at mange atleter selv finansierer store dele af deres elitesatsning gennem eksterne indtægtskilder frem for gennem sporten selv. Arbejde ved siden af sporten er med 66% den mest udbredte indtægtskilde blandt de adspurgte eliteatleter, mens kun en mindre del har økonomisk sikkerhed som følge af deres sport som fx. gennem sponsorater eller støtteordninger. 

“Når vi taler med danske eliteatleter, bliver vi gang på gang bekræftet i, at økonomi er en stor udfordring for mange. Dansk eliteidræt skaber resultater langt over vores størrelse som nation. Men hvis vi også fremover skal udvikle medaljetagere, kræver det, at flere atleter får mulighed for at udvikle sig under økonomiske rammer, der understøtter deres sportslige ambitioner,” siger Julie Poulsen.

Bliver vi overhalet af andre lande? 
Danmark bliver i stigende grad udfordret af den internationale udvikling på eliteidrætsområdet. Flere sammenlignelige lande investerer markant mere direkte i deres eliteatleter og talentmiljøer, end det er tilfældet i Danmark. Særligt Norge er et land, der over en årrække har opbygget stærke elite- og talentmiljøer gennem betydelige offentlige investeringer og langsigtede satsninger. Ifølge Danmarks Atletkomité rejser det spørgsmålet, om de nuværende danske støttestrukturer i tilstrækkelig grad matcher den internationale konkurrence og giver danske eliteatleter de nødvendige rammer for at udvikle sig over tid.

Ifølge Danmarks Atletkomité bør debatten ikke alene handle om medaljer her og nu, men også om, hvordan Danmark skaber bæredygtige udviklingsmiljøer over tid.

Danmarks Atletkomité ønsker med undersøgelsen i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark at skabe et fælles grundlag for videre dialog med idrættens organisationer, fonde, kommercielle partnere og politiske aktører om fremtidens støtte- og udviklingsmodeller i dansk eliteidræt.

Danmarks Atletkomité understreger, at formålet ikke er at kritisere eksisterende aktører, men at sætte fokus på behovet for at udvikle nye løsninger og styrke de økonomiske rammer omkring dansk eliteidræt.

Find hele undersøgelsen længere nede i denne pressemeddelelse.

Fakta: Resultater fra undersøgelsen
Spørgeskemaet blev sendt til 1.438 danske eliteatleter. Heraf har 40% (571 respondenter) gennemført undersøgelsen.

• 56% har et månedligt sportsrelateret forbrug på 0-5.000 kr., mens 38% har et forbrug på 5.001-20.000 kr.
   
• 68% har en sportsrelateret indkomst på 0-5.000 kr. om måneden (fx sponsorater, kontrakter, præmiepenge og støtteordninger) før skat og ekskl. pension. 
  
  
• Den mest udbredte måde at finansiere sin sport på, er ved at arbejde ved siden af. 66% arbejder ved siden af, 34% er på SU og 28% bruger af opsparing.

Fakta: om Danmarks Atletkomité

• Danmarks Atletkomité repræsenterer alle danske eliteatleter og består af både aktive og tidligere aktive eliteatleter.
  
  
• Komitéen er Danmarks Idrætsforbund og Team Danmarks fælles atletkomité og har gennem tiden haft indflydelse på bl.a. fastsættelsen af OL-krav, sikringen af de danske eliteudøvers skatteforhold og etableringen af et antidopingnetværk.
  
  
• Komitéens formål er at samle alle danske eliteatleter og være deres talerør i eliteidrætten i Danmark og internationalt.

Pressekontakt: 
Marie Frost, marie@frostdigital.dk, 6064 2345