Mobility Denmark

Brændstofpriser skyder i vejret og giver kø hos bilforhandlerne

14.9.2026 12:05:07 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse

Del

Benzin- og dieselpriserne nærmer sig 20 kr. Nu overvejer flere danskere, om en elbil kan spare dem for den dyre tur til tankstationen.

Brændstofpriserne er kraftigt påvirket af den igangværende konflikt i Mellemøsten. USA’s og Israels angreb på Iran samt usikkerheden omkring Hormuzstrædet har skabt betydelig uro på energimarkederne og gjort det vanskeligere at transportere og eksportere benzin og diesel. Det mærkes også i Danmark, hvor flere advarer om, at dieselpriserne kan overstige 20 kr. pr. liter, hvis konflikten eskalerer yderligere.

Det får flere danskere til at se nærmere på, hvordan de kan holde transportudgifterne nede. En mere brændstoføkonomisk bil kan være en del af løsningen, men særligt elbiler har potentiale til at mindske de løbende udgifter til transport.

”I Danmark har vi allerede et stort marked for elbiler og et veludbygget ladenetværk, som giver danskerne gode forudsætninger for at skifte til el. Elbiler bidrager til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer, hvis priser og forsyning tidligere har været påvirket af geopolitiske konflikter. Derfor giver det god mening at understøtte en løbende udskiftning af bilparken, som både kan bidrage til den grønne omstilling og beskytte danske bilister mod fremtidige prisstød på fossile brændstoffer,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Brændstofregningen sender flere mod elbilen

De stigende brændstofpriser er en del af forklaringen på, at elbilerne fylder mere og mere på det danske bilmarked. År til dato udgør elbiler 81 procent af de nyregistrerede personbiler, hvilket er en stigning på 15,7 procentpoint sammenlignet med samme periode sidste år.

Også erhvervslivet mærker udviklingen. Elvarebiler har i 2026 indtil videre stået for 42 procent af nyregistreringerne, svarende til en stigning på 14,8 procentpoint. I sidste måned nåede elandelen i varebilssalget det højeste nogensinde, da mere en halvdelen af varebilerne var eldrevne. Det viser, at både privatpersoner og virksomheder i stigende grad tager højde for brændstofudgifterne, når de vælger drivmiddel.

”Elbilsmarkedet er påvirket af flere faktorer, men når elandelen i nyvognssalget er steget så markant, er de stigende priser på fossile brændstoffer uden tvivl en del af regnestykket. Det gælder både for den enkelte forbruger og for de danske virksomheder, som oplever, at transportudgifterne fylder mere. Derfor giver det bedre mening end nogensinde at se på, hvordan vi indretter et afgiftssystem, der mindsker afhængigheden af fossile brændstoffer og giver flere danskere mulighed for at vælge det drivmiddel, der passer bedst til deres behov, når de køber bil,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Nøgleord

Kontakter

Fakta 

Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.

Kildeangivelse

Gengivelse af tekst: Mobility Denmark

Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye