Hellebro

Deloitte smider bombe under politisk indgreb mod udskældte bosteder

28.9.2026 07:00:00 CEST | Hellebro | Pressemeddelelse

Del

I en ny analyse fra Deloitte af indsatsen på bosteder for unge hjemløse – den første af sin slags i Danmark – er konklusionerne og resultaterne krystalklare: 

  • Private bosteder udskriver langt flere borgere til egen bolig end offentligt drevne bosteder. 
  • Langt flere borgere, der udskrives fra private bosteder, er på fortsat konstruktiv forsørgelse sammenlignet med borgere, der udskrives fra offentligt drevne bosteder. 

  • Samfundsøkonomisk indsigt og transparens på området er altafgørende i fremtidens politiske lovbehandlinger. 
Resultater af indsatsen på § 110 bosteder for unge hjemløse En komparativ effektanalyse, 2026
Resultater af indsatsen på § 110 bosteder for unge hjemløse En komparativ effektanalyse, 2026

    Dermed er der for første gang redegjort for hidtil offentligt ukendt fakta og data på området, og den nye viden er en bombe under det lovforslag , der skulle handle om et takstloft, men som i stedet de facto vil lukke eller nationalisere mere end velfungerende private bosteder - til skade for både samfundsøkonomi og de berørte unge hjemløse. 

    Deloitte skriver blandt andet i analysens konklusioner: 

    ”Analysen påviser signifikante forskelle mellem de private og offentlige bosteders resultater – i de private bosteders favør. Disse resultater står i kontrast til diskursen i den offentlige debat, hvor en række enkeltsager har skabt tvivl om de private bosteders indsats og motiver, og er et vidnesbyrd om behovet for mere transparens på området. Samtidig efterlader analysens fund også et behov for mere viden, fx om årsager til variationer i bostedernes resultater, bostedernes rentabilitet og drift, beboernes problematikker samt sammenhænge mellem pris og kvalitet. 

    Tilvejebringelse af den manglende viden kan sikre, at centrale beslutninger om en styrket indsats på hjemløseområdet træffes på et oplyst grundlag. Det fortjener de unge, men også samfundsøkonomien. På kort sigt handler det om at give den unge hjemløse den rette indsats til den rette pris for dermed på længere sigt at opnå gevinster i form af en stærkere arbejdsmarkedstilknytning og reducerede udgifter til fx forsørgelse, psykiatri, misbrugsbehandling og kriminalitet.” 

    Hvor skal de unge gå hen?

    Eva Riedel, direktør for den private velgørende forening Hellebro, der driver bosted for 57 unge hjemløse i København, vil tage analysen med til politikerne  – og til de medier, der vil lytte – i håbet om at erstatte politisk hastværk med fakta og data, inden der drages konklusioner og indføres love, der kan få alvorlige konsekvenser for mange, mange borgere og for vores fælles samfundsøkonomi: 

    ”Vi har bestilt denne analyse fordi vi altid har savnet fakta og data i debatten om socialområdet. Der er intet som fakta, der kan ødelægge en god historie – og politikerne bør lave landets love baseret på indsigt og fakta, ikke synsninger og følelser. Politikerne løber desværre med en halv vind og prøver at lukke alt privat ned. Også det, der ligesom Hellebro, er godt og billigt”, udtaler Eva Riedel og fortsætter. 

    ”Jeg er virkelig bekymret over, at man reelt nationaliserer alle private tilbud med tvang ved at kræve, at vi skal igennem SKI-udbud, udelukkende baseret på pris istedet for kvalitet, og indgå driftsaftaler. 

    Dermed risikerer man at miste private non-profit tilbud, der leverer god kvalitet og effekt. Hvor skal de hjemløse så gå hen? Da vil hele området kollapse, og det er ingen tjent med”.

    Ung hjemløs beboer på Hellebros herberg søger efter et sted at bo på sin mobil

    Nøgleord

    Kontakter

    Billeder

    Resultater af indsatsen på § 110 bosteder for unge hjemløse En komparativ effektanalyse, 2026
    Resultater af indsatsen på § 110 bosteder for unge hjemløse En komparativ effektanalyse, 2026
    Download

    Vedhæftede filer

    Links

    Om Foreningen Hellebro

    Foreningen Hellebro driver hus for unge hjemløse
    Hellebro driver efter Servicelovens §110 midlertidigt bosted og efter §79 værested for unge ml. 18-29 år.
    Hellebros mission er at få unge hjemløse i seng, i job, i uddannelse og i egen bolig.
    Hellebro arbejder for at udrydde hjemløshed blandt unge. 
    Det gør vi i samskabende fællesskaber med virksomheder, fonde, civilsamfund, frivillige og det offentlige hjælpeapparat.
    H.K.H. Prinsesse Benedikte er protektor for Hellebro. 

    Følg pressemeddelelser fra Hellebro

    Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

    Flere pressemeddelelser fra Hellebro

    I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

    Besøg vores nyhedsrum
    World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye