Scleroseforeningen

Landsindsamling slår ny rekord: Danskerne støttede kampen mod sclerose med 7 millioner

13.9.2026 20:18:04 CEST | Scleroseforeningen | Pressemeddelelse

Del

Scleroseindsamlingen indbragte søndag det højeste beløb i indsamlingens historie.

Scleroseforeningen

Søndag gik frivillige over hele landet fra dør til dør for at samle ind til kampen mod sclerose. Resultatet blev 7 millioner kroner til forskning i den uhelbredelige, fremadskridende og invaliderende sygdom, som Danmark har en af verdens højeste forekomster af.

Dermed satte årets indsamling ny rekord. Sidste år blev der samlet 6,5 millioner ind.

Mere end 5.500 frivillige indsamlere deltog over hele landet.

Ifølge Scleroseforeningens adm. direktør Klaus Høm afspejler rekorden en usædvanlig stor folkelig opbakning til sclerosesagen.

Det er en helt fantastisk opbakning. Rekorden skyldes både de frivillige, der brugte deres søndag på at gå fra dør til dør, og de mange, der åbnede døren og valgte at støtte. Men det vigtigste er det, pengene gør muligt: mere forskning og hjælp til de 120.000 danskere, der enten lever med sygdommens konsekvenser som patient eller pårørende. Det gør mig både glad og dybt taknemmelig, siger Klaus Høm.

Årets indsamling satte blandt andet fokus på, at knap 70 procent af danskerne med sclerose er kvinder, og at omkring 1 ud af 100 danske kvinder udvikler sygdommen i løbet af livet.

I 2026 støtter Scleroseforeningen scleroseforskning med rekordhøje 26 millioner kroner. Foreningen finansierer langt hovedparten af al dansk scleroseforskning.

Fakta om sclerose

  • Ca. 120.000 danskere er berørt af sclerose enten som patient eller pårørende
  • 7 ud af 10, der lever med sclerose er kvinder
  • Antallet af sclerosepatienter i Danmark er tredoblet de seneste 30 år
  • Diagnosen stilles hyppigst i alderen 20-40 år.
  • Danmark har en af verdens højeste forekomster af sclerose per indbygger
  • Sclerose er en uhelbredelig sygdom i centralnervesystemet
  • Scleroseforeningen er den største enkelte bidragyder til forskning i sclerose herhjemme
  • Indsamlede midler fra Scleroseindsamlingen går både til forskning og patientstøtte

Kontakter

Billeder

Om Scleroseforeningen

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, som arbejder på vegne af de mere end 120.000 danskere, der som patient eller pårørende lever med konsekvenserne af den uhelbredelige, fremadskridende og invaliderende sygdom.

Vi støttes af knap 100.000 medlemmer og bidragydere. Vi støtter forskning, yder støtte og rådgivning og udbreder kendskab til sygdommen, som vi i Danmark har verdens højeste forekomst af per indbygger.

Vi har sekretariat i Valby, men er landsdækkende med 44 lokalafdelinger fordelt over hele landet samt Færøerne.

Følg pressemeddelelser fra Scleroseforeningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Scleroseforeningen

Nyt stort forskningspartnerskab skal styrke livskvaliteten for mennesker med sclerose, Parkinsons sygdom og muskelsvind24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et forskningspartnerskab på 28,4 millioner kroner, muliggjort af Jascha Fonden, skal SOLID – Sammen Om Livskvalitet på tværs af Diagnoser – skabe ny viden om livet med neurologisk sygdom og styrke livskvaliteten på tværs af diagnoser. Partnerskabet gennemføres sammen med Scleroseforeningen, Parkinsonforeningen og Muskelsvindfonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye