Greenpeace Danmark

Greenpeace: Massivt iltsvind var desværre forventet

11.9.2026 12:39:26 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse

Del

Iltsvindssæsonen har endnu ikke nået sit ventede toppunkt, og alligevel har iltsvindet bredt sig i et alarmerende omfang i Danmarks fjorde og kystvande.

Christian Åslund/Greenpeace

En ny iltsvindsrapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) på Aarhus Universitet, der dækker juli og august, fastslår, at der i slutningen af august var et samlet område af iltsvind på størrelse med to tredjedele af Fyn. Rapporten melder om døde og døende fisk i Limfjorden og Vejle Fjord, og farvandene omkring Fyn skiller sig ud som særligt hårdt ramt af iltsvind. 

Greenpeace besøgte flere af de områder i begyndelsen af august på en ekspedition for at dokumentere vandtilstanden og de tidlige tegn på en usædvanlig hård iltsvindsæson. Her lancerede Greenpeace også et nyt, alternativt badeflag for at advare fiskene om truslerne fra iltsvind. Fotos kan hentes HER.

“Vi havde desværre frygtet det massive iltsvind i vores fjorde og kystvande. Allerede tidligt i august så vi alle de ‘rigtige’ ingredienser til en dårlig cocktail, der kan sende et hårdt slag mod fisk, planter og bunddyr, der kæmper for overlevelse. Der var masser af fedtemøg og alger i vandet, der er opstået fra høje udledninger af kvælstof fra landbrugets gødning og gylle,” siger Emil Bejer-Pedersen, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.

Den aktuelle situation er, at den grønne trepart er langt fra målene om at sænke udledningen af kvælstof. Aftalen hviler stadig i for stor grad på frivillig udtagning af landbrugsjord, hvor kun 0,2 procent af kvælstofindsatsen indtil videre er gennemført. Allerede i 2027 skal det meste af kvælstofindsatsen være nået jf. Grøn Trepart.

Den nye gødskningslov blev for nylig vedtaget med et stort politisk flertal og er et fremskridt med regulering af landbrugets kvælstof, der står for 70 procent af den samlede kvælstofudledning. Det vil medføre en reduktion af landbrugets udledninger med ca. 9.600 tons reduktioner – ud af målet om en reduktion på 14.800 tons i Grøn Trepart.

“Det er godt og nødvendigt, at politikerne endelig har sat ind med håndfaste krav til landbruget om at få kvælstofforureningen ned. Men vi må også se i øjnene, at der skal mere til, og tempoet skal op for at få vandmiljøet i god økologisk tilstand. Vi må simpelthen få skabt en bedre balance mellem land og vand, og vi må sikre, at kravene til landbruget også skaber et grønt landbrug, der vil stå stærkt i fremtiden,” siger Emil Bejer-Pedersen.

Kontakt

Emil Bejer-Pedersen, kampagneleder for landbrug, natur og skov, Greenpeace. Mobil: 61608834

Poul Bonke Justesen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Mobil: 26294938

Kontakter

Greenpeace Danmark

Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream. 

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.

Greenpeace efter ekspedition med røde badeflag for fisk: Vi kan stå overfor en voldsom iltsvindssæson14.8.2026 09:36:46 CEST | Pressemeddelelse

Mens varmen lokker badegæster i bølgerne, gør iltsvindssæsonen nu for alvor livet farligt for fiskene og dyrene i vandet i Danmarks fjorde og kystvande. I mandags lancerede Greenpeace det røde badeflag for fisk, som advarer om svære livsvilkår for fiskene. Nu har organisationen afrundet en ekspedition, hvor de har dokumenteret iltforhold og miljøtilstanden rundt i landet.

Grøn koalition i fælles opråb: Det er et politisk spørgsmål om Danmark skal give nye olie- og gastilladelser i Nordsøen19.6.2026 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse

KØBENHAVN – Med dagens demonstration mod udbygningen af Hejre-feltet i Nordsøen sender en bred koalition af klima- og ungdomsorganisationer et klart budskab til regeringen: Beslutningen om at tillade ny olie- og gasproduktion er ikke en teknisk formalitet for embedsmænd, men et fundamentalt politisk valg, som politikerne skal stå til ansvar for.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye