Markant løft af Tidlig Pension: Flere får råd til en værdig afslutning på arbejdslivet
12.9.2026 06:05:00 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Regeringen har nu sat dato på forbedringerne af Tidlig Pension. Fra årsskiftet bliver ydelsen hævet, og flere får mulighed for at bruge ordningen. FH-formand Morten Skov Christiansen kalder det et vigtigt skridt for lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv.

Nu er der sat dato på.
Regeringen har i dag præsenteret, at lovede forbedringer af Tidlig Pension træder i kraft ved årsskiftet. Dermed bliver løfterne fra regeringsgrundlaget til virkelighed for lønmodtagerne.
Det glæder Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):
"Det her er en rigtig god dag for lønmodtagere med lange og hårde arbejdsliv. De har bygget, produceret, passet, gjort rent, kørt, løftet og holdt vores samfund kørende år efter år. I fagbevægelsen har vi længe kæmpe for, at de får den reelle mulighed for at trække sig tilbage med kræfter og overskud, som de fortjener,” siger han.
Med ændringerne hæves ydelsen på Tidlig Pension med 3.095 kroner om måneden. Samtidig fastholdes aldersgrænsen, og det betyder, at det de kommende år bliver muligt at få Tidlig Pension i op til fire år før folkepensionsalderen mod tre år i dag.
”En rettighed er ikke meget værd, hvis man ikke har råd til at bruge den. Derfor har vi i fagbevægelsen presset på for en højere ydelse. 3.095 kroner mere om måneden er et markant løft. Det kan være forskellen på, om Tidlig Pension er en mulighed på papiret eller en reel mulighed i det virkelige liv,” siger Morten Skov Christiansen.
FH har blandt andet peget på, at den nuværende ydelse er så lav, at mange med ret til Tidlig Pension ikke har økonomisk mulighed for at bruge den. FH's analyser viser, at kun omkring en tredjedel af det forventede antal benyttede ordningen i dens første tre år.
"I dag skal vi glæde os over en vigtig sejr. Men vi er ikke i mål. Vi skal stadig kæmpe for at bremse pensionsalderens himmelflugt og værne om, at nedslidte lønmodtagere kan trække sig tilbage på seniorpension," siger Morten Skov Christiansen.
De forbedringer vil FH kæmpe for at få med i det nye Velfærdsforlig, som regeringen har lovet at gennemføre. Her skal regeringen og arbejdsmarkedets parter drøfte pension og tilbagetrækning, og for FH er det vigtigt, at vi får et mere trygt, retfærdigt og fleksibelt arbejdsliv.
Det gælder ikke mindst bedre arbejdsmiljø, bedre muligheder for at skifte spor undervejs i arbejdslivet og en langsommere stigning i pensionsalderen samtidig med, at der skal være muligheder for at trække sig tilbage før tid for både dem med de længste og dem med de hårdeste arbejdsliv.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Arbejdsmarkedets parter enige om enkel og effektiv model for id-kort8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DA, FH og Danske Byggefag har indgået en fælles forståelse om, hvordan det nye id-kort på byggepladser kan udmøntes, så ordningen både styrker kontrollen, beskytter medarbejdernes data og er enkel for virksomhederne at bruge.
FH: Overenskomstbaseret ordning for udenlandsk arbejdskraft er et nybrud3.9.2026 13:17:13 CEST | Pressemeddelelse
Med den nye overenskomstbaserede ordning får virksomheder lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Til gengæld bliver overenskomst, ansvar og en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen adgangsbilletten, så lønmodtagerne er sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH: Vismandsrapport viser, at stærke fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Stærke fagforeninger er med til at sikre højere løn, flere job og større velstand, viser ny rapport fra de økonomiske vismænd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum