Københavns Rådhus sætter Svanemærket på menuen
21.9.2026 06:25:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse
Kantinen på Københavns Rådhus er blevet certificeret med Svanemærket, der er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Dermed lever kantinen op til en lang række miljø- og klimakrav med fokus på bl.a. mindre madspild, mere ressourcebevidst drift og en højere andel økologisk mad og drikke.

Hvad enten der serveres rådhuspandekager, smørrebrød eller lune frokostretter, kan medarbejdere og gæster på Københavns Rådhus nu spise i en kantine, der dokumenteret arbejder for at reducere sin samlede miljø- og klimabelastning. Københavns Rådhuskantine har nemlig opnået det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
Svanemærkets krav omfatter blandt andet en højere andel økologiske råvarer, minimum en vegetarisk ret, systematisk arbejde med at forebygge madspild, mindre forbrug af energi og vand samt begrænsning af uønskede kemikalier i fx rengøring og opvask.
En fælles indsats i køkkenet
Kantinen drives af Compass Group Danmark, der har arbejdet tæt og målrettet sammen med Københavns Kommune for at få certificeringen i hus. Ifølge Compass Group har processen krævet både dokumentation, nye rutiner og en stor indsats fra medarbejderne i køkkenet.
”Vi er stolte af at have opnået Svanemærket sammen med Københavns Kommune. Certificeringen dokumenterer, at Københavns Rådhuskantine lever op til nogle af branchens højeste miljøkrav inden for blandt andet råvarer, madspild, affaldshåndtering og ressourceforbrug. Samtidig viser certificeringen, at det er muligt at levere måltidsoplevelser i høj kvalitet og leve op til ambitiøse miljøkrav. Mange af miljøkravene ligger tæt op ad den måde, vi allerede arbejder på i hverdagen, og certificeringen giver os nu en uafhængig dokumentation for den indsats. Det er et resultat af et stærkt samarbejde mellem Københavns Kommune, medarbejderne i kantinen og Compass Group, som vi er meget stolte af,” siger Anne-Sofie Hattesen, Head of ESG i Compass Group Danmark.
Udover Rådhuskantinen er Københavns Kommunes kantine i Hans Nansens Gård, der ligeledes drives af Compass Group Danmark, også certificeret med Svanemærket.
Dokumenteret og målrettet miljøindsats
De senere år har stadig flere kantiner, storkøkkener og andre spisesteder valgt Svanemærket som ramme for deres miljøarbejde. Certificeringen stiller krav til hele driften og gør det lettere for virksomheder og offentlige organisationer at dokumentere, at kantinen arbejder systematisk med at mindske sin miljøpåvirkning.
”En svanemærket kantine skal leve op til en lang række skrappe krav og er et tydeligt bevis på en målrettet miljøindsats. Det er glædeligt, at Københavns Kommune og Compass Group med certificeringen af rådhuskantinen er med til at vise, hvordan offentlige virksomheder kan bruge Svanemærket som et konkret redskab til at reducere miljø- og klimabelastningen i den daglige drift,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
FAKTA: Hvad kendetegner en svanemærket kantine?
En svanemærket kantine arbejder aktivt for at mindske sin miljø- og klimabelastning og skal blandt andet:
- fremme mad med lav miljø- og klimabelastning
- servere en høj andel økologisk mad og drikke
- tilbyde minimum én vegetarisk ret til frokost og middag
- kildesortere affald og forebygge madspild
- undgå engangsartikler i den daglige servering
- begrænse brugen af uønskede kemikalier
- begrænse forbruget af energi og vand
- oplære medarbejdere i miljøarbejdet.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøePressechef, Miljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkBilleder



Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet1.7.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbskurven. Men i supermarkedet spænder manglende synlighed og sortiment ofte ben for de gode intentioner. Det viser en ny undersøgelse.
Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste18.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ruste elever til at forholde sig kritisk til de mange grønne mærker og budskaber, de kan støde på, når de handler.
Ny EU-kurs for kemi kan gøre det sværere for forbrugerne8.6.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
2 ud af 3 danske forbrugere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter – men EU trækker lige nu i den modsatte retning, så det fremover kan blive sværere at beskytte sig selv og sine børn.
Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring25.5.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilliden til virksomheders miljøkommunikation er fortsat alarmerende lav, viser ny undersøgelse. Ord som ”naturlig”, ”grøn” og ”bæredygtig” gør det ikke lettere at træffe grønnere valg – tværtimod oplever mange forbrugere påstandene som vildledende og overdrevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum