Natarbejde på Storebæltsbroen giver ændringer for trafikken i næste uge

10.9.2026 15:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Del

For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.

Storebæltsbroen
Storebæltsbroen Sund & Bælt

Storebæltsbroen er en af Danmarks vigtigste trafikårer og benyttes dagligt af omkring 37.000 køretøjer. For at sikre en stabil og sikker forbindelse på tværs af Danmark gennemføres der løbende vedligeholdelsesarbejde. 

"Storebæltsbroen er under konstant påvirkning fra både trafik og vejret. Derfor vedligeholder vi løbende broen for at sikre en stabil og pålidelig forbindelse, der altid er åben. Arbejdet udføres primært om aftenen og natten, hvor trafikken er mindst, så vi generer trafikanterne mindst muligt," siger teknisk chef i Sund & Bælt, Kim Agersø Nielsen. 

Det er bl.a. de såkaldte ekspansionsfuger, der sikrer, at broen kan bevæge sig ved temperaturændringer, som skal vedligeholdes. Under arbejdet afvikles trafikken dobbeltrettet i den anden side af broen, hvilket skaber et trafikfrit område og dermed højere sikkerhed for dem, der arbejder med vedligehold. 

Sådan påvirkes trafikken 
Fra mandag den 14. til fredag den 18. september, vil der være dobbeltrettet trafik på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt. 
 
For at omlægge trafikken til dobbeltrettet trafik lukkes broen kortvarigt om aftenen og om morgenen i op til 45 minutter. Det sker fra 19:00 - 19:45 og fra 05:00 - 05:45. Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, så det anbefales at krydse broen uden for disse tidsrum. 
 
De præcise tider for kortvarig lukning af broen: 

  • Mandag den 14. september fra 19:00 – 19:45 

  • Tirsdag den 15. september fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45 

  • Onsdag den 16. september fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45 

  • Torsdag den 17. september fra 05:00 – 05:45 og 19:00 – 19:45. 

  • Fredag den 18. september fra 05:00 – 05:45.  
     

Find flere informationer om trafikale ændringer på Storebælt.dk

Kontakter

Billeder

Storebæltsbroen
Storebæltsbroen
Sund & Bælt
Download

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye