Den seriøse kunst at designe klovneri
10.9.2026 13:20:15 CEST | Designskolen Kolding | Pressemeddelelse
Forskningen i hospitalsklovne er vokset betydeligt de seneste år, og meget af den har dokumenteret målbare effekter af mødet mellem næse og patient: mindre angst, mindre gråd, mere ro omkring behandling. Men der findes ikke megen viden om, hvilke legende strategier der ligger bag den positive effekt. Ny forskning fra Designskolen Kolding undersøger den særlige klovnefaglighed og viser, hvordan design gør leg mulig i sårbare situationer i børns og familiers liv. Læs hele historien i det nye nyhedsbrev fra Designskolen Kolding.

Hvis det føles forkert at møde en situation med leg, kan det netop være det, der er brug for.
Når en hospitalsklovn træder ind på en hospitalsstue, bevæger den røde næse sig ind i en virkelighed præget af behandling og bekymring, men med hospitalsklovnens faglighed kan rummet komme til at føles en smule anderledes end før. Det er den forskydning, en forskergruppe på Designskolen Kolding arbejder med at forstå.
Forskergruppen har gennemgået international litteratur, hvor hospitalsklovnenes særlige legekvaliteter er beskrevet tydeligt nok til at blive analyseret. På tværs af lande, fagområder og kulturtraditioner er de samme små spor dukket op, og på basis af dem er et nyt designfagligt begreb fundet frem.
Sporene i litteraturen er blevet samlet i begrebet ’transcenderende leg’. Det beskriver, hvordan en hospitalsklovn kan løfte barnets oplevelse af situationen til et sted med fantasi, glæde og deltagelse. Den opdagelse er netop udsendt i en videnskabelig artikel, der er udgivet af det fagfælde-bedømte magasin International Journal of Play.
”På tværs af studierne peges der på den samme kvalitet: at klovnen kan åbne et andet rum i hospitalets virkelighed, der kan betegnes som transcenderende for deltagerne. Ved at inddrage velkendte begreber fra designforskningen, gør vi hospitalsklovnens arbejde til en faglig forståelse af de betingelser, der skal være til stede, for at legen kan opstå i et sårbart rum,” siger lektor Sofie Kinch fra Designskolen Kolding, der er hovedforfatter på artiklen.
Den nye forståelse er allerede ved at blive afprøvet i samarbejdet mellem Danske Hospitalsklovne, Aarhus Universitetshospital og Designskolen Kolding, hvor den mobile behandlingsplatform, Klovnbulancen, blev lanceret tidligere i år. Det åbner for nye designfaglige muligheder:
“For mig peger det her på et skifte i måden, designforskningen kan arbejde med leg i sårbare situationer. Vi kan bruge design til at undersøge, hvad leg åbner for, og hvordan rammer, materialer og praksisser kan skabe betingelser for deltagelse, fantasi og nærvær i situationer, hvor menneskers mulighedsrum er meget begrænset,” siger Sofie Kinch.
Læs hele nyheden i nyhedsbrevet fra Designskolen Kolding
I den nye udgave af nyhedsbrevet fra Designskolen Kolding er der en populærvidenskabelig artikel, der beskriver både fundet og perspektiverne for forskningen bag hospitalsklovnens faglighed og det design, der skaber rammerne for en positive effekt. Her er også link til den videnskabelige artikel, der beskriver klovnefagligheden set fra et designperspektiv.
Nyhedsbrevet fra Designskolen Kolding udkommer som udgangspunkt hver anden uge, og har hver gang nyt om designforskning og projekter, hvor Designskolen Kolding bidrager med viden og ekspertise.
I dette nummer kan man også læse:
”Når en engangsble åbner for et systemspørgsmål”
Et af ældreplejens mest kendte engangsprodukter viser, hvorfor bæredygtighed i sundheds- og plejesektoren kræver mere end nye materialer. Forskningen rummer mange bud på bedre produkter og affaldsløsninger, men kun få studier undersøger det samlede system. Det viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet og Designskolen Kolding, der samtidig peger på et overset potentiale i samspillet mellem materialer, plejepraksis og affaldshåndtering.
”Fra Cusco til Kolding: Simona har fået nye perspektiver på materialer og accessory design”
Med støtte fra Dronning Margrethes Jubilæumslegat rejste accessory design-studerende Simona Shakira Mamani Jensen til Cusco i Peru for at komme tættere på både metalarbejdet og den peruvianske del af sin baggrund. To ugers praktik hos en lokal guldsmed gav hende nye håndværksmæssige færdigheder, men også en anden ro og nysgerrighed, som hun tager med tilbage i sit designarbejde.
Kontakter
Lektor Sofie Kinch
Designskolen Kolding,
LAB for Play Design
email: sk@dskd.dk
telefon: 51 34 43 38
Om Designskolen Kolding:
Designskolen Kolding er en videregående kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution med fokus på design, innovation og bæredygtighed. Vi arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, erhvervsliv og samfund og viser, hvordan design kan skabe værdi og løsninger på tidens udfordringer.
Designskolen Kolding er et internationalt talentværksted for udvikling af dansk design. Vi udbyder bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser inden for industrielt design, kommunikationsdesign, beklædning, tekstil og accessory. Vores uddannelser bygger på et unikt samspil mellem kreativitet, forskning og designpraksis. Vi bedriver forskning, der skaber ny viden og styrker designfeltet i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Designskolen Kolding
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designskolen Kolding
Designskolen Kolding og Syddansk Sundhedsinnovation styrker samarbejdet om fremtidens sundhedsvæsen18.8.2026 09:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Design skal spille en større rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen. Med en ny treårig partnerskabsaftale samler Designskolen Kolding og Syddansk Sundhedsinnovation nu deres kompetencer i et strategisk samarbejde om uddannelse, forskning og udvikling af nye løsninger til sundheds- og velfærdsområdet.
Design gør Anden Verdenskrig nærværende for nye generationer1.5.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Anden Verdenskrig bliver stadig fjernere i tid. Øjenvidnerne bliver færre, og nye generationer møder i stigende grad historien gennem museer, mindesteder og formidling. Det stiller nye krav til, hvordan de menneskelige fortællinger om krig, håb, fortvivlelse og modstand kan gøres nærværende. Designskolen Kolding har været ledende partner i det dansk-tyske projekt Hope & Despair, hvor syv museer og historiske steder er blevet bundet sammen gennem nye oplevelsesruter, formidlingsformater og konkrete produkter. Projektet viser, hvordan kulturarv kan skabe nye forbindelser på tværs af fag, landegrænser og generationer.
Byg, lyt og hyg på Designskolen Kolding17.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Designskolen Kolding bliver tirsdag d. 21/4 en dag, hvor designforskningen får plads i workshops, oplæg, rundvisninger og installationer, og hvor nysgerrige besøgende kan komme tæt på et felt, der arbejder midt i spændet mellem mennesker, materialer og samfund. Arrangementet er en del af Forskningens Døgn, der åbner dørene til forskning i hele landet.
Verdensnavn besøger Designskolen Kolding11.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den amerikanske designer og kunstner Tom Klinkowstein besøger Designskolen Kolding for at udstille et fem meter langt kunstværk. Besøget er en foreløbig kulmination på et mangeårigt samarbejde, der har sat præg på udviklingen af nye tilgange til moderne design, der sætter spor ude i verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum