Internationale tilflyttere bydes velkommen
7.9.2026 10:52:40 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Kolding Kommune er vært ved et arrangement for nye, internationale tilflyttere, hvor de bl.a. kan få indsigt i forhold omkring det danske arbejdsmarked, sprogkurser, og hvordan man kan integrere sig ved at blive frivillig

Kolding Bibliotek vil torsdag aften 10. september danne rammen omkring et arrangement for internationale tilflyttere til Kolding Kommune.
Kommunens nye, internationale borgere får bl.a. mulighed for at høre noget om danske sprogkurser og om det danske arbejdsmarked og arbejdspladskultur.
- I Kolding Kommune går vi meget op i, at vores tilflyttere skal føle sig velkomne. Vi er meget interesserede i, at alle, der vælger at flytte til kommunen, har det godt. Og vi gør, hvad vi kan, for at de får øje på, hvordan de kan integrere sig og blive en del af fællesskabet, forklarer borgmester Jakob Ville.
- Og når det gælder internationale borgere, så håber jeg, at vi alle sammen er opmærksomme på, at det godt kan være svært at falde til i en ny kultur. For eksempel på arbejdspladsen. Der kan være stor forskel på at gå på arbejde på en tysk og en dansk arbejdsplads – og det gælder uanset, hvilket land man kommer fra. Så tag godt imod dem, opfordrer borgmesteren.
Han byder selv de internationale tilflyttere velkommen ved arrangementet sammen med kommunens internationale tilflytterguide.
Oplevelser i fritiden
Ved arrangementet kan deltagerne også høre noget om, hvordan de kan komme til at arbejde som frivillige, og de kan få ideer til, hvad de kan foretage sig i deres fritid f.eks. inden for kultur- og naturoplevelser.
Der vil også være en lille markedsplads, hvor de internationale tilflyttere kan møde forskellige relevante aktører, og der bliver mulighed for at netværke.
På biblioteket 10. september
Velkomstarrangementet finder sted på Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4 i Kolding, torsdag 10. september kl. 15.30-19.00.
Arrangementet er åbent for alle, der har interesse i det. Børn er også velkomne.
Det hele foregår på engelsk, og det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding: https://www.kolding.dk/moduler/welcome-internationals-2026
Via linket er det også muligt at se hele programmet.
Fakta: Aktører på markedspladsen
Nicolai Kultur, Nicolai for Børn, Bygning 5, Sprogskolen Kolding, JobKolding, TEAK (The Expat Association of Kolding), Frivillig Kolding, Kolding Bibliotek, Dansk Flygtningehjælp, Business Kolding, Fritid og Idræt Kolding Kommune, Kultur Kolding, Last Week in Denmark og Bæredygtighedshuset.
Kontakter
Jakob VilleBorgmester
Tlf:20 53 57 81jakje@kolding.dkIben Østergaard FogInternational tilflytterguide
Tlf:51 35 33 91ibefo@kolding.dkBilleder

Om Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Databrud i spørgeskemaundersøgelse om JobKolding7.9.2026 14:32:16 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse har omkring 2500 borgere fået adgang til et spørgeskema, som slet ikke omhandlede deres sag. Det er Kolding Kommune, der har begået en fejl, således at spørgeskemaet er blevet sendt til forkerte borgere.
Nyt attraktivt kvarter ved åen på vej: Riberdyb i udbud7.9.2026 04:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en grundig markedsdialog med en vifte af ejendomsudviklere og markedsaktører er Kolding Kommune klar med et nyt udbud for de to centralt beliggende områder i Kolding midtby - Riberdyb og Holmsminde. De to arealer, som i dag bruges til parkering, skal de kommende år forvandles til et aktivt, levende og grønt kvarter ved åen med etageboliger, og eventuelt cafeer og erhverv. I første omgang udbydes Riberdyb samt en del af Holmsminde til salg.
Så har Kolding Byråd landet et budgetforlig2.9.2026 21:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag indgik 21 ud af Kolding Byråds 25 medlemmer et forlig om næste års budget. Forliget er indgået mellem partierne Venstre, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og løsgænger Cecilie Liv Hansen. Det er et budget, der både rummer reduktioner på drift og service, og som samtidig indebærer langsigtede investeringer i vækst indenfor erhverv, bosætning og byudvikling.
Kolding rykker frem i DI-måling: ”Et vigtigt skridt, men vi er ikke i mål”2.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune går otte pladser frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen rykker fra nummer 41 til nummer 33, og særligt dialogen med erhvervslivet og den kommunale administration går frem. Det glæder både Kolding Kommune og Business Kolding, men ambitionen rækker længere: Kolding skal være Syddanmarks stærkeste erhvervskommune.
Styrket samarbejde om stærke aktive fællesskaber1.9.2026 14:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Kolding Kommune og DGI Sydøstjylland indgår en ny fireårig strategisk samarbejdsaftale. Målet er at styrke fællesskab, trivsel og sundhed gennem idræt, motion og foreningsliv – og skabe endnu stærkere forbindelser mellem kommunale indsatser, og de mange fællesskaber i kommunens foreninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum