Lejlighedspriserne i København skifter retning
10.9.2026 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.

Efter et par år med markante prisstigninger er der lige nu flere tegn på et skifte på det københavnske lejlighedsmarked.
Nye august-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at den gennemsnitlige salgspris for ejerlejligheder i Københavns Kommune er gået 0,5 procent tilbage den seneste måned.
Det sker efter juli, hvor priserne stort set stod stille i hovedstaden.
”Vi ser et skifte på det københavnske lejlighedsmarked, hvor efterspørgslen er kølet af. Der bliver solgt færre lejligheder, udbuddet vokser hurtigt, flere lejligheder sættes ned i pris, og det tager lidt længere tid at sælge lejlighederne. Derfor er det heller ikke overraskende, at priserne tilpasser sig den nye virkelighed og ikke fortsætter den høje stigning, vi eller har set,” forklarer Birgit Daetz, de er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden og tilføjer:
”Når det er sagt, skal vi selvfølgelig huske perspektivet i udviklingen. Lejlighedspriserne i København er steget med over 40 procent i løbet af de sidste to år, og en tilbagegang på 0,5 procent den seneste måned ændrer ikke på, at prisniveauet i hovedstaden fortsat er meget højt.”
Sammenlignet med samme tidspunkt sidste år er lejlighedspriserne i Københavns Kommune fortsat 18,7 procent højere.
Billedet er næsten identisk i nabokommunen Frederiksberg, hvor salgspriserne for ejerlejligheder også er gået 0,5 procent tilbage den seneste måned, men hvor de ligger 18,2 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.
Udvikling i salgspris for ejerlejligheder
|
Kommune |
Gns. salgspris aug. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
København |
76.268 |
-0,5 % |
18,7 % |
|
Frederiksberg |
82.313 |
-0,5 % |
18,2 % |
|
Aarhus |
48.815 |
2,0 % |
21,4 % |
|
Odense |
25.696 |
2,2 % |
1,7 % |
|
Aalborg |
21.937 |
-2,7 % |
5,0 % |
|
Hele landet |
46.810 |
0,1 % |
16,5 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
De dyreste områder falder i pris
Zoomer vi ind på udviklingen i de enkelte bydele i København, er der nogle områder, der skiller sig ud.
”Der er forskel på prisudviklingen i de enkelte bydele. Priserne går mest tilbage i nogle af de dyreste områder som København K og Nordhavn. Det skal selvfølgelig ses i relation til netop det meget høje prisniveau, hvor der også hurtigere kan ske større udsving. Omvendt er priserne steget i blandt andet København NV, København SV og Valby,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Fælles for alle bydele er dog, at lejlighederne fortsat sælges til priser, der ligger væsentligt højere end på samme tidspunkt sidste år. Alle steder er priserne minimum 10 procent højere og nogle steder også 20 procent højere.”
I bydelene København K og Nordhavn er lejlighedspriserne faldet med henholdsvis 2,9 og 3,4 procent den seneste måned, imens de i bydele som København NV og København SV er steget med 1,6 og 1,4 procent.
Udvikling i salgspriser for ejerlejligheder fordelt på bydele
|
Område |
Gns. salgspris aug. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
1000 København K |
84.390 |
-2,9 % |
13,0 % |
|
1400 Christianshavn |
88.713 |
-0,7 % |
14,6 % |
|
1500 København V |
89.487 |
-1,2 % |
21,0 % |
|
1800 Frederiksberg C |
89.565 |
-0,2 % |
16,0 % |
|
2000 Frederiksberg |
78.978 |
-0,5 % |
21,4 % |
|
2100 København Ø |
84.773 |
0,0 % |
18,0 % |
|
2150 Nordhavn |
95.522 |
-3,4 % |
11,0 % |
|
2200 København N |
79.521 |
0,3 % |
17,7 % |
|
2300 København S |
70.931 |
0,0 % |
21,8 % |
|
2400 København NV |
68.093 |
1,6 % |
22,7 % |
|
2450 København SV |
78.060 |
1,4 % |
18,3 % |
|
2500 Valby |
65.987 |
0,9 % |
19,4 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Priserne i Aarhus udvikler sig modsat København
På landsplan har lejlighedspriserne stort set stået stille den seneste måned med en ændring på blot 0,1 procent.
Èn af de medvirkende årsager til, at priserne ikke går tilbage på landsplan er, at udviklingen i lejlighedspriserne i Aarhus trækker i den modsatte retning af København.
Her er lejlighedspriserne nemlig steget med 2,0 procent den seneste måned, og prisniveauet ligger nu 21,4 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.
”De stigende priser viste sig lidt senere i Aarhus end i København, og lige nu betyder det, at den årlige prisændring faktisk er større i Aarhus. Men også her har vi set lidt færre handler i de seneste måneder sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, og derfor bliver det også interessant at se, om priserne fortsat vil stige i de kommende måneder, eller vi også her vil se prisudviklingen flade mere ud i den kommende tid,” siger Birgit Daetz.
Sådan ser prisudviklingen ud på det øvrige boligmarked
Imens salgspriserne trækker i hver sin retning på lejlighedsmarkedet i København og Aarhus, har huspriserne holdt sig nogenlunde i ro, imens sommerhuspriserne har bevæget sig op.
Se udviklingen fordelt på regioner herunder.
Udvikling i salgspris for villaer og rækkehuse
|
Område |
Gns. salgspris aug. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
20.210 |
0,2 % |
9,4 % |
|
Region Hovedstaden |
41.304 |
0,2 % |
12,5 % |
|
Region Midtjylland |
16.544 |
0,7 % |
6,9 % |
|
Region Nordjylland |
11.658 |
-0,2 % |
3,7 % |
|
Region Sjælland |
18.157 |
0,4 % |
9,7 % |
|
Region Syddanmark |
13.301 |
-0,6 % |
7,7 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Udvikling i salgspris for sommerhuse
|
Område |
Gns. salgspris aug. 2026 (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Hele landet |
26.442 |
1,2 % |
9,6 % |
|
Region Hovedstaden |
36.425 |
4,5 % |
9,9 % |
|
Region Midtjylland |
23.543 |
1,9 % |
9,3 % |
|
Region Nordjylland |
20.234 |
1,3 % |
8,0 % |
|
Region Sjælland |
25.910 |
-1,7 % |
10,0 % |
|
Region Syddanmark |
26.965 |
1,0 % |
10,4 % |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
Lejlighedsudbuddet vokser, imens huskøberne får færre valgmuligheder5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at udbuddet af ejerlejligheder fortsætter med at vokse ved indgangen til august. Omvendt falder udbuddet af villaer og rækkehuse. Særligt i Østjylland og Østsjælland er huskøbernes valgmuligheder blevet færre.
44,5 milliarder kroner: Lejlighedssalget når nyt højdepunkt i første halvår27.7.2026 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første seks måneder i 2026 er der solgt lejligheder for et samlet beløb på 44,5 milliarder kroner. Det er det højeste beløb, der er registreret i Boligsidens statistik for perioden. Dog holder første halvår 2021 fortsat førerpladsen, når beløbet korrigeres for inflation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum