”Du bliver ikke ekspert af et weekendkursus og nogle Teams-møder”
4.9.2026 12:34:20 CEST | FødevareDanmark | Pressemeddelelse
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, trækker på skuldrene af de otte anbefalinger, som Borgerpanelet for Dyrevelfærd udkom med tidligere på ugen.

Efter en uge, hvor Folketinget har vedtaget en ny gødskningslov med vidtgående konsekvenser for dansk landbrug, har Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark, svært ved at se relevansen i de otte anbefalinger, som Borgerpanelet for Dyrevelfærd offentliggjorde tidligere på ugen.
Panelet består af 31 almindelige borgere, der selv skriver, at de ikke havde særlige forudsætninger, da arbejdet begyndte. Alligevel kommer panelet efter et forløb på samlet 32 timer med meget konkrete anbefalinger til fremtidens danske griseproduktion.
Det imponerer ikke Leif Wilson Laustsen.
- Jeg har stor respekt for, at 31 danskere har brugt deres fritid på at diskutere dyrevelfærd. Men du bliver altså ikke ekspert i griseproduktion af et weekendkursus og nogle Teams-møder. Jeg ville heller ikke samle 31 slagtere, give dem 32 timers undervisning og bagefter præsentere deres anbefalinger til en ny folkeskolereform som et særligt kvalificeret bidrag til den politiske debat, siger Leif Wilson Laustsen.
- De 31 borgere må mene præcis, hvad de vil. Men vi skal holde fast i, hvad det her er. Det er 31 menneskers holdninger efter et relativt kort, tilrettelagt forløb, fortsætter han.
Vil nedskalere dansk griseproduktion
Borgerpanelet foreslår blandt andet mere plads til grisene, senere fravænning, skærpet kontrol og en nedskalering af dansk griseproduktion. Panelet ønsker også at stoppe eksporten af levende grise og accepterer, at dele af produktionen som konsekvens kan flytte til udlandet.
Leif Wilson Laustsen understreger, at FødevareDanmark også ønsker høj dyrevelfærd, men mener, at så konkrete forslag kræver reel faglig indsigt.
- Selvfølgelig skal vi have høj dyrevelfærd i de danske grisestalde. Men når man vil fastsætte kvadratmeter, fravænningsalder og samtidig nedskalere et helt eksporterhverv, kræver det veterinær, produktionsmæssig og økonomisk indsigt. Derfor skal man også tage anbefalingerne for det, de er – og med et gran salt, siger han.
Træning i mobilisering
FødevareDanmark-direktøren undrer sig samtidig over, at panelet som en del af det offentligt finansierede forløb blev tilbudt ”træning i mobilisering” og nedsatte en gruppe, der skal arbejde for anbefalingernes gennemslagskraft.
- Ét er at gennemføre et borgerpanel. Men hvorfor skal skatteyderne også betale for at træne panelet i at skabe gennemslagskraft for deres holdninger? Så begynder det at ligne politisk kampagnevirksomhed, siger Leif Wilson Laustsen.
FødevareDanmark deltog selv i borgerpanelets første indledende onlinemøde, men har ikke været involveret i det videre arbejde med anbefalingerne.
Nøgleord
Kontakter
Leif Wilson LaustsenDirektør i FødevareDanmark
Tlf:23 25 14 06lwl@fvdanmark.dkOm FødevareDanmark
FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.
FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.
FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.
Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark
Mere end hvert ottende private job i Sydjylland er knyttet til landbruget2.9.2026 14:45:44 CEST | Pressemeddelelse
37.038 mennesker arbejder i landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede erhverv i de 12 sydjyske kommuner. Det svarer til 13,4 procent af alle private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.
Hvert sjette private job i Midt- og Vestjylland er knyttet til landbruget2.9.2026 14:20:12 CEST | Pressemeddelelse
29.834 mennesker arbejder i landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede erhverv i de ti midt- og vestjyske kommuner. Det svarer til 16 procent af alle private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.
Mere end hvert sjette private job uden for Aalborg er knyttet til landbruget2.9.2026 14:00:24 CEST | Pressemeddelelse
21.626 mennesker arbejder i landbruget eller i de nært tilknyttede erhverv i de ti nordjyske kommuner uden for Aalborg. Det svarer til mere end hvert sjette private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.
Hvert syvende private job uden for Odense er tilknyttet landbruget2.9.2026 13:08:19 CEST | Pressemeddelelse
12.450 mennesker arbejder i landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede erhverv i de ni fynske kommuner uden for Odense. Det svarer til hvert syvende private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.
Nye tal: 60.000 job i landkommunerne er afhængige af landbruget2.9.2026 11:43:48 CEST | Pressemeddelelse
Knap hvert sjette private job i landets 31 landkommuner er afhængige af landbruget. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene kommer midt i Folketingets behandling af nye vidtgående kvælstofkrav, der kan få store konsekvenser for landbrugsproduktionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum