FødevareDanmark

Mere end hvert sjette private job uden for Aalborg er knyttet til landbruget

2.9.2026 14:00:24 CEST | FødevareDanmark | Pressemeddelelse

Del

21.626 mennesker arbejder i landbruget eller i de nært tilknyttede erhverv i de ti nordjyske kommuner uden for Aalborg. Det svarer til mere end hvert sjette private job. Nye kvælstofkrav kan derfor få konsekvenser langt ud over den enkelte landmand, advarer Fødevarealliancen.

Tirsdag demonstrerede tusindvis af landmænd mod den nye kvælstoflov, der ifølge Fødevarealliancen risikerer at koste tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne.
Tirsdag demonstrerede tusindvis af landmænd mod den nye kvælstoflov, der ifølge Fødevarealliancen risikerer at koste tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne.

27.346 mennesker i Region Nordjylland arbejder i landbruget eller i de virksomheder, der forarbejder landbrugets råvarer eller leverer varer og tjenester til produktionen.

Det viser en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som eStatistik har gennemført for Fødevarealliancen.

Det betyder, at 13,4 procent af alle private job i Region Nordjylland er knyttet til landbruget og fødevareproduktionen. Ser man bort fra Aalborg Kommune, er andelen endnu højere. I de øvrige ti nordjyske kommuner er 21.626 arbejdspladser - svarende til 17,6 procent eller mere end hvert sjette private job - knyttet til fødevareklyngen.

Dertil kommer arbejdspladser hos blandt andre entreprenørvirksomheder, smede, elektrikere, mekanikere, vognmænd, revisorer og mindre lokale leverandører, som også har landbruget som kunde, men som ikke er en del af Danmarks Statistiks afgrænsning.

Tallene kommer på et tidspunkt, hvor Folketinget står over for at skulle vedtage en ny kvælstoflov, der ifølge Fødevarealliancen risikerer at reducere landbrugsproduktionen markant og sætte tusindvis af arbejdspladser omkring landbruget under pres.

- Tallene viser sort på hvidt, hvor afgørende landbruget er for beskæftigelsen i særligt landkommunerne. Derfor er det også rimeligt at forlange, at politikerne får belyst konsekvenserne for beskæftigelsen, før de gennemfører nye regler, der vil reducere produktionen markant, siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen.

- Det er ikke bare den enkelte landmands levebrød, der er på spil. Gennemfører politikerne de stramninger, der er lagt op til, risikerer tusindvis af arbejdspladser omkring landbruget at forsvinde. Og når arbejdspladserne forsvinder, rammer det videre ud i lokalsamfundet - hos købmanden, i butikkerne og hos de andre lokale virksomheder. I sidste ende risikerer man at svække hele erhvervsgrundlaget i dele af vores landdistrikter. Det kan man ikke bare lukke øjnene for, fortsætter han.

Mere end hvert femte job i Thisted
Flere nordjyske kommuner har meget på spil, hvis landbrugsproduktionen falder.

På Læsø er 26,1 procent af alle private job knyttet til landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede erhverv. I Thisted Kommune er andelen 22,7 procent, mens den i Vesthimmerlands Kommune er 19,9 procent. Også i Rebild og Brønderslev er omkring hvert femte private job knyttet til fødevareklyngen.

Det er nemt at sidde på Christiansborg og reducere landbrugets betydning til et beskedent BNP-tal. Men i Thisted Kommune er mere end hvert femte private job knyttet til landbruget og fødevareproduktionen. Og forsvinder de arbejdspladser, står der ikke bare nye job og venter om hjørnet. Det er den virkelighed, politikerne er nødt til at forstå, siger Leif Wilson Laustsen.

Stor forskel på land og by
Nordjylland er langt fra alene om at have mange arbejdspladser knyttet til landbruget og fødevareproduktionen.

Ser man på landets 31 landkommuner samlet, er 15,7 procent af alle private job - eller knap hvert sjette - knyttet til landbruget og fødevareproduktionen. Til sammenligning gælder det blot 3,2 procent af de private job i hovedstadsområdet.

Forskellen viser ifølge Fødevarealliancen, at en nedgang i landbrugsproduktionen vil ramme meget forskelligt geografisk og særligt kan få konsekvenser for beskæftigelsen uden for de største byer.

- Vi bruger masser af politisk energi på at tale om et Danmark i balance og om at skabe attraktive arbejdspladser uden for de største byer. Så hænger det dårligt sammen, hvis vi samtidig gennemfører regulering, der vil svække nogle af de vigtigste private erhverv i netop de områder. Man kan ikke føre landdistriktspolitik med den ene hånd og svække erhvervsgrundlaget med den anden, siger Leif Wilson Laustsen.

Fødevarealliancen samler mere end 5.000 virksomheder og organisationer på tværs af fødevareklyngen – fra landbruget til fødevareproduktion, handel og følgeerhverv. Alliancen arbejder for en stærk og konkurrencedygtig dansk fødevareproduktion med fokus på hele værdikæden fra jord til bord.

FAKTA: Hvilke arbejdspladser tæller med?

Primære erhverv: Selve produktionen af råvarerne - først og fremmest landbrug, der producerer eksempelvis grise, kvæg, mælk, korn og andre afgrøder.

Fremstilling: Virksomheder, der forarbejder råvarerne til fødevarer. Det kan eksempelvis være slagterier og andre fødevareproducenter.

Støtteerhverv: Virksomheder, der leverer produkter og udstyr, som fødevareproduktionen har brug for. Det kan eksempelvis være producenter af køleanlæg, grovvarer og andre hjælpemidler til produktionen.

Engroshandel: Virksomheder, der køber og sælger fødevarer og råvarer videre mellem virksomheder - eksempelvis fra producent eller fødevarevirksomhed videre til andre virksomheder og detailhandlen.

FAKTA: Så stor en del af de private job er knyttet til fødevareklyngen i Region Nordjylland

Kommune Antal job i fødevareklyngen Andel af private job
Læsø 120

26,1 %

Thisted

3.643

22,7 %

Vesthimmerland

2.677

19,9 %

Rebild

1.917

19,4 %

Brønderslev

1.778

19,1 %

Morsø

1.363

18,8 %

Mariagerfjord

2.748

16,8 %

Hjørring

3.206

15,3 %

Jammerbugt

1.571

14,8 %

Frederikshavn

2.603

14,2 %

Aalborg

5.720

7,1 %

Nordjylland i alt

27.346

13,4 %

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen.
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen.
Download
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen.
Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen.
Download

Om FødevareDanmark

FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.

FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.

FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.

Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye