Design og tungt erhverv forenes i nyt formandskab i Dansk Design Center
7.9.2026 05:00:00 CEST | Dansk Design Center | Pressemeddelelse
Skarpt designfagligt blik, grøn omstilling og årtiers erfaring fra toppen af internationalt erhvervsliv smelter sammen i Dansk Design Centers nye formandskab. Det skal hjælpe danske virksomheder med at udnytte deres fulde design-potentiale og styrke deres konkurrencekraft.

DDC – Dansk Design Center har fået nye kræfter at trække på, når de i fællesskab med designbranchen skal vise danske virksomheder, hvordan design skaber konkret forretningsværdi. Bestyrelsen har konstitueret sig med den erfarne topchef Tom Knutzen som ny bestyrelsesformand og Ditte Lysgaard Vind, formand for Designrådet og grundlægger af The Circular Way, som ny næstformand.
Dermed samler det nye formandskab dyb indsigt i design og bæredygtig omstilling med tung forretningsmæssig eksekvering. Ditte Lysgaard Vind har siddet i DDC’s bestyrelse siden 2022 og bringer et indgående kendskab til organisationen med sig ind i næstformandsrollen.
Tom Knutzen medbringer en ballast fra mere end 30 år i toppen af internationalt erhvervsliv som bl.a. CEO for Danisco, NKT og schweiziske Jungbunzlauer. Kombineret med bestyrelsesposter i virksomheder som Tivoli, Egmont, FLSmidth og Nordea bringer han en stærk forståelse for, hvordan strategisk innovation driver varig forretningsværdi.
"I mit arbejde med at drive og udvikle globale virksomheder har jeg erfaret, at langsigtet vækst kræver, at man kan navigere i usikkerhed og tænke i nye løsninger. Design er et stærkt, men undervurderet strategisk greb til at afprøve nye veje, dirke komplekse problemer op og skabe reel værdi. Jeg glæder mig til at være med til at koble design endnu tættere til dansk erhvervsliv."
Ditte Lysgaard Vind peger på, at design er nøglen til, at virksomheder kan omsætte de mange nye krav til konkrete konkurrencefordele:
Virksomhederne står over for massive forandringer med nye EU-lovkrav, hård global konkurrence og stigende ressourceknaphed. Her er dansk design virksomhedernes superkraft til at bygge konkurrencekraft. Med design kan de skabe produkter, der holder længere, kan genanvendes og repareres, og som tager en mindre bid af planeten. Jeg glæder mig til at bringe min viden og erfaring i spil og folde designs fulde potentiale ud for dansk erhvervsliv.
Erhvervs- og konkurrenceminister Martin Lidegaard, der har udpeget Tom Knutzen, begrunder sit valg:
"Dansk Design Center spiller en vigtig rolle i at fremme anvendelsen af design som drivkraft for innovation, konkurrencekraft og værdiskabelse i dansk erhvervsliv. Med Tom Knutzens omfattende netværk og erfaring fra ledelse af større danske og internationale virksomheder kan han være med til at styrke designs kobling til virksomheders forretningsmodeller og konkurrencekraft."
Ud over Tom Knutzen indtræder også Lotte Clemmen Christensen som nyt medlem i DDC’s bestyrelse. Hun er udpeget af Dansk Industri og kommer med mere end 20 års international erfaring i krydsfeltet mellem design, bæredygtighed og innovation som senior vice president for fremtidigt byggeri og bæredygtighed i VELUX og med en fortid i blandt andre Novozymes, Nilfisk og Tetra Pak.
Netop koblingen fra design til virksomheders konkurrencekraft er grundlaget for Dansk Design Centers strategi 2025-2027, "Design skaber konkurrencekraft".
9 ud af 10 virksomheder, der bruger design, oplever nemlig, at det skaber konkurrencekraft i form af bl.a. evnen til at differentiere sig, indtage nye markeder og skabe brugervenlige løsninger. Det viser den tilbagevendende nationale erhvervsundersøgelse Design Delivers.
Det nye formandskab overtager stafetten fra tidligere bestyrelsesformand Camilla Haustrup Hermansen, vicedirektør i Plus Pack, og næstformand Thomas Graversen, ejer af Fredericia Furniture.
"Design er en dansk styrkeposition med stort potentiale for at styrke virksomhedernes konkurrencekraft og vækst. Det har været meningsfuldt at være med til at tydeliggøre DDC's retning og styrke fondens rolle i at bringe design tættere på dansk erhvervsliv. Efter mere end seks år som formand for bestyrelsen er tiden rigtig for mig til at give stafetten videre til nye, gode kræfter. Tak til de mange, jeg har haft fornøjelsen af at samarbejde med undervejs," siger Camilla Haustrup Hermansen.
Bestyrelsen i Dansk Design Center består nu af:
-
Tom Knutzen, bestyrelsesformand i Tivoli
-
Ditte Lysgaard Vind, Formand for Designrådet
-
Lotte Clemmen Christensen – Senior Vice President, VELUX
-
Lene Tanggaard, professor i psykologi på Psykologisk Institut
-
Thomas Madsen-Mygdal, Medstifter & CEO, TwentyThree
-
Henriette Søltoft, vicedirektør DI
-
Andreas Rahlf Hauptmann, vicedirektør, Erhvervsstyrelsen
Nøgleord
Kontakter
Martin DelferAdministrerende direktør i DDC – Dansk Design Center
Tlf:2126 1775mde@ddc.dkTom KnutzenBestyrelsesformand i DDC – Dansk Design Center
tomknutzen@me.comRebecca CywanKommunikationsansvarlig i DDC – Dansk Design Center
Tlf:+45 29 33 10 13rbc@ddc.dkBilleder

DDC – Dansk Design Center
DDC er Danmarks nationale designcenter og en uafhængig, erhvervsdrivende fond. DDC's kerneopgave er at styrke dansk erhvervslivs konkurrencekraft gennem design. Organisationen arbejder for, at flere virksomheder anvender design tidligere, mere systematisk og som en integreret del af deres strategi, produktudvikling og forretningsudvikling.
DDC samarbejder med virksomheder, designere, erhvervsorganisationer, fonde, uddannelses- og videninstitutioner samt offentlige aktører. Gennem formidling, inspiration, dokumentation, partnerskaber og udvikling gør DDC design konkret, anvendeligt og værdiskabende for erhvervslivet.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Design Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Design Center
Dansk Design Center og Pandora indgår partnerskab om fremtidens bæredygtige design10.6.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk design står over for en ny virkelighed, hvor bæredygtighed er et stigende krav fra kunderne. Derfor går DDC - Dansk Design Center og Pandora sammen i et strategisk partnerskab for at forene cirkulært design og mere bæredygtige materialer med global gennemslagskraft.
Velkommen til 2050: Her er industribyen, hvor klimakrav er vendt til forretningsmuligheder12.5.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan danske fremstillingsvirksomheder skabe forretning i en verden, hvor ressourcer er knappe, værdikæder ændrer sig, og klimakrav skærpes? Det spørgsmål kan virksomheder og beslutningstagere nu udforske i Lillevirke.
Danish Design Award 2026 åbner: Vi søger dansk design i alle facetter9.4.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. april åbner Danish Design Award for indsendelser. Prisen hylder design, der gør en forskel – og i år repræsenteres endnu flere nuancer i det danske designfelt.
Ny udstilling: Tal med dine ting – og forlæng deres liv5.2.2026 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tasker, sko og tøj ender ofte som skrald, før materialerne er udtjent. På Designmuseum Danmark undersøger en ny AI-udstilling, hvad der får forbrugeren til at knytte sig til sine ting ved at vække tingene til live
Her er vinderne af Danish Design Award 2025 – dansk design viser handlekraft i en verden i forandring22.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et byggemateriale af aske, et system, der forvandler danske hjem til energikilder og et historisk farvepigment fundet i den jyske muld. Det er tre af årets vindere af Danish Design Award, der viser, at dansk design er mere end pynt – det kan tage ansvar og forme en bedre fremtid
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum