Dansk stjernekoreograf vender hjem
19.1.2022 10:00:00 CET | REPUBLIQUE / REVOLVER | Pressemeddelelse
Mette Ingvartsen-kavalkade på Teater Republique

Foråret bringer en unik mulighed for at opleve den internationale stjernekoreograf Mette Ingvartsen på dansk grund. Den 5.- 8. april 2022 præsenterer Dansehallerne og Teater Republique to af hendes største og nyeste værker, og byder dermed på dans i stort format og absolut særklasse.
På den internationale scene for dans og koreografi står Mette Ingvartsens navn bøjet i neon. Til april vender den danske stjernekoreograf hjem fra sin base i Belgien og viser to af sine største og nyeste værker på Teater Republique.
Mette Ingvartsen-kavalkaden præsenteres af Dansehallerne og Teater Republique og dækker over værkerne to come (extended) fra 2017 og Moving in Concert fra 2019.
To mesterlige og modige danseforestillinger, som undersøger, hvordan seksualiseringen af det offentlige rum og teknologiens uslukkelige tilstedeværelse påvirker os som mennesker.
Kroppens sprog er hos Mette Ingvartsen bramfrit og nøgent; abstrakt, men uhøjtideligt.
Med kavalkaden tilbydes det danske publikum en unik mulighed for at hoppe på toget og lade sig dobbelt-imponere af sublime Mette Ingvartsen.
TID OG STED
Spilleperiode 5. april - 8. april 2022
Teater Republique Østerfælled Torv 37, Kbh. Ø
Co-produktion mellem Dansehallerne og Teater Republique
Yderligere information / aftaler om interviews:
Kommunikations- og publikumschef Malina Lebrecht Hye / mahy@osterbroteater.dk / 5060 4490
OM FORESTILLINGERNE:
to come (extended) 5.-6. april, kl. 20:00
Teater Republique
Vi er konstant omgivet af billeder af seksuelle kroppe. Alle slags medier udstiller det intime og det erogene. Hud, væsker, bryster og bagdele hører ikke længere til i dunkle joints, men til vores daglige livsindtryk. to come (extended) udforsker overløbet mellem det private og det offentlige rum, hvad angår seksuel repræsentation, og det faktum, at det er blevet umuligt at slukke for stimuleringen af vores kropslige begær- lyst er blevet et must.
Et værk for 15 dansere, som undersøger det offentlige rums seksualisering, og hvordan det påvirker os, når vi bombarderes af intime kropsdele og -væsker.
Moving in Concert 7.-8. april, kl. 20.00
Teater Republique
Hvordan kan vi forstå teknologi som noget, der modellerer vores hjerner og spøger i vores kroppe længe efter, vi har trukket stikket og slukket alle tekniske enheder? Med ni dansere på scenen, udforsker Moving in Concert, hvordan vore kroppe påvirkes af at leve i en digitaliseret verden, og forestiller sig et univers, hvor mennesker, teknologier og naturlige materialer sameksisterer.
Resultatet er et fascinerende landskab produceret af abstrakt bevægelse, skulpturer af lys og intense fornemmelser af farve.
OM METTE INGVARTSEN:
Mette Ingvartsen er en internationalt berømmet dansk koreograf og danser med base i Belgien. Hun er uddannet fra scenekunstskolen P.A.R.T.S i Bruxelles og har desuden en ph.d. i koreografi fra UNIARTS / Lund Universitet i Sverige. Hun oprettede sit eget dansekompagni i 2003, og siden er hendes værker blevet vist i hele Europa såvel som i USA, Canada, Sydkorea, Taiwan og Australien.
Nøgleord
Billeder
Links
Om REPUBLIQUE / REVOLVER
REPUBLIQUE / REVOLVER byder på klassikere, nyskrevne tekster, dans og musik. Forestillingerne spænder bredt i genre og udtryk, men har ét vigtigt fællestræk: De er skabt med et stærkt samfundsengagement og et ønske om at sætte noget i bevægelse. Vi tror på, at kunsten kan være med til at forandre verden – én forestilling ad gangen.
Følg pressemeddelelser fra REPUBLIQUE / REVOLVER
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REPUBLIQUE / REVOLVER
REPUBLIQUE / REVOLVER præsenterer tre markante danseforestillinger i sæson 26/2725.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan finder vi tilbage til hinanden i en verden, der bliver stadig mere polariseret? Det spørgsmål løber som en rød tråd gennem REPUBLIQUE / REVOLVERs sæson 26/27, hvor publikum inviteres ind i stærke fortællinger om sårbarhed, menneskelige forbindelser og vores mange måder at være i verden på.
REPUBLIQUE/REVOLVER præsenterer sæson 2026/2716.6.2026 15:15:05 CEST | Pressemeddelelse
En sæson om fællesskab og forsoning i en tid præget af uro
CRIP på REVOLVER: Et scenisk opgør med idéen om den normale krop31.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. april 2026 har CRIP premiere på REVOLVER. Med afsæt i Caspar Erics handicapdigtsamlinger 'Nike', 'Nye balancer' og 'Crip' undersøger CRIP, hvordan kroppen bliver genstand for både idealer, forventninger og politiske diskussioner.
Fra Nobelpris til scene: ÅRENE som kollektivt selvportræt19.1.2026 10:20:00 CET | Pressemeddelelse
REPUBLIQUE har den 19. februar 2026 premiere på forestillingen ÅRENE baseret på Annie Ernaux’ banebrydende og prisvindende værk af samme navn. Forestillingen følger Annies liv og samfundet i Vesten gennem en række markante historiske nedslag fra 1941 til 2006 – fortalt som et kollektivt selvportræt, der trækker tråde til vores egen samtid.
REPUBLIQUE nyfortolker Thomas Manns klassiker: »Det handler om at turde give slip«15.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et erfaringsstærkt cast går REPUBLIQUE med DØDEN I VENEDIG – det fortrængtes genkomst - performativt til værks i et sanseligt opgør med perfektionisme, kontrol og protestantisk arbejdsmoral. Premiere den 2. oktober kl. 19.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



