REPUBLIQUE/REVOLVER præsenterer sæson 2026/27
16.6.2026 15:15:05 CEST | REPUBLIQUE / REVOLVER | Pressemeddelelse
En sæson om fællesskab og forsoning i en tid præget af uro

Hvordan finder vi tilbage til hinanden i en verden, der bliver stadig mere polariseret? Det spørgsmål løber som en rød tråd gennem REPUBLIQUE/REVOLVERs sæson 26/27, hvor publikum inviteres ind i stærke fortællinger om sårbarhed og menneskelige forbindelser.
Sæsonen byder blandt andet på et gensyn med den norske forfatter Tarjei Vesaas. Efter to udsolgte spilleperioder med FUGLENE vender REPUBLIQUE tilbage til Vesaas’ univers med IS-SLOTTET, hvor Mikkel Arndt, Karin Bang Heinemeier og den nykårede Reumert-vinder Maria Rossing står på scenen.
I DØREN, baseret på Magda Szabós internationale romanklassiker, mødes Reumert-vinder Ida Cæcilie Rasmussen og Karen-Lise Mynster i en stærk fortælling om venskab, loyalitet og afhængighed.
I TIL FYRET, baseret på Virginia Woolfs roman, står Christine Albeck Børge, der også medvirkede i ÅRENE, alene på scenen og giver stemme til forfatterens bølgende bevidsthedsstrømme i 100 året for romanens udgivelse.
Sæsonen rummer desuden en række markante danseforestillinger, heriblandt ALL THE FEELS af VOMP – et dansekompagni af Gunilla Lind, CREATURES OF BUTTER af Dansk Danseteater og det internationale gæstespil AN ACCIDENT / A LIFE, der præsenteres i samarbejde med København Danser.
Om den kommende sæson udtaler teaterchef Rikke Hedeager:
"I en tid, hvor der konstant oprustes og opflammes, vil vi gerne bremse op. Tage farten af, så vi kan mærke os selv. Og hinanden.
Derfor sætter vi på REPUBLIQUE/REVOLVER i den kommende sæson fokus på omsorg og følsomhed. I de sårbare venskaber, der er omdrejningspunktet for IS-SLOTTET og i DØREN handler det om at forpligte sig til hinanden og på at være til stede i den svære, men helt uomgængelige gensidige afhængighed.
Også i TIL FYRET bliver det tydeligt, at ensomhed er en meget stor fare, hvis vi insisterer på at rejse os selv som et monument af idealer. Halvdelen af vores forestillinger om andre mennesker er, når alt kommer til alt, groteske, som Virginia Woolf skriver. De tjener éns egne private formål.
Derfor, kom med ALL THE FEELS, kom med dine CREATURES OF BUTTER og kom med AN ACCIDENT / A LIFE og med alle dine variationer som menneske.
Men vigtigst af alt: Kom med forsoning for øje, så finder vi ud af, hvilken ny verden vi vil designe sammen."
Vi glæder os til at byde nye og tilbagevendende publikummer – og ikke mindst vores trofaste årskortholdere velkommen til en sæson fyldt med stærke scenekunstoplevelser, nærværende møder og nye perspektiver – og til at se jer til et brag af en sæson på REPUBLIQUE/REVOLVER.
Kontakter
Mads VanggaardREPUBLIQUE / REVOLVER
Tlf:+45 28643310mava@osterbroteater.dkSigne KjellstrømREPUBLIQUE / REVOLVER
Tlf:+45 2548 6600sikj@republique.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra REPUBLIQUE / REVOLVER
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra REPUBLIQUE / REVOLVER
REPUBLIQUE / REVOLVER præsenterer tre markante danseforestillinger i sæson 26/2725.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan finder vi tilbage til hinanden i en verden, der bliver stadig mere polariseret? Det spørgsmål løber som en rød tråd gennem REPUBLIQUE / REVOLVERs sæson 26/27, hvor publikum inviteres ind i stærke fortællinger om sårbarhed, menneskelige forbindelser og vores mange måder at være i verden på.
CRIP på REVOLVER: Et scenisk opgør med idéen om den normale krop31.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. april 2026 har CRIP premiere på REVOLVER. Med afsæt i Caspar Erics handicapdigtsamlinger 'Nike', 'Nye balancer' og 'Crip' undersøger CRIP, hvordan kroppen bliver genstand for både idealer, forventninger og politiske diskussioner.
Fra Nobelpris til scene: ÅRENE som kollektivt selvportræt19.1.2026 10:20:00 CET | Pressemeddelelse
REPUBLIQUE har den 19. februar 2026 premiere på forestillingen ÅRENE baseret på Annie Ernaux’ banebrydende og prisvindende værk af samme navn. Forestillingen følger Annies liv og samfundet i Vesten gennem en række markante historiske nedslag fra 1941 til 2006 – fortalt som et kollektivt selvportræt, der trækker tråde til vores egen samtid.
REPUBLIQUE nyfortolker Thomas Manns klassiker: »Det handler om at turde give slip«15.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et erfaringsstærkt cast går REPUBLIQUE med DØDEN I VENEDIG – det fortrængtes genkomst - performativt til værks i et sanseligt opgør med perfektionisme, kontrol og protestantisk arbejdsmoral. Premiere den 2. oktober kl. 19.00.
På jagt efter en hval – og meningen med livet25.8.2025 11:00:19 CEST | Pressemeddelelse
REVOLVER tager publikum med på jagten efter den hvide hval og meningen med livet, når de har premiere på MOBY DICK den 25. september. Alene på scenen giver skuespiller Mikkel Arndt sig ud på en scenisk hvaljagt, der er (næsten) lige så vanvittig, som kaptajn Ahabs hævntogt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


