Den nye kvælstofregulering er på plads – nu skal bælgfrugterne have en løsning
4.9.2026 07:45:00 CEST | Tænketanken Frej | Pressemeddelelse
Folketinget har vedtaget den nye gødskningslov. Udover at ændre, hvordan landmændene skal opgøre brugen af gødning, så giver den grøntsagsproducenter et års pusterum fra den nye kvælstofregulering. Bælgfrugter er til gengæld ikke omfattet. Nu opfordrer Tænketanken Frej regeringen og aftalekredsen til hurtigt at finde en løsning, så den spirende danske produktion af bælgfrugter ikke bliver bremset.

Folketinget har nu vedtaget den nye gødskningslov, der lægger rammerne for kvælstofreguleringen fra 2027.
Som en del af aftalen får danske grøntsagsproducenter mulighed for at fortsætte på de gældende kvælstofnormer i 2027, mens vidensgrundlaget bliver undersøgt nærmere.
Den mulighed får producenter af bælgfrugter ikke.
Det bør regeringen og aftalekredsen rette op på i det videre arbejde med reguleringen, mener Tænketanken Frej.
“Regeringen har selv en ambition om, at Danmark skal producere flere bælgfrugter. Derfor hænger det dårligt sammen, hvis den nye regulering samtidig gør det sværere at dyrke dem herhjemme. Loven er vedtaget, men arbejdet er ikke færdigt. Nu skal der findes en konkret løsning for bælgfrugterne,” siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej.
Bælgfrugter kan blive særligt hårdt ramt af den nye reguleringsmodel, fordi planterne fikserer deres eget kvælstof og derfor får en meget lav eller slet ingen kvælstofnorm. Brancheorganisationen DAKOFO har beregnet, at arealet med bælgplanter kan falde med op mod en tredjedel som direkte konsekvens af reguleringen.
Samtidig anbefaler de officielle kostråd, at danskerne spiser 100 gram tilberedte bælgfrugter om dagen. Og regeringen vil i 2027 fremlægge en national fødevarestrategi, der blandt andet skal øge Danmarks selvforsyning med frugt, grønt og bælgfrugter.
“Vi står med en produktion, som politikerne på den ene side gerne vil have mere af, men som på den anden side risikerer at blive klemt af reguleringen. Det er præcis sådan et benspænd, man bør få ryddet af vejen, inden det når at gøre skade,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.
Frej peger på tre løsninger
Tænketanken Frej opfordrer regeringen og aftalekredsen til at:
- Give bælgfrugter samme pusterum som grøntsager i 2027, så de kan fortsætte på de gældende kvælstofnormer frem til 1. januar 2028.
- Tage bælgfrugterne med i den faglige gennemgang, som allerede skal undersøge vidensgrundlaget for reguleringen af grøntsager og kartofler.
- Lave en klar afgrænsning mellem bælgfrugter til mad og foder, eksempelvis gennem dokumenteret afsætning til fødevareforarbejdning og en positivliste over relevante arter og sorter eller gennem en tro- og loveerklæring hos landmanden, som kan udtages til stikprøvekontrol.
Et argument mod at give bælgfrugterne samme mulighed som grøntsagerne har været, at nogle bælgplanter både kan bruges til menneskemad og dyrefoder og derfor kan være vanskelige at skelne fra hinanden i kontrollen.
Men det problem bør kunne løses administrativt, mener Frej.
“Linser og Lollandske Rosiner ender ikke i en fodersilo til grise. Og for de afgrøder, der både kan bruges til mad og foder, må løsningen være dokumentation for, hvor de bliver afsat. Et kontrolproblem bør ikke få lov til at spænde ben for en fødevareproduktion, som vi politisk ønsker at bygge op,” siger Marie-Louise Boisen Lendal og afslutter:
“Hvis vi vil have flere danske bælgfrugter på tallerkenen, skal der også være nogen, der tør så dem på marken. Det kræver, at rammevilkårene hænger sammen.”
Nøgleord
Kontakter
Helle BygholmKommunikationsansvarligTænketanken Frej
Tlf:53847003helle@frej.nuMarie-Louise Boisen LendalDirektør og MedstifterTænketanken Frej
Tlf:20878875mlbt@frej.nuOm Frej
I Tænketanken Frej samler vi os om de områder, der splitter os mest i forhold til at skabe bæredygtig forandring i madlandskabet. Det er en stor opgave. Og det kræver vild grøn energi.
Målet er, at alle fødevarevirksomheder – fra landmænd til kæmpekoncerner – forandrer sig i respekt for planetens grænser. Og at unge forstår, at de kan skabe forandring udstyret med kniv og gaffel.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Frej
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Frej
Frej: Regeringen skal hurtigt finde en løsning for frugt og grønt1.9.2026 10:20:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye målrettede kvælstofregulering giver grundlæggende mening, men regeringen skal handle hurtigt, så frugt- og grøntproduktionen ikke lukker. Det mener Tænketanken Frej, efter ministeren har åbnet for at justere reguleringen på grøntsagsområdet.
Gratis mad skal give unge smag for nye madvaner2.6.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter millioner af visninger på TikTok, Instagram og Facebook rykker sketch-serien ‘Uvenner’ nu ud af feedet og ind i frokostpausen.
Ny analyse: Supermarkederne kan afgøre, om Kostrådene bliver til virkelighed5.3.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes kost halter fortsat langt bagefter De officielle Kostråd. Vi spiser for lidt frugt, grønt og bælgfrugter – og for meget kød og søde sager. Samtidig købes 80 procent af vores mad i supermarkedet.
Coop bliver en del af Bælgfrugtspartnerskabet4.3.2026 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Bælgfrugtspartnerskabet får endnu en detailkæde med ombord. Coop træder ind i samarbejdet, som nu tæller 88 partnere på tværs af hele fødevarekæden.
Ny undersøgelse: Kantiner og middag med venner giver flere bælgfrugter på tallerkenen26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Det er de sociale rammer, der er med til at bestemme, hvad vi lægger på vores tallerken. En ny undersøgelse viser, at både venner, familie, kollegaer og kantiner inspirerer til nye madvarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum