Stort postkortprojekt: Nu kan du hjælpe med at fortælle Danmarkshistorien
5.9.2026 06:30:00 CEST | Det Kgl. Bibliotek | Pressemeddelelse
Nu kan alle være med til at stedfæste tusindvis af historiske postkort i et nyt samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet. Fortæl hvor postkortene er fra – og hjælp med at kortlægge Danmarks historie.

Postkort var engang hverdagens medie. De var så udbredte, at selv de mindste flækker og byernes baggårde blev foreviget og sendt ud i verden. I dag udgør de et visuelt arkiv over fortidens Danmark, hvor man får et sjældent indblik i, hvordan landet så ud engang.
I et nyt samarbejde mellem Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet kan offentligheden nu bidrage til at stedfæste tusindvis af historiske postkort. Nu bliver de første 23.500 digitaliserede postkort fra Det Kgl. Biblioteks samlinger tilgængelige på Nationalmuseets crowdsourcing-platform “Hvor er det fra?”, hvor alle kan bidrage med viden om, hvad postkortene viser, og hvornår de er fra – og på den måde være med til at gøre os alle sammen klogere på vores fælles historie.
”Danskerne får nu lov til at slippe deres indre detektiv løs og være med til at kort lægge Danmarks gader og stræder, som mange steder er blevet renoveret, saneret og ændret gennem tiden. Jeg håber, at danskerne vil finde deres forstørrelsesglas frem og kigge nærmere på deres hjemegne, så vi kan kortlægge endnu mere af vo res historie og vise de mange forskellige egne af vores land gennem tiden,” siger kulturminister Zenia Stampe.
Mange af postkortene har som udgangspunkt kun en overordnet titel – ofte blot navnet på byen – hvilket gør det vanskeligt at søge efter specifikke steder som gader eller bygninger. Når postkortene bliver stedfæstet, bliver de langt lettere at finde og bruge – for forskere, lokalhistorikere og almindelige borgere.
“Kulturarven skal ud at leve og gøre os klogere på, hvad vi er rundet af, og hvem vi er som folk. Jeg er utroligt glad for samarbejdet med Nationalmuseet om, at vi giver danskerne mulighed for at være med til at sætte Danmarkshistorien på kortet, ét postkort ad gangen. Postkortene afspejler et Danmark i hele sin geografiske og kulturelle bredde, så alle kan være med,” siger Bente Skovgaard Kristensen, direktør for Det Kgl. Bibliotek.
Samarbejdet mellem Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseet er et led i at aktivere og formidle Danmarks kulturarv. Ved at kombinere digitalisering med borgerinddragelse åbner det nye muligheder for både forskning, formidling og offentlig deltagelse.
”Jeg er helt vild med, at vi på den måde kan inddrage og få hjælp fra danskerne, når det handler om vores fælles kulturhistorie og kulturarv. Derfor er jeg også meget glad for samarbejdet med Det Kgl. Bibliotek, fordi vi med postkortsamlingen får endnu mere spændende indhold på platformen og flere gode kræfter bag initiativet,” siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
Fakta
- Samarbejdet med Nationalmuseet er en udløber af et projekt, hvor Det Kgl. Biblioteks enestående samling på ca. 312.500 postkort bliver digitaliseret frem mod 2027. Postkortene stammer fra perioden 1888 til omkring år 2000. Det er den ophavsfrie delmængde af disse postkort som bliver lagt på Nationalmuseets platform hvorerdetfra.dk.
- Foreløbigt er det 23.500 postkort – som er fri af ophavsret – der kan placeres på hvorerdetfra.dk, resten kan findes på Det Kgl. Biblioteks hjemmeside efterhånden som de bliver digitaliseret.
- Alle interesserede kan hjælpe med at identificere præcise lokaliteter, bygninger og detaljer, som vil forbedre søgbarheden og værdien af samlingen markant.
- 'Hvor er det fra?'-platformen drives af Nationalmuseet og rummer indtil videre indhold fra Det Kgl. Bibliotek, Nationalmuseet, Museum Lolland-Falster og Den Gamle By. Alle danske arkiver, biblioteker og museer er velkomne i samarbejdet.
Alle interesserede kan deltage og være med til at sætte Danmarkshistorien på kortet. Ét postkort ad gangen. Deltag på: Hvor er det fra?
Nøgleord
Kontakter
Merle Sofie SimonsenPresseansvarligDet Kgl. Bibliotek
Tlf:+45 91 32 41 81mesi@kb.dkBilleder






Følg pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kgl. Bibliotek
Fortalt: Det Kgl. Bibliotek vækker kulturarven til live i ny podcastserie1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Seks afsnit inviterer lytterne ind i bibliotekets arkiver og samlinger – og undersøger, hvad kulturarven kan fortælle os om fortid, nutid og os selv.
Hvem skal have Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris?19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en læsevejleder, der gør en særlig forskel for børn, unge eller voksne med ordblindhed eller andre læsevanskeligheder? Så kan du indstille vedkommende til Det Kgl. Biblioteks læsevejlederpris 2026.
Fra børnefjernsyn til kvindelige fotografer: Kig forbi Det Kgl. Bibliotek til årets PARK festival i Aarhus18.8.2026 11:25:17 CEST | Pressemeddelelse
Oplev alt fra forfattersamtaler og oplæg om kvindelige fotografer og koldkrigskort til en broderiworkshop og børnefjernsyn gennem tiden, når Det Kgl. Bibliotek slår dørene op til årets PARK festival i Aarhus den 22.-23. august.
Kultur som våben i kampen om verdensordenen: Oplev Martin Gelin i Den Sorte Diamant12.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger lande som Rusland, Kina og Saudi-Arabien kulturen som våben til at vinde magt og indflydelse – og hvad kan vi i Vesten stille op? Oplev den svenske journalist og prisvindende forfatter Martin Gelin i samtale med Lotte Folke, når han 24. september gæster Det Kgl. Bibliotek i anledningen af sin nye bog ”Mjuk makt: Kultur och propaganda i den nya världsordningen”.
Bibliotekshaven LIVE vender tilbage med pop, poesi og sensommeridyl4.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kgl. Biblioteks succesfulde sommerscene, Bibliotekshaven LIVE, er tilbage i august og september med masser af poesi, pop, performance og professorer, der behandler årets tema: Tillid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum