Hun gør en ekstra indsats for børn med diabetes: Camilla vinder Årets Behandlerpris
15.9.2026 11:36:20 CEST | Diabetesforeningen | Aktuelt
Diabetessygeplejerske Camilla Asmussen fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus har i dag modtaget Diabetesforeningens Behandlerpris 2026. I indstillingerne fremhæves hendes høje faglighed, nærvær og vilje til at gå langt for at skabe tryghed for børn med diabetes og deres familier.

"Alle burde have en Camilla."
Sådan lyder det i en af indstillingerne af Camilla Asmussen til Diabetesforeningens Behandlerpris. Tirsdag morgen blev hun overrasket på Holbæk Sygehus, da Diabetesforeningens administrerende direktør, Claus Richter, mødte op for at overrække hende prisen.
Behandlerprisen uddeles hvert år på baggrund af indstillinger fra mennesker med diabetes og deres pårørende. Den går til en behandler, der gør en særlig indsats for mennesker med diabetes. Formålet er at inspirere til bedre behandling, pleje og støtte.
Camilla Asmussen er blevet indstillet flere gange i år og tidligere år. I indstillingerne beskrives hun som en behandler, der kombinerer høj faglighed med nærvær, og som gør en helt særlig indsats for at få hverdagen med diabetes til at fungere.
– Camilla gør en helt særlig forskel for børn med type 1-diabetes og deres familier, fordi hun ikke slipper familien ved døren til hospitalet, siger Claus Richter.
– Hun sørger for, at både familie, skole og institution har den viden, der skal til for at skabe tryghed – og handle rigtigt, hvis noget går galt. Det er den slags indsats, der ikke altid ses eller måles, men som ofte gør den største forskel for et barn med kronisk sygdom. Præcis den slags engagement vil vi gerne hylde med Behandlerprisen.
Indsatsen stopper ikke ved hospitalet
Camilla Asmussen og hendes kolleger følger omkring 200 børn og unge med type 1-diabetes. Ud over individuelle konsultationer og gruppekonsultationer besøger teamet bl.a. skolen, når et barn har fået type 1-diabetes og besøger og hjælper med overgange fra f.eks. børnehave til skole.
I ét tilfælde tog Camilla Asmussen helt til Jylland for at holde møde med et barns nye skole om diabetes. Familien kalder hende "utrættelig" og beskriver en behandler, der ikke stopper, før der er fundet en løsning. Selv siger hun:
– Det med at sidde med en familie, som er kede af det og frustrerede og ikke føler, at deres stemme bliver hørt, det vil jeg i hvert fald gerne være med til at hjælpe dem med. Så det er måske et omsorgsgen, men også bare, at jeg synes jo, jeg har verdens bedste arbejde, sagde Camilla Asmussen efter overrækkelsen.
Med Behandlerprisen følger 25.000 kroner. Heraf går 20.000 kroner til et diabetesrelevant projekt, mens 5.000 kroner er en personlig gave.
I 2026 var der 39 nomineringer til prisen.
– Det kunne lige så vel være min kollega, sagde Camilla Asmussen. Men jeg er meget, meget taknemlig. Jeg er helt oprigtigt taknemlig for, at der er nogle, der værdsætter det, vi gør.
Kontakter
Gitte LaasbyPresserådgiverDiabetesforeningen
Tlf:63129012gla@diabetes.dkBilleder


Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Diabetesforeningen: Ny regering sætter kurs mod et sundere Danmark2.6.2026 16:06:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringsgrundlaget varsler tiltrængt fokus på forebyggelse og sundhed som afgørende investeringer for et sundere Danmark.
Sundhedsbus skal finde danskere med skjult type 2-diabetes27.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere med type 2-diabetes er steget med 44 procent på bare 10 år. Samtidig lever rekordmange danskere med sygdommen. Derfor ruller Diabetesforeningens sundhedsbus igen ud på de danske veje for at tilbyde gratis risikotests for type 2-diabetes
Diabetes-armbånd skaber tryghed til sommerens festivaler og events20.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Diabetesforeningens armbånd skal hjælpe samaritter og festivalgæster med at reagere hurtigt ved lavt blodsukker
Trods ny diabetesrekord: Livsvigtigt måleredskab er kun for de få9.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har igen sat rekord i type 2-diabetes. 348.500 voksne har nu sygdommen – og tallet forventes kun at stige. Alligevel har kun 1 procent adgang til sensorer, der kan give indsigt i sygdommen og forebygge alvorlige følgesygdomme
Ny rekord: Aldrig har så mange danskere haft diabetes – og aldrig er så mange blevet diagnosticeret26.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
384.600 danskere lever nu med diabetes, og flere end nogensinde fik diagnosen i 2025. De nye tal kalder ifølge Diabetesforeningen på en systematisk og ambitiøs plan for forebyggelse af kroniske sygdomme i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum