Rigsarkivet

Nyt Danmarkskort skal hjælpe tidligere anbragte med at finde deres sag

10.9.2026 06:45:00 CEST | Rigsarkivet | Pressemeddelelse

Del

Med lanceringen af De Anbragtes Danmarkskort kan tidligere anbragte for første gang få et langt bedre overblik over, hvor sager fra børnehjem, opholdssteder og kommuner befinder sig i dag, og hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra blandt andet Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Augustinus Fonden.

De Anbragtes Danmarkskort kan være første skridt til at finde historien om tidligere anbringelser. Kortet dækker perioden 1945–2006, og det indeholder oplysninger om, hvor i landet, man kan finde dokumenter og oplysninger.
De Anbragtes Danmarkskort kan være første skridt til at finde historien om tidligere anbringelser. Kortet dækker perioden 1945–2006, og det indeholder oplysninger om, hvor i landet, man kan finde dokumenter og oplysninger. Rigsarkivet

For mange tidligere anbragte er dokumenter om anbringelsen og opholdet på institution en afgørende kilde til viden om deres opvækst. Men dokumentationen kan være spredt mellem kommuner, institutioner, stadsarkiver og Rigsarkivet, hvilket har gjort det svært at vide, hvor man skal begynde.

Her kan man søge efter sin egen historie
De Anbragtes Danmarkskort samler oplysninger om 763 anbringelsesinstitutioner og kommunale anbringelsessager fra perioden 1945-2006. Kortet viser, hvilke sager der er bevaret, og hvor de findes i dag.

”Adgang til egen historie er en grundlæggende rettighed. For mange tidligere anbragte kan anbringelsessager være nøglen til at forstå deres livsforløb, relationer og de beslutninger, der blev truffet på deres vegne. Med Danmarkskortet gør vi det lettere at finde frem til den dokumentation, som kan hjælpe med at skabe sammenhæng i ens historie”, siger rigsarkivar Morten Ellegaard.

Kortet kan også hjælpe dem, som ikke præcist ved, hvor de har været anbragt. Kender man et område, en institution eller enkelte oplysninger om sin fortid, kan kortet være et vigtigt redskab i søgningen.

Mere end et kort
Ud over selve kortet giver hjemmesiden adgang til vejledninger, film og information, der kan hjælpe borgere med at forberede sig på at læse deres sag. Dokumenterne er ofte skrevet af myndigheder og fagpersoner og kan derfor være både personlige og følelsesmæssigt krævende at møde.

”Mange tidligere anbragte mangler viden om deres tidlige år, fordi familiehistorier, billeder og forklaringer ofte er gået tabt eller aldrig er blevet fortalt. Når man får adgang til sin sag, kan man finde beskrivelser af sin barndom, forklaringer på anbringelsen og oplysninger om skolegang, relationer og trivsel. Danmarkskortet gør vejen til den viden langt mere overskuelig,” siger Mai-Brit Lauritsen, arkivar og projektleder i Rigsarkivet.

Næstforkvinde fra De Anbragtes Vilkår, Line Andreasen, er enig:
"I De Anbragtes Vilkår ved vi hvor stor en opgave det kan være at finde frem til sin egen historie. Oplysninger om en selv kan ligge spredt på tværs af kommuner og arkiver, og det kan føles som en labyrint fuld af blindgyder, som man er sat ind i alene og uden vejviser. Derfor giver mange op få skridt inde. Men tidligere anbragte bør have muligheden for at finde frem til deres egen historie. For mange af os, er sagsakterne det eneste vidne om vores barndom, og uden adgang til dem kan vi stå tilbage med store huller i vores egen historie og med en masse ubesvarede spørgsmål i bagagen. Derfor er vi superglade for De Anbragtes Danmarkskort, der forhåbentlig vil betyde, at flere tidligere anbragte kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål de går rundt med."

Fakta: De Anbragtes Danmarkskort

  • Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden samt Finanslovens reserve til
    social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
  • Udviklingen af Danmarkskortet bygger på et omfattende samarbejde mellem arkiver, kommuner og kulturinstitutioner over hele landet. Blandt andet har 47 af landets 54 stadsarkiver bidraget til kortlægningen.
  • Indeholder oplysninger om 763 anbringelsesinstitutioner samt kommunale anbringelsessager fra perioden 1945-2006.
  • Viser, hvilke sager der er bevaret, og hvor de befinder sig i dag.
  • Hjælper tidligere anbragte med at finde frem til deres sag og målrette ansøgninger om aktindsigt eller indsigt i egne oplysninger.
  • De Anbragtes Danmarkskort er udviklet af Rigsarkivet. Det er en del af projektet Retten til egen historie, der er et samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Rigsarkivet, Københavns Professionshøjskole og TABUKA.
  • Prøv Danmarkskortet her: www.de-anbragtes-danmarkskort.dk

Vil du vide mere?

Nøgleord

Kontakter

Billeder

"De Anbragtes Danmarkskortet" bygger på et omfattende samarbejde mellem Rigsarkivet, kommuner og kulturinstitutioner over hele landet. Blandt andet har 47 af landets 54 stadsarkiver bidraget til kortlægningen.
"De Anbragtes Danmarkskortet" bygger på et omfattende samarbejde mellem Rigsarkivet, kommuner og kulturinstitutioner over hele landet. Blandt andet har 47 af landets 54 stadsarkiver bidraget til kortlægningen.
Sylvest Jensen Luftfoto Det Kgl Bibliotek
Download
Næstforkvinde i De Anbragtes Vilkår, Line Andreasen fortæller om Danmarkskortet: "Vi er superglade for De Anbragtes Danmarkskort, der forhåbentlig vil betyde, at flere tidligere anbragte kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål de går rundt med."
Næstforkvinde i De Anbragtes Vilkår, Line Andreasen fortæller om Danmarkskortet: "Vi er superglade for De Anbragtes Danmarkskort, der forhåbentlig vil betyde, at flere tidligere anbragte kan finde svar på nogle af de mange spørgsmål de går rundt med."
Foto: De Anbragtes Vilkår
Download
De Anbragtes Danmarkskort kan være første skridt til at finde historien om tidligere anbringelser. Kortet dækker perioden 1945–2006, og det indeholder oplysninger om, hvor i landet, man kan finde dokumenter og oplysninger.
De Anbragtes Danmarkskort kan være første skridt til at finde historien om tidligere anbringelser. Kortet dækker perioden 1945–2006, og det indeholder oplysninger om, hvor i landet, man kan finde dokumenter og oplysninger.
Rigsarkivet
Download

Rigsarkivet er Danmarks hukommelse

Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 500 hyldekilometer arkivalier på papir og 700 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden. Ved at sætte data i spil bidrager Rigsarkivet til at løse aktuelle udfordringer. 

Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet

Grevinde Danners dødsbo bliver digitalt: Nu kan alle gå på opdagelse i hendes liv, værdier og eftermæle6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Rigsarkivet gør nu Grevinde Danners skifteprotokoller og en detaljeret opgørelse over hendes dødsbo tilgængeligt online. Materialet, der hører til blandt arkivalier af ”Enestående National Betydning”, giver et sjældent indblik i en af 1800‑tallets mest markante kvinder. Projektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne Louis‑Hansens Fond og Augustinus Fonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye