ARKEN Museum for Samtidskunst

Arken åbner den første store udstilling med Ann Lislegaard

3.9.2026 11:23:15 CEST | ARKEN Museum for Samtidskunst | Pressemeddelelse

Del

Kunstneren Ann Lislegaard regnes for en pioner i både ind- og udland, når det gælder brug af digital teknologi, 3D-animation, lyd og lys i sine kunstværker.
ANIMOID, som åbner på Arken d. 24. september 2026, er den første store udstilling i Danmark med den anerkendte dansk-norske kunstner Ann Lislegaard. ANIMOID viser nedslag fra hendes mere end tre årtier lange internationale karriere. 

Den dansk-norske kunstner Ann Lislegaard er en pioner for sit arbejde med digital kunst i ind- og udland.
Den dansk-norske kunstner Ann Lislegaard er en pioner for sit arbejde med digital kunst i ind- og udland. Foto: Kavian Borhani

Med ANIMOID inviterer Ann Lislegaard og Arken publikum ind i et virtuelt og spekulativt kunstnerisk univers, som kaster lys på vores eksistens: Hvad betyder dét at være et menneske i en tid som nu, hvor vi både oplever en digital transformation og samtidig et udbredt tab af biodiversitet i naturen? 

Kurator Jenny Lund udtaler: 

Med afsæt i science-fiction bruger Ann Lislegaard animation til at undersøge og dramatisere samtidens liv set udefra. I sine værker nærmer hun sig historisk givne forhold fra alternative perspektiver og fremkalder erfaringer, der befinder sig på grænsen af sproget og samtidens normer,” siger kurator Jenny Lund og fortsætter: 

Ann Lislegaard bruger sci-fi som et poetisk prisme til at se på vores samtid og udfordre vores vante forestillinger om os selv, hinanden og verden," siger kurator Jenny Lund.  

Udstillingens titel ANIMOID er taget fra Ridley Scotts film Blade Runner (1982), som bygger på Philip K. Dicks sci-fi-roman (1968) ’Do Androids Dream of Electric Sheep?’ Begrebet ’animods’ er de syntetiske dyr, der har erstattet de uddøde arter i den fremtidige verden. 

Ann Lislegaard har længe været inspireret af sci-fi, og hun var en af de allerførste i begyndelsen af 1990’erne til at bruge teknologi i sin kunst til at skabe nye kunstneriske former og formater. Hun arbejdede altså med computerteknologi og animation på et tidspunkt, hvor kun få kunstnere – og næsten ingen kvinder – gjorde det. På den måde har Ann Lislegaard været med til at forme feltet – også for nye generationer af studerende som professor inden for ’medier’ på Det Kongelige Danske Kunstakademi.  

Arkens udstilling ANIMOID er skabt i samarbejde med Henie Onstad Kunstsenter (Norge), Kunstmuseum Wolfsburg (Tyskland) og Museum of Contemporary Art Kiasma (Finland), hvilket understreger Ann Lislegaards internationale tyngde.

BIO: Ann Lislegaard 

Ann Lislegaard (f. 1962) har arbejdet på tværs af forskellige medier siden 1990’erne. Hendes kunstneriske praksis har spillet en betydelig rolle i udviklingen af digital kunst i Danmark og internationalt. 

Hun er født i Norge, uddannet i København og arbejdede i mange år i New York, hvor hun også boede. Ann Lislegaard har repræsenteret Danmark på Venedigbiennalen og deltaget i kunst-biennalerne i São Paulo, Lyon, Sydney og Gwangju i Sydkorea. Ann Lislegaard har haft adskillige soloudstillinger verden over, blandt andet på Museum of Contemporary Art Detroit, Henry Art Gallery i Seattle, Raven Row i London, Moderna Museet i Stockholm og Astrup Fearnley Museet i Oslo.

Ann Lislegaards værker indgår blandt andet i samlingerne på Solomon R. Guggenheim Museum i New York, Museo Nacional Centro de Arte Reina Sofía i Madrid, Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk og Kunstmuseum Wolfsburg. Dette er den første større solopræsentation af hendes kunstneriske praksis i Danmark.

ANIMOID – Ann Lislegaard
ARKEN
24.09.26 – 29.03.27 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ann Lislegaard, Oracles, Owls… some animals never sleep, 2012–2021
Ann Lislegaard, Oracles, Owls… some animals never sleep, 2012–2021
Ann Lislegaard, Oracles, Owls… some animals never sleep, 2012–2021
Download
Ann Lislegaard, Spinning and Weaving Ada, 2016.
Ann Lislegaard, Spinning and Weaving Ada, 2016.
Ann Lislegaard, Spinning and Weaving Ada, 2016.
Download
Ann Lislegaard.
Ann Lislegaard.
Foto: Kavian Borhani
Download

Links

Kunst og arkitektur i verdensklasse

ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.

ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.

Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

Ny udstilling: SUPERFLEX – Come Hell or High Water23.4.2026 13:42:25 CEST | Pressemeddelelse

Kunstnergruppen SUPERFLEX sænker Arken ned under havets overflade og inviterer publikum til at forestille sig udstillingsrummet Aksen som en nutidig ark. Hvilke arter og livsformer kommer med, og hvad efterlader vi os, når arken bevæger sig ind i fremtiden med sin last? Udstillingen viser værker fra SUPERFLEXs mere end 30 år lange karriere. Den præsenterer også et helt nyt kunstprojekt skabt til Come Hell or High Water, som i årene, der kommer, skal sættes ud i verdens have.

55.6° North – nordisk samtidskunst i en verden under forandring8.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Arkens kommende gruppeudstilling 55.6° North viser nordisk samtidskunst, som den udfolder sig netop nu – i en opbrudstid, hvor Norden står midt i en række vilde konflikter: Fra geopolitiske forskydninger, der forandrer regionens forhold til USA og Rusland og kaster nyt lys på konsekvenserne af kolonialistisk magtudøvelse over for befolkningsgrupper , til klimaforandringernes realitet og konsekvenser.

ARKEN udnævner Johan Holten som ny direktør8.12.2025 15:48:52 CET | Pressemeddelelse

Den 1. april 2026 tiltræder Johan Holten som ny direktør for ARKEN Museum for Samtidskunst. Johan Holten, der er født og opvokset i København, vender dermed tilbage til Danmark med en markant international profil samt en dokumenteret evne til at skabe og udvikle banebrydende kunstfaglige oplevelser. Han har også opbygget et stærkt blik for, hvordan et museum kan styrke og forny sin relevans i en tid, hvor kulturinstitutioner arbejder på at spille en stadig større rolle i samfundet.

Monira Al Qadiri giver det usynlige liv i ARKENs nye udstilling Chameleon22.10.2025 14:36:30 CEST | Pressemeddelelse

ARKEN Museum for Samtidskunst åbner d.13.11.25 den hidtil største udstilling i Skandinavien med den kuwaitisk kunstner Monira Al Qadiri. I et forsøg på at forstå de forandringer, olieindustrien har skabt – ikke blot for hendes hjemland, men for os mennesker generelt – undersøger AL Qadiri den fossile industri. Hun gør det med både humor, poesi og et kritisk blik, der tager os helt tæt på den sorte olie, på molekylernes geometriske mønstre og havlivets forandringer. Hun minder med sine skulpturer og installationer om, at selv smukke og skinnende overflader kan skjule mørke historier.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye