Frej: Regeringen skal hurtigt finde en løsning for frugt og grønt

“Det er positivt, at ministeren nu anerkender, at grøntsagsproduktionen kan blive ramt skævt, og vil have det faglige grundlag dobbelttjekket. Der er færre data for grøntsager end for de store landbrugsafgrøder, så der er brug for meget hurtigt at få afklaret, om reguleringen rammer rigtigt, og justere den, hvis den ikke gør,” siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej.

Reguleringen giver mening - men gør ondt

Den nye regulering kommer til at målrette kravene mod de områder og afgrøder, hvor kvælstofudledningen til vandmiljøet er størst. Det betyder samtidig, at konsekvenserne bliver forskellige fra landmand til landmand. Det giver rigtig god mening, og det er noget, som landbruget selv har efterspurgt.

Den målrettede regulering er netop udviklet for at undgå, at de samme krav bliver lagt ned over hele landet. I stedet skal kravene være hårdere dér, hvor udledningen til vandmiljøet er størst.

“Det kommer selvsagt til at gøre ondt på nogle landbrug. Den målrettede regulering er netop lavet for at ramme forskelligt. Nogle landmænd kommer til at få markant skrappere krav, mens andre får lempeligere krav end i dag. Og på de jorde, hvor det bliver meget svært eller dyrt at dyrke videre, er en del af tanken i den grønne trepart netop, at det skal gøre det mere attraktivt at tage jorden ud af drift og omlægge den til natur, fordi landbrugsproduktionen ikke bliver rentabel. Det er hårdt og det er en stor omvæltning for landbruget. Det forstår vi til fulde.” siger Marie-Louise Boisen Lendal og fortsætter:

“Det er værd at huske, at landbruget selv har efterspurgt en mere målrettet kvælstofregulering. Ideen er netop, at man ikke skal smøre de samme krav ud over hele landet, men regulere hårdest dér, hvor udledningen til vandmiljøet er størst.”

Regeringen ønsker mere frugt og grønt

Der er dog områder i den nye regulering, som regeringen bør se på hurtigst muligt. 

Særligt frugt, grønt, kartofler og bælgfrugter risikerer at blive hårdt ramt. Samtidig er datagrundlaget for nogle af de afgrøder mindre omfattende end for de store landbrugsafgrøder.

Problemet er ifølge Frej særligt tydeligt, fordi regeringen samtidig har en ambition om at øge produktionen af fødevarer til mennesker.

“Regeringen har selv en ambition om, at Danmark skal producere mere mad til mennesker – blandt andet frugt, grønt, kartofler og bælgfrugter. Men det er samtidig nogle af de afgrøder, der risikerer at blive ramt hårdt af den nye regulering. Det hænger dårligt sammen, og det er regeringen nødt til at finde en løsning på,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.

De seneste dage har kvælstofreguleringen udløst stor modstand i landbruget. Ifølge Frej handler det både om de økonomiske konsekvenser og om en mere grundlæggende uenighed om problemet.

“En del af den store modstand skyldes, at der stadig er landmænd, som ikke er overbeviste om, at landbrugets kvælstofudledning er en hovedårsag til problemerne i de indre farvande. Hvis man ikke deler den samme grundlæggende opfattelse, er det selvfølgelig også sværere at acceptere en regulering, der kan få store konsekvenser for ens bedrift,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.

Kvælstof er samtidig helt centralt for landbrugsproduktionen, fordi planterne er afhængige af det for at vokse.

“Kvælstof er helt grundlæggende for landbruget, fordi planterne ikke gror uden det. Derfor rammer diskussionen alle - uanset om man er kvægavler, planteavler, økolog eller konventionel landmand. Det er også derfor, vi ser en usædvanligt bred mobilisering i landbruget lige nu,” siger Marie-Louise Boisen Lendal.