11 byggegrunde sat til salg i Øster Bjerregrav
2.9.2026 09:14:41 CEST | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at byde på 11 nye parcelhusgrunde på Gransangervej og Violvej i Øster Bjerregrav.

Byggemodningen er afsluttet, og de 11 grunde i Øster Bjerregrav udbydes nu til salg gennem et offentligt udbud. Grundene på Violvej er 1229 m2 og udbydes til en mindstepris på 715.912 kroner, mens grundene på Gransangervej er 1118 m2 og udbydes til en mindstepris på 665.912 kroner.
– Det er dejligt, at vi nu kan sætte de længe ventede byggegrunde til salg. Vi håber på stor interesse fra borgere, der drømmer om at bygge nyt i en aktiv landsby. Øster Bjerregrav har skole, dagtilbud, indkøb, et stærkt foreningsliv og naturen tæt på. Her er gode rammer for en hverdag, der hænger sammen, siger Henrik Hove, formand for Erhvervs- og planudvalget
En aktiv landsby
Øster Bjerregrav ligger cirka syv kilometer fra Randers og er en landsby med omkring 1.100 indbyggere. Her ligger skole, dagtilbud, indkøb, idrætshal, bevægelseshal og aktivitetspark samlet, mens smukke naturoplevelser som Fussingø National Park ligger tæt på. Derudover er der kort afstand til E45-tilkørslen Randers C.
Byggegrundene bliver sat til salg i forlængelse af Randers Kommunes bosætningskampagne ”Rum til det hele”, som tidligere på året satte fokus på hverdagen, fællesskaberne og de lokale kræfter i Øster Bjerregrav i ”en landsby, hvor der faktisk sker noget”.
Se Øster Bjerregravs kampagneside her: https://www.rumtildethele.dk/oester-bjerregrav/
Sådan foregår salget
Alle 11 grunde udbydes i første omgang i et offentligt udbud fra 1. september til den 2. oktober. Interesserede kan byde på op til fem grunde i prioriteret rækkefølge, og der skal bydes over den angivne mindstepris. Efter udbudsperioden bliver de indkomne bud gennemgået, og grundene sælges til de højestbydende. Den enkelte køber kan højst erhverve sig én grund.
Besøg Randers Kommunes grundsalgsside, hvor du kan se placeringen af de 11 grunde, finde størrelser og mindstepriser, læse salgsvilkårene og se, hvordan du afgiver et bud.
Læs mere her: https://www.randers.dk/borger/bolig/byggegrunde/oester-bjerregrav-gransangervej-og-violvej/
Fristen for at afgive bud er fredag den 2. oktober.
Yderligere oplysninger
Spørgsmål om byggegrundene og salgsprocessen kan rettes til Jura og Fast Ejendom på byggegrunde@randers.dk eller telefon 20 52 05 51.
Kontakter
Henrik Vestergaard Hove-NielsenFormand for erhvervs- og planudvalget i Randers Kommune.
Tlf:23 48 94 47henrik.vestergaard.hove-nielsen@randers.dkPressevagt
Tlf:89 15 12 00presse@randers.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Særlig ordning hjælper ukrainske unge ind i fællesskabet og tættere på job22.10.2026 12:09:00 CEST | Pressemeddelelse
På Sprogcenter Randers lærer unge ukrainere ikke kun dansk. Gennem særlige ungehold får de også et fællesskab, større kendskab til det danske samfund og inspiration til uddannelse, fritidsliv og arbejde.
Medarbejdere på omsorgsområdet har fået nyt arbejdstøj21.10.2026 08:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle medarbejdere på omsorgsområdet har fået nyt arbejdstøj. Fokus i valget af det nye tøj har bl.a. været høj kvalitet og medarbejderinddragelse.
Nyt samarbejde med headspace skal styrke trivslen blandt unge i Randers20.10.2026 08:56:40 CEST | Pressemeddelelse
headspace Danmark og Randers Kommune har indledt et samarbejde om at give unge adgang til gratis, anonym rådgivning og støtte, når livet er svært.
Øvre niveau af sydtribunen på Cepheus Park lukker af sikkerhedsårsager20.10.2026 08:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Der er fare for konstruktionen på det øvre niveau af sydtribunen på Cepheus Park (Randers Stadion). Af hensyn til tilskuer-sikkerheden bliver tribunen derfor nu lukket.
Nye fællesskaber skal hjælpe flere unge videre19.10.2026 12:44:12 CEST | Pressemeddelelse
Randers Kommune vil med to nye indsatser give unge, der har brug for en vej ind i fællesskabet, mulighed for at starte i et lokalt fritidsfællesskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
