TV 2 Danmark

Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence

8.9.2026 09:00:04 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse

Del

Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2

Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler. (Foto: Lotta Lemche/TV2)
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler er dommere i '100 knive' Lotta Lemche/TV 2

Kniven er slebet, panden er varm, og tempoet er hæsblæsende, når TV 2s nye realityprogram '100 knive' får premiere fredag 2. oktober på TV 2 og TV 2 Play. 100 passionerede kokke fra alle dele af kongeriget dyster om at stå tilbage som de sidste og vinde den halve million kroner. Om drømmen bliver til virkelighed, afgøres af de to stjernekokke Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler.

Forvent at mundvandet vil løbe hver fredag aften, når TV 2 får verdenspremiere på det nyudviklede skandinaviske format '100 knive'. I programmet kæmper 100 medvirkende, der alle til daglig arbejder professionelt med mad, om at bevise deres kulinariske talent, men også deres evne til at samarbejde, lede og overleve under ekstremt pres i et køkken. Dommerne er de to anerkendte og ikoniske køkkenchefer, Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler.

- Jeg sagde ja til at være dommer i programmet, fordi kombinationen af faglighed, samarbejde og de allerbedste råvarer er spændende. For mig starter fundamentet for en vellykket ret med et godt samarbejde i køkkenet. Når jeg bedømmer retterne, kigger jeg på det visuelle indtryk, autenticitet, duft, smag og harmoni, siger Rasmus Kofoed, der håber, at programmet vil inspirere seere i alle aldre til at gå i køkkenet sammen og lave mad med det bedste fra naturens skatkammer.

Internationalt perspektiv

Kamilla Seidler ser frem til at vise seerne, hvor meget håndværk kokkefaget har at byde på, samtidig med at hun kan bidrage med et internationalt perspektiv på gastronomien.

- Jeg har boet og arbejdet mange steder i verden, der fortolker deres lokale gastronomi på mange andre måder, end vi gør i Danmark. Jeg synes, det er spændende at kombinere den viden med lokale råvarer og udfordre deltagerne på den måde, siger Kamilla Seidler, der var positivt overrasket over hvor mange forskellige discipliner og teknikker, de medvirkende mestrede. 

Kulinariske udfordringer og benhårdt udskilningsløb

I løbet af ti programmer følger seerne 100 kokke fra de indledende elimineringsrunder til skabelse af syv køkkenbrigader hver bestående af en chefkok og tre kokke. Herefter dyster brigaderne uge for uge i kampen for at undgå eliminering for til sidst at vinde konkurrencen og 500.000 kr.

- '100 knive' er et skandinavisk udviklet format, der på effektiv vis kombinerer de store internationale reality-programmers kæmpe skala, benhårde udskilning og vilde twists med mere nordiske værdier som ordentligt teamwork og den gode køkkentone. De medvirkende brænder for deres fag, og det giver seerne lyst til at heppe på dem, når de igen og igen presses til at træffe hurtige, rigtige valg og eksekvere dem for at lykkes videre i konkurrencen, siger TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech, der håber, at hele familien vil se med hjemme foran skærmen.

'100 knive' er en nervepirrende konkurrence, hvor lederskab, kreativitet og teamwork bliver sat på den ultimative prøve. Hvem kan bevise sit talent, lede et hold og blive den ultimative køkkenchef? Se med fra fredag 2. oktober på TV 2 og TV 2 Play.  

Læs mere om '100 knive' i pressematerialet her

Download teaser her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler. (Foto: Lotta Lemche/TV2)
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler er dommere i '100 knive'
Lotta Lemche/TV 2
Download
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler er dommere i '100 knive'
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler er dommere i '100 knive'
Lotta Lemche/TV 2
Download
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler. (Foto: Lotta Lemche/TV2)
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler. (Foto: Lotta Lemche/TV2)
Lotta Lemche/TV 2
Download
Medvirkende i '100 knive'. (Foto: Lotta Lemche/TV2)
Medvirkende i '100 knive'. (Foto: Lotta Lemche/TV2)
Lotta Lemche/TV 2
Download
100 kokke i '100 knive'. (Foto: Lotta Lemche/TV2)
100 kokke i '100 knive'. (Foto: Lotta Lemche/TV2)
Lotta Lemche/TV 2
Download

TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye