Efteråret rykker nærmere
31.8.2026 10:24:10 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Duggen er begyndt at ligge tungt i græsset, træerne skifter snart kulør, og dagene bliver kortere. Efteråret lister sig ind på os, og før vi ved af det, skal vi finde vanter og sneskraber frem. Men hvornår indtræffer den første frost egentlig, og er efteråret så vådt og blæsende, som man skulle tro?

Efteråret er meget mere end regn og rusk. Det er også lav sol, der giver det gyldne løv et ekstra glimt. Det er edderkoppespind, der toner frem med dug på, og det er rimen i græsset, der glimter i den lave sol.
Efteråret er også en tid med smukke formiddage med tåge og dis. Solen står senere op, nætterne bliver koldere, og solens lave indstråling de første timer af dagen giver gode forhold for fugtige morgener med dis og tåge, der kan hænge godt op ad dagen.
Efterår er faktisk varmere end foråret. Ifølge klimanormalen, som er gennemsnit over perioden 1991 til 2020, har efterårsmånederne en middeltemperatur på 9,5 grader, mens foråret ligger på 7,3 grader.
Nedbørsmæssigt står september, oktober og november i gennemsnit bag 228,7 mm ud af de 760,2 mm, der falder på landsplan hele året (klimanormalen 1991-2020). Det er cirka 30 % af årets nedbør, der falder i efterårsmånederne.
Årets vådeste måned falder dog i efteråret. Det er oktober, og den står for 83,4 mm af årets nedbør i gennemsnit.
Højeste og laveste temperaturer
Den varmeste dag i kalenderefteråret blev målt 3. september i Randers i 1906. Her ramte termometer 32,3 grader. Oktober ligger dog ikke langt fra med 26,9 grader, målt i St. Jyndevad 1. oktober 2011.
Den luneste novemberdag blev målt til 18,5 grader den 2. november 1973 i Egvad, Ringkøbing Skjern kommune.
Den første frost
Vintersæsonens første frost er altid et hurtigt og kortvarigt dyk i temperaturen. Det er sjældent udbredt over et større område, og det sker altid på en stille og skyfri nat. Gennemsnittet over de seneste mange år forudsiger, at den første frost falder omkring den 5. oktober.
Den første sne falder næsten hvert år i november. Lunere jordlag i dybden og omskifteligt vejr gør dog, at sneen sjældent bliver liggende mange timer – eller minutter for den sags skyld.
Det blæser op til storm
Efterår betyder også øget risiko for storme. Stormsæsonen siges at gå fra oktober til og med februar. Kun få storme falder uden for den del af året.
Ifølge DMI’s klimatolog Frans Rubek er der nogle vintre, der går helt fri af storme, mens vi kan have op til tre storme inden for den samme vinter.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
DMI og KNR bryder med den traditionelle vejrudsigt i Grønland31.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På den grønlandske TV -station KNR skal vejrudsigten fremover være mindre en opremsning af temperaturer og vindretninger – og mere en fortælling om det vejr, der har betydning lige nu. DMI og KNR går nu sammen om at modernisere vejrudsigten til Grønland.
Skybrud lærer os at spare på den næste regning28.8.2026 07:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har klimatilpasset sig mod skybrud siden 2005. Alligevel blev skybruddet i København i 2011 et vendepunkt. Ny forskning fra DMI viser, at erfaringer fra oversvømmelser kan mindske senere skader.
Havets overflade er rekordvarm25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste, Copernicus, har verdenshavene sat rekord. Overfladevandet er varmere end nogensinde registreret. Det skyldes global opvarmning og det naturligt tilbagevendende klimafænomen El Niño.
Rekordvarmt hav og knastørt Vesteuropa satte præg på juli 202610.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Havoverfladen på tværs af næsten hele kloden uden for polarområderne har aldrig været varmere i en juli måned. Samtidig afsluttede Vesteuropa sin varmeste juni-juli-periode nogensinde med hedebølger, tørke og omfattende naturbrande
Juni 2026 blev den varmeste juni nogensinde målt i Vesteuropa og den næstvarmeste juni globalt9.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) blev juni den varmeste nogensinde målt i Vesteuropa, mens juni globalt blev den næstvarmeste i målehistorien. De ekstreme havtemperaturer er i høj grad med til at løfte temperaturerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum