Skybrud lærer os at spare på den næste regning
28.8.2026 07:12:16 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Danmark har klimatilpasset sig mod skybrud siden 2005. Alligevel blev skybruddet i København i 2011 et vendepunkt. Ny forskning fra DMI viser, at erfaringer fra oversvømmelser kan mindske senere skader.

Da et voldsomt skybrud ramte København 2. juli 2011, stod veje, kældre og kritisk infrastruktur under vand. Hændelsen førte til skadesudbetalinger i milliardklassen og viste, hvor sårbar en moderne storby kan være over for ekstremregn.
Men skybruddet førte også til læring. Efter 2011 blev klimatilpasning indarbejdet mere systematisk i kommunal planlægning. Forsyningsselskaber satte yderligere gang i investeringer i kloakker, bassiner og skybrudstunneler. DMI og forskningsmiljøer forbedrede varsling, nedbørsstatistikker og modeller, og kommuner, beredskaber, virksomheder og rådgivere begyndte at arbejde tættere sammen om løsninger.
Et nyt forskningsnotat peger på, at den type læring kan anvendes når man beregner fremtidens økonomiske skader fra oversvømmelser, både fra skybrud og andre typer af oversvømmelser.
– Når et område bliver ramt af en voldsom oversvømmelse, sker der ofte noget bagefter. Borgere flytter værdier væk fra kælderen, kommuner ændrer planer, forsyninger bygger om, og myndigheder forbedrer varsling og beredskab. Den læring reducerer skaderne næste gang, siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DMI.
Fremtidige skader kan blive overvurderet
Samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasning bruges til at vurdere, om det kan betale sig at investere i for eksempel skybrudsveje, bassiner, diger, varsling eller beredskab. Analyserne ser ofte mange årtier frem.
Den nye forskning om læring kan forbedre beregningerne ved at tage højde for, at borgere, virksomheder og myndigheder ændrer adfærd, når de får erfaring med oversvømmelser.
Ifølge forskerne kan det betyde, at fremtidige skader overvurderes, hvis læring udelades.
– Erfaringer viser, at skader ofte bliver mindre ved senere hændelser, fordi der er sket både private og offentlige tilpasninger og folk ved mere om, hvad de bør gøre, for at mindske skaderne, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Læring er ikke gratis klimatilpasning
Forskerne understreger samtidig, at læring ikke må behandles som et gratis alternativ til klimatilpasning.
Erfaring bliver først til færre skader, når den omsættes til handling. Det kan kræve investeringer, data, beredskabsøvelser, nye regler, tekniske løsninger og vedvarende opmærksomhed. Samtidig er læring ujævnt fordelt. Nogle borgere, virksomheder og kommuner har ressourcer til at handle hurtigt. Andre har ikke. Og ikke alle tiltag er lige gavnlige for den samlede klimatilpasningsindsats.
Derfor anbefaler forskerne ikke, at man ukritisk lægger en fast læringsprocent ind i alle skadesmodeller. I stedet kan læring for eksempel indgå i analyserne – enten som en kvalitativ vurdering eller som følsomhedsberegninger i strategiske analyser.
– Pointen er ikke, at vi allerede har én simpel formel for læring. Pointen er, at læring har en relevans for økonomiske vurderinger. Når vi planlægger for et klima med flere og kraftigere oversvømmelser, skal vi også planlægge for et samfund, der reagerer på erfaringer, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Fakta | Notatet
- Notatet ‘Betydningen af erfaringsbaseret læring ved opgørelse af økonomiske skader for gentagne oversvømmelser’ er udarbejdet af DMI som en del af forskningsreserveprojektet ‘Udvikling af ensartede metodiske retningslinjer for opgørelse af skadesværdier på tværs af vandkilder, skadestyper og sektorer’.
- Det samlede forskningsprojektet gennemføres i samarbejde mellem DMI, DTU Management, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Under Antarktis’ is gemmer sig svar om fremtidens havniveau12.11.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad sker der under Antarktis’ enorme flydende ishylder, når havet bliver varmere? Det vil forskere fra fire lande undersøge med undervandsrobotter, sensorer og kunstig intelligens. DMI er co-leder i det seksårige forskningsprojekt SKUA, der har fået 14 millioner euro fra EU.
Havisen breder sig, men bliver tyndere29.10.2026 09:56:07 CET | Pressemeddelelse
Efter en rekordlav vinterudbredelse er havisen i Arktis kommet overraskende godt gennem sommeren. Men under overfladen fortsætter isen med at svinde. Omkring Antarktis er vinterisen for fjerde år i træk usædvanligt sparsom. Havisen er både et spejl af klimaforandringerne og med til at drive dem.
Vestjyderne løber med regnen28.10.2026 13:46:45 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Vestdanmark, får du omkring 30 procent mere regn end i den østlige del af landet. Den nye rapport ’Klimastatus 2026’ fra DMI viser, at den markante forskel mellem øst og vest også består i fremtidens vådere klima.
Danmark har udsigt til markant færre frostdøgn28.10.2026 10:22:59 CET | Pressemeddelelse
Vinteren 2025-26 var den koldeste i Danmark i 13 år. Alligevel blev det kun til 52 frostdøgn. DMI-rapporten ‘Klimastatus 2026 viser, at frosten er på hastigt tilbagetog, men mildere og vådere vintre betyder ikke nødvendigvis mindre vedligehold af veje.
Byen holder på varmen – også når kroppen trænger til pause27.10.2026 13:04:57 CET | Pressemeddelelse
På varme nætter er danske storbyer omkring to grader varmere end det åbne land. Lokalt kan forskellen overstige tre grader. Den nye DMI-rapport ‘Klimastatus 2026’ sætter fokus på den varme, der bliver hængende efter solnedgang, og som kan blive en voksende udfordring for sundheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum