Skybrud lærer os at spare på den næste regning
28.8.2026 07:12:16 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
Danmark har klimatilpasset sig mod skybrud siden 2005. Alligevel blev skybruddet i København i 2011 et vendepunkt. Ny forskning fra DMI viser, at erfaringer fra oversvømmelser kan mindske senere skader.

Da et voldsomt skybrud ramte København 2. juli 2011, stod veje, kældre og kritisk infrastruktur under vand. Hændelsen førte til skadesudbetalinger i milliardklassen og viste, hvor sårbar en moderne storby kan være over for ekstremregn.
Men skybruddet førte også til læring. Efter 2011 blev klimatilpasning indarbejdet mere systematisk i kommunal planlægning. Forsyningsselskaber satte yderligere gang i investeringer i kloakker, bassiner og skybrudstunneler. DMI og forskningsmiljøer forbedrede varsling, nedbørsstatistikker og modeller, og kommuner, beredskaber, virksomheder og rådgivere begyndte at arbejde tættere sammen om løsninger.
Et nyt forskningsnotat peger på, at den type læring kan anvendes når man beregner fremtidens økonomiske skader fra oversvømmelser, både fra skybrud og andre typer af oversvømmelser.
– Når et område bliver ramt af en voldsom oversvømmelse, sker der ofte noget bagefter. Borgere flytter værdier væk fra kælderen, kommuner ændrer planer, forsyninger bygger om, og myndigheder forbedrer varsling og beredskab. Den læring reducerer skaderne næste gang, siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DMI.
Fremtidige skader kan blive overvurderet
Samfundsøkonomiske analyser af klimatilpasning bruges til at vurdere, om det kan betale sig at investere i for eksempel skybrudsveje, bassiner, diger, varsling eller beredskab. Analyserne ser ofte mange årtier frem.
Den nye forskning om læring kan forbedre beregningerne ved at tage højde for, at borgere, virksomheder og myndigheder ændrer adfærd, når de får erfaring med oversvømmelser.
Ifølge forskerne kan det betyde, at fremtidige skader overvurderes, hvis læring udelades.
– Erfaringer viser, at skader ofte bliver mindre ved senere hændelser, fordi der er sket både private og offentlige tilpasninger og folk ved mere om, hvad de bør gøre, for at mindske skaderne, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Læring er ikke gratis klimatilpasning
Forskerne understreger samtidig, at læring ikke må behandles som et gratis alternativ til klimatilpasning.
Erfaring bliver først til færre skader, når den omsættes til handling. Det kan kræve investeringer, data, beredskabsøvelser, nye regler, tekniske løsninger og vedvarende opmærksomhed. Samtidig er læring ujævnt fordelt. Nogle borgere, virksomheder og kommuner har ressourcer til at handle hurtigt. Andre har ikke. Og ikke alle tiltag er lige gavnlige for den samlede klimatilpasningsindsats.
Derfor anbefaler forskerne ikke, at man ukritisk lægger en fast læringsprocent ind i alle skadesmodeller. I stedet kan læring for eksempel indgå i analyserne – enten som en kvalitativ vurdering eller som følsomhedsberegninger i strategiske analyser.
– Pointen er ikke, at vi allerede har én simpel formel for læring. Pointen er, at læring har en relevans for økonomiske vurderinger. Når vi planlægger for et klima med flere og kraftigere oversvømmelser, skal vi også planlægge for et samfund, der reagerer på erfaringer, siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.
Fakta | Notatet
- Notatet ‘Betydningen af erfaringsbaseret læring ved opgørelse af økonomiske skader for gentagne oversvømmelser’ er udarbejdet af DMI som en del af forskningsreserveprojektet ‘Udvikling af ensartede metodiske retningslinjer for opgørelse af skadesværdier på tværs af vandkilder, skadestyper og sektorer’.
- Det samlede forskningsprojektet gennemføres i samarbejde mellem DMI, DTU Management, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Havets overflade er rekordvarm25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste, Copernicus, har verdenshavene sat rekord. Overfladevandet er varmere end nogensinde registreret. Det skyldes global opvarmning og det naturligt tilbagevendende klimafænomen El Niño.
Rekordvarmt hav og knastørt Vesteuropa satte præg på juli 202610.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Havoverfladen på tværs af næsten hele kloden uden for polarområderne har aldrig været varmere i en juli måned. Samtidig afsluttede Vesteuropa sin varmeste juni-juli-periode nogensinde med hedebølger, tørke og omfattende naturbrande
Juni 2026 blev den varmeste juni nogensinde målt i Vesteuropa og den næstvarmeste juni globalt9.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) blev juni den varmeste nogensinde målt i Vesteuropa, mens juni globalt blev den næstvarmeste i målehistorien. De ekstreme havtemperaturer er i høj grad med til at løfte temperaturerne.
DMI vil i lommen på grønlænderne7.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
DMI lancerer en grønlandsk udgave af ’Meteorologens kommentar’, der kan læses på mobilen. Her forklarer meteorologerne det vejr, der får betydning for hverdagen – i et mere direkte sprog og med blik for de store lokale forskelle.
Omegablokering lagde låg på vejret og løftede Danmark til 37 grader4.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fastlåst bølge i atmosfæren sendte varm luft fra Nordafrika mod Danmark og var med til at udløse sidste uges hedebølge. Klimaforandringer skaber ikke omegablokeringen, men gør den varme, som følger med, mere intens. En ny blokering er ved at sætte sig fast.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum