Per Okkels er ny formand for Sclerosehospitalerne
2.9.2026 06:00:00 CEST | Scleroseforeningen | Pressemeddelelse
Per Okkels bliver ny formand for bestyrelsen for de to landsdækkende specialhospitaler. Han afløser Jane Heitmann som stopper efter 4 år.

Det er en af sundhedsvæsenets mest centrale profiler, der sætter sig i formandsstolen for bestyrelsen for de danske sclerosehospitaler efter at være blevet udpeget af Scleroseforeningens hovedbestyrelse.
Fra 2011 til 2021 var Per Okkels departementschef i Sundhedsministeriet. Tidligere har han blandt andet været direktør i Region Nordjylland og direktør for Danske Regioner.
Senest har han været udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren som ambassadør for de nye sundhedsråd. Han kommer dermed til Sclerosehospitalerne med et indgående kendskab til både den politiske, administrative og overordnede faglige udvikling af sundhedsvæsenet og til samspillet mellem stat og øvrige aktører.
Per Okkels vil bruge den nye rolle til at styrke hospitalernes position og gennemslagskraft:
Sclerosehospitalerne har en stærk faglig platform og en specialiseret viden, som sundhedsvæsenet har brug for. Min ambition er, at hospitalerne skal være en tydelig drivkraft i et sammenhængende sundhedsvæsen og med endnu større effekt for mennesker med sclerose. Det kræver, at vi fortsætter med at udvikle tilbuddene, dokumentere resultaterne og bringe hospitalernes viden mere offensivt i spil, siger Per Okkels.
Formand for Scleroseforeningen Christian L. Bardenfleth glæder sig over, at Per Okkels har sagt ja til posten:
Med Per Okkels får Sclerosehospitalerne en formand med en unik ledelseserfaring og et helt særligt indgående kendskab til alle dele af det danske sundhedsvæsen. Det er et stærkt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af hospitalerne, på et tidspunkt hvor sundhedsvæsenet står overfor store forandringer, siger Christian L. Bardenfleth.
Per Okkels afløser Jane Heitmann, som har været formand for Sclerosehospitalernes bestyrelse gennem fire år. I hendes formandsperiode er der blandt andet udarbejdet en ny strategi, der skal styrke hospitalernes faglige rækkevidde, samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen og bidrag til udviklingen af fremtidens rehabilitering.
Det har været fire spændende og betydningsfulde år, og jeg er stolt af den udvikling, Sclerosehospitalerne har gennemgået. De seneste fire år har vi arbejdet målrettet med at styrke Sclerosehospitalernes profil, så vi i dag står skarpt med en dygtig direktør i spidsen og en netop vedtaget strategi, som vil stille hospitalerne stærkere i arbejdet med rehabilitering af mennesker med sclerose i en tid, hvor sundhedsvæsenet er under forandring. Dermed er der lagt vigtige trædesten for en positiv udvikling i de kommende år. Jeg vil gerne takke bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne for et godt og engageret samarbejde. Jeg ønsker Per Okkels og Sclerosehospitalerne alt det bedste i det videre arbejde, siger Jane Heitmann.
Christian L. Bardenfleth takker samtidig Jane Heitmann for hendes indsats:
Jane Heitmann har sammen med bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne skabt et stærkt strategisk afsæt for næste fase. Jeg vil gerne takke hende for en betydelig indsats og et rigtigt godt samarbejde.
Fakta om Sclerosehospitalerne
- Sclerosehospitalerne i Ry og Haslev varetager en sclerosespecialiseret rehabiliteringsopgave på landsdelsfunktionsniveau for mennesker med multipel sclerose.
- Sclerosehospitalerne er selvejende, ikke-kommercielle specialhospitaler efter sundhedslovens § 79, stk. 2, med regional driftsoverenskomst.
- Hospitalerne bidrager desuden med forskning, vidensudvikling, rådgivning og kompetenceudvikling.
Fakta om sclerose
- Multipel sclerose er en fremadskridende og uhelbredelig sygdom, der rammer centralnervesystemet.
- 20.000 danskere har diagnosen multipel sclerose, og Danmark har verdens højeste forekomst i forhold til indbyggertal.
- To ud af tre patienter med sclerose er kvinder.
- Sclerose rammer typisk tidligt i voksenlivet i alderen 20-40 år.
Kontakter
Michelle Birch JohansenPressechef, Scleroseforeningen
Tlf:24992212mbj@scleroseforeningen.dkOm Scleroseforeningen
Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende organisation, som arbejder på vegne af de mere end 120.000 danskere, der som patient eller pårørende lever med konsekvenserne af den uhelbredelige, fremadskridende og invaliderende sygdom.
Vi støttes af knap 100.000 medlemmer og bidragydere. Vi støtter forskning, yder støtte og rådgivning og udbreder kendskab til sygdommen, som vi i Danmark har verdens højeste forekomst af per indbygger.
Vi har sekretariat i Valby, men er landsdækkende med 44 lokalafdelinger fordelt over hele landet samt Færøerne.
Følg pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Scleroseforeningen
Nyt stort forskningspartnerskab skal styrke livskvaliteten for mennesker med sclerose, Parkinsons sygdom og muskelsvind24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med et forskningspartnerskab på 28,4 millioner kroner, muliggjort af Jascha Fonden, skal SOLID – Sammen Om Livskvalitet på tværs af Diagnoser – skabe ny viden om livet med neurologisk sygdom og styrke livskvaliteten på tværs af diagnoser. Partnerskabet gennemføres sammen med Scleroseforeningen, Parkinsonforeningen og Muskelsvindfonden.
Cykelnerven slår rekord: Samler 18,1 millioner kroner ind for en verden uden sclerose22.6.2026 13:32:01 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har deltagerne på Cykelnerven samlet så mange penge ind til forskning i sclerose. Efter årets finale i de franske Alper kan Scleroseforeningen offentliggøre, at Cykelnerven 2026 har indsamlet hele 18,1 millioner kroner – 3 millioner kroner mere end sidste år og det højeste indsamlingsresultat i arrangementets historie.
26 millioner kroner til forskning: Scleroseforeningen støtter med rekordstort beløb10.6.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har verdens højeste forekomst af sclerose, og antallet af danskere med sygdommen er tredoblet på 30 år. Nu støtter Scleroseforeningen forskning med rekordmange midler.
Scleroseforeningen: Flere med kronisk sygdom kan blive på arbejdsmarkedet – hvis forebyggelse og fleksibilitet prioriteres2.6.2026 16:29:36 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regerings ambition om et mere fleksibelt arbejdsliv er et vigtigt skridt. Men hvis flere danskere skal blive længere på arbejdsmarkedet, kræver det tidlige indsatser og bedre støtte til mennesker med sclerose og andre kroniske sygdomme.
Storebæltsbroen lyser op i håbets farve 30. maj28.5.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kører du over Storebæltsbroen lørdag aften, kan du opleve broens pyloner lyse op i grønt. Det sker i anledning af den internationale sclerosedag, World MS DAY, der verden over markeres den 30. maj for at gøre opmærksom på sygdommen - en dag med særlig relevans i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum