Aarhus Universitet Science Museerne

Science Museerne får ny direktør

1.9.2026 09:58:20 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse

Del

Efter 18 år som direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet, går Bent Lorenzen på pension. Han efterfølges af Ella Paldam, der har været vicedirektør og formidlingschef på museerne siden 2022. Med direktørskiftet fortsætter Science Museerne en udvikling, hvor samskabelse og undersøgelsesbaseret læring skal bringe forskere, børn, unge og andre besøgende endnu tættere på hinanden.

Ella Paldam overtager direktørposten efter Bent Lorenzen og en museumsorganisation, der i 2025 havde cirka 450.000 besøgende.
Ella Paldam overtager direktørposten efter Bent Lorenzen og en museumsorganisation, der i 2025 havde cirka 450.000 besøgende. Science Museerne, Aarhus Univerisitet

Når Bent Lorenzen går på pension efter 18 år i spidsen for Science Museerne ved Aarhus Universitet, bliver det Ella Paldam, der overtager ledelsen. 

Ella Paldam har en ph.d. i religionsvidenskab og har gennem en årrække forsket i blandt andet læring, leg, samarbejde og samskabelse. Hun kom til Science Museerne som formidlingschef i 2022 og blev siden vicedirektør.

"I 18 år har målet på museerne været at finde nye metoder til at inddrage børn og unge i udviklingen, så videnskab og forskning er tilgængelig for alle", siger den nye direktør Ella Paldam. "Jeg glæder mig til at arbejde videre for, at Science Museerne giver besøgende og deltagere i alle aldre rum til sammen at undersøge og reflektere over naturvidenskab og dens afgørende rolle i løsningen af fremtidens store udfordringer."

Ella Paldam overtager en museumsorganisation, der har udviklet sig markant i de år, Bent Lorenzen har stået i spidsen. Han ser direktørskiftet som både en fortsættelse af en igangværende proces og begyndelsen på et nyt kapitel.

"Science Museerne har forandret sig enormt gennem de år, jeg har været her. Vi er blevet større, og vi når langt flere mennesker. Men det vigtigste er, at vi hele tiden har udviklet vores måde at skabe inspirerende møder mellem naturvidenskaben og vores gæster på. Ella har et meget stærkt blik for forskningsbaseret viden om læring, og hun har allerede sat et tydeligt aftryk på Science Museerne. Jeg er meget glad for, at det er hende, der skal føre museerne videre," siger Bent Lorenzen.

De unge skal med ind i maskinrummet

Netop samskabelse bliver et centralt element i Science Museernes videre udvikling, hvor udstillinger, formidling og samlinger i stigende grad skal udvikles i samspil med børn og unge, forskere og andre relevante aktører. Museerne har gennem flere år involveret besøgende i evaluering og test af formidling og udstillinger, men ambitionen er at invitere målgrupperne endnu mere med i udviklingsprocessen. Det gælder ikke mindst børn og unge, som er Science Museernes primære målgruppe.

"Vi kan selvfølgelig selv have mange forestillinger om, hvad børn og unge synes er spændende, relevant eller svært. Men vi træffer mere kvalificerede valg, når vi taler med dem og inviterer deres erfaringer og spørgsmål ind i udviklingen af udstillingerne. Samskabelse betyder ikke, at gæsterne skal bestemme det hele. Det betyder, at vi tager dem alvorligt som nogen, der har noget vigtigt at bidrage med," siger Ella Paldam.

Forskning og uddannelse er en væsentlig del af fundamentet

For Ella Paldam er ambitionen samtidig at videreføre Science Museernes særlige position som en del af Aarhus Universitet og blive ved med at udvikle den.

"Vi har en helt særlig position som en del af universitetet med forskning og uddannelse som fundament, enestående samlinger og autentiske genstande samt nogle ganske særlige lokaliteter. Science Museerne kan dermed være med til at skabe rum, hvor forskning møder menneskers egne erfaringer og spørgsmål. Vi skal blive ved med at være et sted, hvor man ikke behøver kende svarene på forhånd, men hvor man får lyst og mulighed til at undersøge verden sammen med andre," siger hun.

450.000 deltagere og besøgende på Science Museerne

Science Museerne er i dag fem enheder: Steno Museet, Væksthusene i Botanisk Have, Ole Rømer Observatoriet, Aarhus Universitets Herbarium og Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. I 2025 havde Science Museerne et samlet besøgs- og deltagertal på ca. 450.000.

Dermed er Science Museerne blandt de største museumsorganisationer vest for Storebælt og har samtidig udviklet en stærk profil inden for formidling til børn og unge.

Ny formidlingschef

I forbindelse med direktørskiftet får Science Museerne samtidig ny formidlingschef. Det er Brandi S. Morris, som tiltræder 1. september 2026. Hun har en ph.d. fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, hvor hun har forsket i videnskabskommunikation i en årrække. Hun overtager stillingen efter Ella Paldam og får ansvaret for Science Museernes formidling og skoletjeneste.

Ella Paldam tiltræder som direktør 1. september 2026, når Bent Lorenzen går på pension. 

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsrådgiver ved Science Museerne, Aarhus Universitet, Trine Bjerre Mikkelsen, tbm@sm.au.dk, mobil: 93508248.

Billeder

Ella Paldam er ny direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet. Her står hun foran verdens største strikkede moderkage, som er en del af udstillingen Den oversete krop på Steno Museet.
Ella Paldam er ny direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet. Her står hun foran verdens største strikkede moderkage, som er en del af udstillingen Den oversete krop på Steno Museet.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Bent Lorenzen går på pension 1. september 2026 og efterfølges af Ella Paldam, som bliver ny direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet, . Her ses de sammen i Den Medicinske Urtehave ved Steno Museet.
Bent Lorenzen går på pension 1. september 2026 og efterfølges af Ella Paldam, som bliver ny direktør for Science Museerne, Aarhus Universitet, . Her ses de sammen i Den Medicinske Urtehave ved Steno Museet.
Science Museerne, Aarhus Universitet
Download
Væksthusene i Botanisk Have er en del af Science Museerne, Aarhus Universitet.
Væksthusene i Botanisk Have er en del af Science Museerne, Aarhus Universitet.
Kasper Hornbæk og Science Museerne, Aarhus Universitet.
Download
Ole Rømer Observatoriet er en del af Science Museerne, Aarhus Universitet.
Ole Rømer Observatoriet er en del af Science Museerne, Aarhus Universitet.
Ruslan Merzlyakov og Science Museerne, Aarhus Universitet
Download

Links

Om Science Museerne, Aarhus Universitet

Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye