Norlys vender mobilmarkedet på hovedet og gør fri data til standard
1.9.2026 07:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Fra 1. september gør Norlys fri data til standard i alle nye private mobilabonnementer. I stedet for at vælge datapakke skal kunderne fremover vælge den hastighed på forbindelsen, der passer til deres behov.

Når danske mobilkunder i dag skal vælge abonnement, handler valget ofte om, hvor meget data de tror, de får brug for. Den tankegang gør Norlys nu op med. Fra 1. september vil alle Norlys’ mobilabonnementer nemlig sætte datamængderne fri for mobilkunder*.
I stedet for at vælge mellem forskellige datapakker skal kunderne fremover vælge mellem tre hastigheder på deres forbindelse: op til 10, 100 eller 1.000 Mbit. Dermed bliver det centrale spørgsmål ikke længere, hvor meget data kunden bruger, men hvilken mobiloplevelse kunden har brug for i hverdagen.
– Vi har valgt at tage opgør med den måde, vi i Danmark traditionelt har tænkt mobilabonnementer på. For rigtig mange danskere er smartphonen blevet det vigtigste værktøj i deres dagligdag, og ingen kunder har lyst til at løbe tør for data, så derfor sætter vi det nu fri. I stedet synes vi, at kunderne skal vælge abonnement ud fra den oplevelse, de har brug for, og det får de nu mulighed for, siger Kathrine Forsberg, direktør i Norlys’ kundeforretning.
Hurtig, hurtigere og hurtigst
For de kunder, der bare har brug for en stabil forbindelse til at læse mails, tjekke sociale medier eller lytte til musik, vil op til 10 Mbit være tilstrækkeligt, hvorimod mobilbrugere, der ønsker at streame eller game i høj kvalitet eller måske bruger deres mobil til internetdeling vil skulle vælge op til 1.000 Mbit. Op til 100 Mbit en rigtig god hastighed for de kunder, der har brug for noget midt i mellem.
Lanceringen er den første store mobillancering fra Norlys, efter selskabet overtog Telia Danmark. Norlys forventer, at de nye abonnementer både vil appellere til kunder, der ønsker høj hastighed, og til kunder, der vil have fri data til en lavere pris. Alle kunder får samtidig glæde af Norlys’ mobilnet, som er kåret som et de bedste mobilnetværk i Norden af de uafhængige analysevirksomheder Opensignal og Umlaut, og som alene i år opgraderes 120 forskellige steder i landet.
– De nye mobilprodukter gør mobilmarkedet mere gennemskueligt. Norlys er ejet af helt almindelige danskere, og derfor er det en prioritet for os at gøre hverdagens valg simple og overskuelige for forbrugerne. Med de nye abonnementer har vi taget første skridt til at nytænke mobilmarkedet, og vi er rigtig spændte på at se reaktionen fra kunderne, siger Kathrine Forsberg.
Kunder, der allerede har et mobilabonnement hos Norlys, vil ikke opleve nogen ændring af deres aftale, men vil naturligvis kunne skifte til de nye abonnementer med fri data. Om man er ny eller eksisterende kunde, står Norlys’ medarbejdere klar - både på telefonerne og i de mere end 30 butikker landet over – med rådgivning om, hvilket mobilabonnement, der passer bedst til ens behov. Læs mere på norlys.dk/fri.
|
Norlys’ nye mobilabonnementer |
|
|
Fri10 |
149 kr./md. |
|
Fri100 |
Intropris: 99 kr./md. de første 6 måneder – herefter 199 kr./md. |
|
Fri1000 |
289 kr./md. |
Der er ingen bindingsperiode på Norlys’ mobilabonnementer, så mindsteprisen for forbrugeren er en måneds abonnement og dertil skal der påregnes et betalingsadministrationsgebyr på 15 kr./md.
* De nye mobilabonnementer har en fair use-grænse på 1.024 GB for at forebygge misbrug.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkOm Norlys
Norlys er en dansk andelsejet energi- og telekoncern. Vi leverer energi, internet, tv, mobiltelefoni og ladeløsninger og driver den kritiske infrastruktur, som forbrugere og virksomheder er afhængige af hver dag.
Norlys ejer landets største elnet og fibernet og halvdelen af mobilnettet TN-Network. Vi driver et landsdækkende ladenetværk til både elbiler og tung transport og ejer aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading samt Greenab og er medejere af Eurowind Energy, der udvikler vind- og solenergi i Europa.
Vores 4.700 medarbejdere arbejder hver dag for at levere stabile forbindelser, sikker drift og løsninger med afsæt i kundernes behov. Som dansk andelsejet virksomhed med mere end 820.000 andelshavere investerer vi langsigtet i den infrastruktur og de teknologier, der binder Danmark sammen - i dag og i generationer fremover.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
August bød på de højeste elpriser siden energikrisen31.8.2026 07:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris tog et betydeligt hop i august, der endte med at blive den dyreste måned siden december 2022. Samtidig har de høje elpriser præget store dele af 2026, der ser ud til at blive det dyreste år siden energikrisen.
Tilbagevendt hedebølge kan gøre elpriserne i august til årets dyreste14.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem august tegner måneden til at blive den dyreste i år, når det kommer til elpriserne. Selvom den gennemsnitlige elpris er høj, har august samtidig givet forbrugerne flere timer med nogle af de billigste priser på strøm i år.
Norlys styrker kundeoplevelsen markant og investerer massivt i kritisk infrastruktur13.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen i Norlys steg til over 9 milliarder kroner i første halvår af 2026, mens kundetilfredsheden samtidig er blevet løftet markant. Integrationsomkostninger og et højt investeringsniveau påvirker koncernens økonomi, og halvåret ender som forventet med et underskud.
Norlys udnævner ny direktør for energiforretningen10.8.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Trolle, som de seneste år har stået i spidsen for Norlys’ ladeforretning, bliver ny direktør for Norlys’ samlede energiforretning.
Prisfald i juli gav elbilister flere billige ladetimer – og samtidig flere timer med negative elpriser31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets mange elbilister har i juli kunnet nyde godt af faldende elpriser, der i flere tilfælde midt på dagen har været helt i bund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum