Slip hundesnoren med omtanke på stranden
25.9.2026 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Fra 1. oktober får danske hunde igen mulighed for at løbe uden snor på mange af landets strande. Men friheden gælder kun, når hundeejeren har fuld kontrol over hunden. Derfor opfordres hundeejerne til at træne indkaldet og tage hensyn til både mennesker, andre hunde og det vilde dyreliv.

Stranden er et sandt sansemekka for hunde. Sand under poterne, saltvand i luften og spor efter fugle og andre dyr giver masser af både fysisk og mental stimulering. Fra 1. oktober til 31. marts må hunde igen løbe uden snor på mange danske strande, mens de som udgangspunkt skal føres i snor fra 1. april til 30. september.
Muligheden for at slippe snoren er dog ikke det samme som fri leg uden begrænsninger.
– En hund, der går løs, skal i praksis være under lige så sikker kontrol, som hvis den gik i snor. Et stabilt indkald er helt afgørende – hunden skal komme med det samme, også når den bliver distraheret af andre hunde, mennesker eller vildt. Hvis man ikke er helt sikker på, at indkaldet holder i de situationer, bør snoren blive på. Det handler både om sikkerhed, hensyn til andre og om at forebygge situationer, der kan udvikle sig uhensigtsmæssigt, siger Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring.
En venlig hund kan også skabe utryghed
Selv en glad og social hund kan opleves voldsom, når den kommer løs hen til fremmede. Det gælder både børn, voksne, der er utrygge ved hunde og andre hunde – især hvis den anden hund er i snor eller tidligere har haft dårlige oplevelser. Derfor bør ejeren altid have så god kontrol over en løs hund, at den ikke selv tager kontakt til fremmede mennesker eller hunde uden først at have fået lov.
En undersøgelse, foretaget for Agria, viste, at 32 procent af de adspurgte hundeejere havde oplevet, at deres hund blev angrebet af en løs hund. Seks procent havde oplevet alvorlige skader på deres hund efter et sådant angreb.
– Bare fordi hunde må løbe uden snor på stranden, betyder det ikke, at vi skal glemme den gode hundeetikette. Langt de fleste møder mellem hunde forløber heldigvis helt uproblematisk, men vi ved også, at hunde har meget forskellige behov og grænser. Nogle hunde er usikre, reaktive eller har ganske enkelt brug for afstand. Derfor er det en god tommelfingerregel at kalde hunden til sig og sætte snor på, når man møder en anden hund, og først lade hundene hilse, når begge ejere er enige om det. Sætningen ”min hund gør ikke noget” er ikke nogen garanti – og den hjælper hverken den ejer, der er utryg, eller den hund, der har brug for plads, understreger Lotte Evers.
Lokale regler gælder stadig
Hundeejere bør altid læse skiltningen ved stranden. Nogle steder gælder særlige regler af hensyn til blandt andet fugleliv, naturbeskyttelse, græssende dyr eller andre strandgæster. På enkelte strande kan hunde være helt forbudt, og hvor der går græssende husdyr, skal hunden altid være i snor.
Hvis der er mange mennesker, hunde eller andre forstyrrelser på stranden, eller hvis hunden har tendens til at fordybe sig i omgivelserne, så den ikke kommer når der kaldes, kan en lang line være en rigtig god løsning. Den giver hunden mulighed for at bevæge sig mere frit og undersøge omgivelserne, samtidig med at ejeren bevarer kontrollen og kan gribe ind, hvis situationen kræver det.
Agrias 7 råd til en tryg strandtur
- Tjek skiltningen
Reglerne kan variere fra strand til strand. Er du i tvivl, så behold snoren på. - Slip kun hunden med et sikkert indkald
Hunden skal komme med det samme – også når der er andre hunde, mennesker eller dyr i nærheden. - Kald hunden til dig i god tid
Vent ikke, til den allerede er på vej hen til nogen. Kald den ind og sæt snor på, når andre nærmer sig. - Spørg, før hundene hilser
En hund i snor skal ikke opsøges af en løs hund. Respekter altid, hvis hund eller ejer ønsker afstand. - Hold hunden inden for synsvidde
Kan du ikke se hunden, kan du heller ikke kontrollere, hvad den gør. - Tag hensyn til naturen
Lad ikke hunden jage fugle eller andre vilde dyr, løbe ind i klitter og bevoksning eller nærme sig græssende husdyr. - Vælg snoren, når forholdene kræver det
Mange mennesker, børn, ophidsede hunde eller usikkert indkald er gode grunde til at bruge en almindelig snor eller lang line. Husk også poser til hundens efterladenskaber.
Fakta om hunde på stranden
- Fra 1. april til 30. september skal hunde som udgangspunkt være i snor på stranden.
- Fra 1. oktober til 31. marts kan hunde være uden snor på mange strande, når ejeren har fuld kontrol.
- Lokale forbud og andre begrænsninger kan gælde hele året.
- Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr.
- Hundeejeren har ansvaret for, at hunden ikke skader eller generer mennesker, dyr eller natur.
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skal hunden have jakke på i kulden? Her er ekspertens råd5.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hundejakker, dækkener og hundesko er ikke nødvendigvis udtryk for overdreven forkælelse eller mode. For nogle hunde er vintertøj faktisk en nødvendighed, når kulden bider. Men hvordan ved du, om din hund fryser, og hvornår er en hundefrakke en god idé?
Hestevelfærd uden filter31.10.2026 11:38:54 CET | Pressemeddelelse
Ny podcast giver hesteejere et realistisk og vidensbaseret grundlag for de mange beslutninger, der følger med livet med hest – også dem, der kan være svære at tale om.
Uhyggeligt for hvem? Halloween kan skræmme din hund27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Masker, flagrende udklædninger, lysende pynt og en endeløs strøm af børn, der ringer på døren. Halloween er blevet en fast del af det danske efterår, men det, vi mennesker oplever som uhygge for sjov, kan være både uvant og stressende for hunden. Læs her, hvordan du skaber en tryg halloween for din firbenede ven.
Det sidste kram: Hvornår er det tid til at sige farvel til sit kæledyr?23.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
At sige farvel til en gammel eller syg hund eller kat er en af de sværeste beslutninger, man kan stå med som dyreejer. For hvornår er tiden egentlig inde, og hvordan ved man, om man kun holder fast for sin egen skyld? Med onlineuniverset ”Det sidste kram” sætter Agria fokus på den sidste tid med kæledyret, den svære afsked og sorgen over at miste et højtelsket dyr - uanset om døden kommer efter længere tids sygdom eller helt uventet.
Vil du forkæle kaninen? Så drop menneskemaden21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gulerødder, gnaveblandinger og en fyldt foderskål forbindes ofte med et godt kaninliv. Men flere af de ting, vi mennesker opfatter som forkælelse, hører kun hjemme i meget små mængder – eller slet ikke – i kaninens hverdag. Agria Dyreforsikring gør op med nogle af de mest almindelige misforståelser om, hvad kaniner egentlig har brug for.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum