Skyhøje elpriser: August er den dyreste måned siden 2022
31.8.2026 06:00:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Helt usædvanligt for årstiden har august budt på ekstremt dyr strøm. Månedsprisen har været næsten dobbelt så høj som normalt. Ikke siden energikrisen i 2022 har prisen på el været højere.

August plejer at betyde billig strøm. Men sådan er det bestemt ikke i år. Måneden ender som den dyreste måned i knap fire år.
Samlet set ender august med en gennemsnitspris på ca. 120 øre pr. kWh inkl. moms på tværs af Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2).*
Det er næsten dobbelt så meget som normalt for en sommermåned som august. De seneste år har augustprisen på strøm ligget på ca. 68 øre pr. kWh inkl. moms.
Vi skal faktisk helt tilbage til energikrisen i 2022 for at finde en måned med en højere gennemsnitlig elpris, end den vi har set i august.
- Den unormalt høje elpris i august skyldes en voldsom kombination af geopolitiske uroligheder i Mellemøsten, sommerens ekstreme hedebølger i Europa og atomkraftværker, der har været på nedsat kapacitet pga. lave vandstande i de floder, der nedkøler værkerne, siger Troels Skipper, kommerciel chef i energiselskabet OK.
Masser af timer med billig strøm
Trods den høje elpris har august faktisk også budt på masser af timer med billig strøm.
Over 80 timer i løbet af august har budt på elpriser under 25 øre pr. kWh inkl. moms. Det gælder både elkunder øst og vest for Storebælt.
Det har altså været muligt at lade elbilen til billige penge trods det høje prisniveau. Særligt midt på dagen i weekenderne, hvor sol og vind har produceret pæne mængder billig el.
- Den høje elpris i august er endnu et eksempel på, at man som elkunde – særligt med elbil – bør holde øje med priserne og planlægge sit forbrug. Trods de høje priser har der været mange timer, hvor prisen har været meget fornuftig, siger Troels Skipper.
Undgå fastprisaftaler
Selvom prisen på strøm har været usædvanlig høj i august, er det meget sjældent en god ide for private elkunder at vælge en fast pris på strøm frem for emn variabel pris.
- Der er i langt de fleste tilfælde kun en vinder ved fastprisaftaler. Og det er elselskabet. For kunderne er det som hovedregel en meget dyr fornøjelse. Med en elaftale, der følger elprisen, har man rigtig gode mulighed for at give sig selv en lav elregning ved at udnytte de timer, hvor elprisen er lav, siger Troels Skipper.
Den gennemsnitlige elpris er opgjort som den rå spotpris på el inkl. moms men ekskl. afgift og tariffer. Ud over disse faste omkostninger til Energinet og det lokale netselskab betaler elkunder evt. også tillæg og/eller abonnement til elselskabet.
*Gennemsnitsprisen er opgjort 30/8.
Nøgleord
Kontakter
Jens BomholtPresse- og kommunikationschef
Tlf:50 60 53 52jebm@ok.dkBilleder

- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.700 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet - knap 1000 af dem ved lynladere.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK indvier Nordens første svanemærkede kontorhus31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK indvier i dag en helt ny kontorbygning ved hovedkontoret i Aarhus. Bygningen har plads til ca. 220 medarbejdere fordelt på det 3.200 m² store etageareal. Bygningen er Nordens første svanemærkede kontorhus.
Lynladning til lastbiler: OK åbner nye ladeparker på Sjælland26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med nye ladeparker i Køge og Korsør til den tunge transport bliver det langt nemmere at lade lastbilen for vognmænd og transportvirksomheder på strategisk vigtige knudepunkter. Bl.a. med Sjællands første offentlige megawattlader, der kan veksle en halv times opladning til op mod 500 km. rækkevidde.
Nu er der åben for tilskud til en varmepumpe: 7.400 boligejere kan få 27.000 kr.4.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Varmepumpepuljen er igen åben og denne gang med 200 mio. kr. til boligejere, der ønsker at skifte det gamle fyr ud med en varmepumpe.
Efter dyr juni starter juli med meget billig strøm2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hedebølge i store dele af Europa pressede elpriserne op i juni. Nu er billedet vendt og juli starter med masser af timer med strømpriser omkring 0 kr. De lave priser ser ud til at fortsætte i mange dage.
Sommerferie i elbil: Sådan forlænger du rækkevidden og gør turen billigere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er nemt at gøre turen i elbil mere effektiv, og det er også en god idé, for selvom sommervarmen hjælper rækkevidden på vej, koster høj hastighed og tung bagage mange kilometer og kroner. Her får du de bedste tips til at få flere kilometer ud af elbilen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum