Rådet for Sikker Trafik får ny næstformand
31.8.2026 08:00:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
Politidirektør Henriette Rosenborg Larsen er udpeget som ny næstformand for Rådet for Sikker Trafik. Hun bringer mange års erfaring fra politi- og anklagemyndighedsverdenen med sig til posten.

Efter indstilling fra Rådet for Sikker Trafik har By-, Land- og Transportministeriet udpeget Henriette Rosenborg Larsen som ny næstformand. Hun er i dag politidirektør hos Sydsjællands og Lolland-Falster Politi og har gennem sin karriere haft en række ledende stillinger i både politiet og hos Rigsadvokaten.
Med udpegningen fortsætter Rådet for Sikker Trafik det tætte samarbejde med politiet, som gennem mange år har været en central samarbejdspartner i arbejdet for færre dræbte og tilskadekomne i trafikken.
Henriette Rosenborg Larsen bringer en solid erfaring med sig fra politiet, og hun har et indgående kendskab til trafiksikkerhedsområdet. Det er en stor styrke, og jeg er meget glad for, at hun har sagt ja til at blive næstformand. Det er også med til at styrke det vigtige samarbejde der allerede er mellem Rådet og politiet til gavn for trafiksikkerheden, siger Michael Svane, formand for Rådet for Sikker Trafik.
Henriette Rosenborg Larsen er uddannet jurist og har blandt andet været statsadvokat, chefanklager og underviser inden for anklagemyndigheden. Hun ser frem til at bidrage til Rådets arbejde.
Jeg er både stolt og ydmyg over at få muligheden for at bidrage til arbejdet i Rådet for Sikker Trafik. Trafiksikkerhed handler i sidste ende om mennesker – om at vi alle skal kunne færdes trygt i trafikken og komme sikkert hjem. Som næstformand ser jeg frem til at være med til at styrke den allerede gode indsats og ikke mindst omsætte viden, samarbejde og gode ideér til konkrete resultater, siger Henriette Rosenborg Larsen, næstformand i Rådet for Sikker Trafik.
Rådet for Sikker Trafiks formandskab består dermed af formand Michael Svane og næstformand Henriette Rosenborg Larsen, og den daglige ledelse varetages af adm. direktør Jakob Bøving Arendt og vicedirektør Karina Petersen.
Fakta om Henriette Rosenborg Larsen:
- Politidirektør ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.
- Tidligere politidirektør i Sydøstjyllands Politi, statsadvokat ved Rigsadvokaten og chefanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Cand.jur. fra Københavns Universitet og har efteruddannet sig inden for offentlig ledelse.
Om Rådet for Sikker Trafik:
Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af myndigheder og landsdækkende organisationer, der arbejder for at fremme trafiksikkerheden og mindske antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Organisationen står bag landsdækkende oplysningskampagner, udvikler undervisningsmaterialer og giver råd og viden om trafiksikkerhed. Michael Svane er formand, Jakob Bøving Arendt er adm. direktør og Karina Petersen er vicedirektør. Se mere på www.sikkertrafik.dk
Kontakt:
Rådet for Sikker Trafiks presseafdeling: 3916 3969.
Billeder

Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Forældrene ønsker selvtransporterende børn, men hver fjerde bliver kørt i skole10.8.2026 05:10:00 CEST | Pressemeddelelse
82 % af forældrene synes, at det er vigtigt, at børn går eller cykler til skole. Alligevel er det kun 58 % af børnene, der oftest gør det i sommerhalvåret, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik (OBS: regionale tal).
Rådet for Sikker Trafik: Træn skolevejen med dit barn og skab tryggere trafik ved skolen4.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger bliver skolevejene igen fyldt med hundredtusindvis af børn, og det er en god anledning til at lære børnene at gå og cykle på egen hånd, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik. Træningen giver børnene vigtige trafikale erfaringer, gør dem mere selvstændige og skaber også mindre trafik og større tryghed ved skolerne.
Alt for mange på motorcykel tager chancer med alkohol i trafikken26.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for at køre motorcykel, men det er også her, der sker flest spritulykker. Nye tal viser, at alt for mange tager chancer med alkohol på motorcykel. Netop nu sætter 64 kommuner og Rådet for Sikker Trafik fokus på spritkørsel på vejene.
Vejvrede: Hver fjerde dansker kan finde på at råbe ad andre i trafikken24.6.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden viser, at vrede og irritation over andres adfærd fylder i trafikken – og niveauet har stort set ikke ændret sig de seneste år (OBS: tal for Øst- og Vestdanmark).
Danmark vinder europæisk trafiksikkerhedspris23.6.2026 15:07:32 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er et af de mest trafiksikre folkefærd i Europa, viser netop offentliggjorte ulykkestal. Derfor modtog Danmark i dag en europæisk pris i Bruxelles for mange års målrettet og fælles arbejde med at gøre trafikken på de danske veje mere sikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum