Forældrene ønsker selvtransporterende børn, men hver fjerde bliver kørt i skole
10.8.2026 05:10:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
82 % af forældrene synes, at det er vigtigt, at børn går eller cykler til skole. Alligevel er det kun 58 % af børnene, der oftest gør det i sommerhalvåret, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik (OBS: regionale tal).

Når børnene skal i skole i sommerhalvåret, så kommer 58 % enten på cykel eller til fods, mens 26 % bliver kørt i bil. Det viser en ny, stor undersøgelse blandt 2.508 forældre til skolebørn, som Norstat har gennemført for Rådet for Sikker Trafik.
Men mange forældre ville ønske, at de tal så anderledes ud. I undersøgelsen svarer 82 % af forældrene, at det er vigtigt, at børn går eller cykler til skole, og 55 % af forældrene svarer, at de kunne godt tænke sig, at deres barn går eller cykler mere til skole, da det bl.a. gør børnene mere robuste, lærer dem at begå sig i trafikken, gavner deres indlæring og giver dem mere bevægelse i hverdagen.
Det er et meget udbredt ønske hos forældrene, at deres børn skal kunne klare skolevejen selv, og det ser jeg som positivt. Udfordringen består i at få ønsket omsat til handling, så flere børn får erfaring med at færdes sikkert til fods og på cykel, siger Jakob Bøving Arendt, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Flere barrierer kan forældrene selv gøre noget ved
Når forældrene bliver spurgt, hvorfor deres barn ikke oftest går eller cykler til skole i sommerhalvåret, peger de fleste på afstanden og at skolevejen ikke opleves som sikker. Men undersøgelsen peger også på barrierer, som familierne selv kan påvirke.
21 % svarer fx, at de tager bilen, da det er nemmest, og 17 % siger, at forklaringen er, at barnet ikke cykler sikkert nok endnu.
Vi ved godt, at hverdagen kan være travl. Men ligesom børn skal lære at læse, regne og svømme, skal de også lære at begå sig sikkert i trafikken. Det kræver tid, vedholdenhed og øvelse ude i trafikken, men det er vigtigt at prioritere. At kunne transportere sig selv og færdes sikkert i trafikken er en grundlæggende færdighed, som giver børn større frihed og ruster dem til at klare hverdagens udfordringer på egen hånd, siger Jakob Bøving Arendt.
Der er også samfundsmæssige gevinster ved flere gående og cyklende skolebørn. For jo flere, der kører deres børn i skole i bil, jo mere trafikkaos bliver der ved skolerne, som skaber utryghed.
Hvis vi får færre biler omkring skolerne i de travleste morgentimer, så skaber det en mere rolig, tryg og sikker situation for alle, og så er jeg sikker på, at flere får lyst til at lade deres børn gå eller cykle til og fra skole, siger Jakob Bøving Arendt fra Rådet for Sikker Trafik.
Gode råd: Sådan lærer børn at færdes i trafikken
Baggrund - skolestart:
I august begynder hundredtusindvis af skolebørn igen i skole, og for mange er det for første gang. Ved skolevejene i 90 kommuner har Rådet for Sikker Trafik og kommunerne sat plakater op med budskabet ”Børn på vej”. Samtidig gennemfører politiet kontrol på en lang række skoleveje. Foruden kampagnen opfordrer Rådet for Sikker Trafik også forældrene til at lære deres børn at gå og cykle til skole, så børnene på en sikker og tryg måde lærer at færdes på egen hånd.
Fakta fra undersøgelsen
Undersøgelsen blandt forældre til skolebørn viser, at to ud af tre (67 %) af familierne bor højst to kilometer fra børnenes skole. Herunder er der mere fakta fra undersøgelsen:
- 58 % af børnene enten cykler eller går i skole i sommerhalvåret (37 % cykler og 21 % går og 26 % bliver kørt i bil).
- 82 % af forældrene mener, at det er vigtigt, at børn går eller cykler i skole.
- 55 % vil gerne have, at deres barn cykler eller går mere til skole.
- 33 % af de forældre med børn, der oftest ikke cykler eller går i skole i sommerhalvåret, mener, at skolevejen er for farlig, til at deres barn kan gå eller cykle i skole, og 14 % mener, at bilisterne ikke viser nok hensyn til skolebørn i trafikken.
Regionale tal:
Sådan kommer børnene til skole i regionerne, og forklaringen på at flere ikke går eller cykler. Se tallene fra undersøgelsen HER.
(Kilde: Norstat for Rådet for Sikker Trafik, undersøgelse blandt 2.508 forældre med børn mellem 5-16 år, juni 2026).
Kontakt:
Rådet for Sikker Trafiks presseafdeling: 3916 3969 / presse@sikkertrafik.dk
Billeder




Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
De her bilister er ofte uopmærksomme bag rattet15.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister mellem 25 og 34 år er en af de aldersgrupper, der har den mest afslappede holdning til at være uopmærksom bag rattet. Det viser en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og Alm. Brand, der med en ny kampagne vil ændre på det (regionale ulykkestal).
Midtjyderne overhaler københavnerne på cykelstien14.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Midtjylland bruger cyklisterne i højere grad hjelm, end cyklisterne i København gør. Flere skal have hjelmen på, og nyt tiltag skal hjælpe den proces på vej.
Klage til Forbrugerombudsmanden: hurtige køretøjer sælges ulovligt som elcykler11.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurtige og ulovlige køretøjer, som ofte markedsføres som elcykler uden at være det, fylder på cykelstierne og skaber i stigende grad utryghed og farlige situationer. Rådet for Sikker Trafik og Forbrugerrådet Tænk har klaget over fire forhandlere til Forbrugerombudsmanden for at markedsføre køretøjerne i strid med lovgivningen.
Alle elsker skolepatruljerne, men alligevel er det ikke alle cyklister og bilister der stopper for dem.3.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Det påvirker mange, når få cyklister og bilister ikke standser, selv om skolepatruljen er på vej ud for at hjælpe børn over vejen.
Rådet for Sikker Trafik får ny næstformand31.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Politidirektør Henriette Rosenborg Larsen er udpeget som ny næstformand for Rådet for Sikker Trafik. Hun bringer mange års erfaring fra politi- og anklagemyndighedsverdenen med sig til posten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum