KÆMPE EFTERSPØRGSEL PÅ GNAGS’ GRANDE FINALE

28.8.2026 14:20:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del

Afskedstour i april og maj 2027 i landets største arenaer 

Tidligere på måneden annoncerede Peter A.G. fra scenen ved Gnags’ allersidste festivalkoncert på Smukfest, at bandet drager på afskedsturné. Men det trofaste publikum har tydeligvis ikke fået nok af Mr. Swing King og hans magiske orkester.

I formiddag kl. 10.00 blev det officielle billetsalg skudt i gang, og efterspørgslen var fra første minut så stor, at flere koncertdatoer måtte tilføjes for at imødekomme den massive interesse.

De fem oprindeligt annoncerede arenakoncerter er i skrivende stund vokset til hele tolv koncerter.

“Det var ligegodt pokkers”, siger Peter A.G. ved beskeden om den overvældende publikumsinteresse for GNAGS` Grande Finale.

“I 60 år har vi råbt til publikum: Er I der?

Ja, det må man så sige de er!

GNAGS takker, vi glæder os…"

GRANDE FINALE spænder musikalsk over seks årtier og bliver et manifest over både GNAGS og publikums udvikling. Sammen har de oplevet skiftende tider, nye generationer og utallige fællesskaber foran scener over hele landet. En sidste tour i manegen. Til Danmarks største arenaer, for at takke publikum for trofast opbakning og træde ned fra scenen med manér.

Af de i alt 90.000 billetter, der er sat til salg, kan ni af de tolv koncerter allerede meldes udsolgt. Der er dog fortsat billetter til ekstrakoncerterne i Royal Arena den 15. april, Jyske Bank Boxen 7. maj samt AKKC i Aalborg den 8. maj.

ACC Aarhus 2. april UDSOLGT
ACC Aarhus 3. april EKSTRA/UDSOLGT
AKKC Aalborg 9. april UDSOLGT
Jyske Bank Boxen Herning 10. april UDSOLGT
Royal Arena Kbh. 15. april EKSTRA
Royal Arena Kbh. 16. april UDSOLGT
ACC Aarhus 23. april EKSTRA/UDSOLGT
ACC Aarhus 24. april EKSTRA/UDSOLGT
SJF Bank Arena Odense 30. april UDSOLGT
SJF Bank Arena Odense 1. maj EKSTRA/UDSOLGT
Jyske Bank Boxen Herning 7. maj EKSTRA
AKKC Aalborg 8. maj EKSTRA

GNAGS – FAKTA & HISTORIE

  • Grundlagt: 1966 i Skjern af brødrene Jens G. Nielsen og Peter A.G. Nielsen
  • Oprindeligt navn: Those GNAGS
  • Første album: På Vej (1973)
  • Antal studiealbums: 25
  • Musikalsk rejse: Fra 60’ernes pop og kopimusik, over 70’ernes folkrock og politiske budskaber, til 80’ernes rytmiske revolution med reggae og verdensmusik
  • Roskilde Festival: GNAGS har stået på den legendariske Orange Scene hele 12 gange –mere end noget andet dansk band
  • Internationalt aftryk: GNAGS har turneret i Europa, Indien, Afrika og Mellemamerika – og bevist, at dansk musik kan tale til verden
  • Sidste festivaloptræden: GNAGS var i sommeren 2026 på sin Sommer of Love tour og lavede sin sidste festivalkoncert nogensinde på Bøgescenen på Smukfest.
  • Nyt album: Albummet KNARK udkommer 4. september, og bliver bandets 25. studiealbum.

Følg GNAGS her: Instagram | Facebook Website


BILLETSALG: Officielt billetsalg via livenation.dk og ticketmaster.dk.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Per Lange
Download
Casper Dalhoff
Download

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye