"HELE DANMARKS MALTE" ANNONCERER SIN STØRSTE TOUR NOGENSINDE
24.8.2026 07:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Efter en totalt udsolgt Danmarksturné i foråret 2026 annoncerer Malte Ebert nu sin største tour nogensinde.
BILLETTER I SALG 27. AUGUST KL. 10.00 VIA TICKETMASTER.DK

I 2027 tager Malte Ebert på sin største tour til dato. Med en stor arenatour gennem landets største byer samler han sangene fra de sidste 10 år - og inviterer hele Danmark med til fællessang, gæster, overraskelser og store øjeblikke.
MALTE EBERT - ARENATOUR 2027
19.11 - Aarhus / ACC
20.11 - Vejle / Spektrum
25.11 - Aalborg / AKKC
26.11 - Odense / SJF Bank Arena
27.11 - København / Royal Arena
For ti år siden vidste næsten ingen, hvem Malte Ebert var. I 2016 dukkede han op som Gulddreng - en mystisk, uforudsigelig og revolutionerende figur, der på rekordtid tog dansk musik med storm. Med en stribe #1-hits iklædt solbriller og guldkæder og en helt ny måde at lege med popstjernerollen på blev Gulddreng et fænomen, som både satte gang i hitlisterne og i samtalen om dansk pop.
Siden har Malte Ebert taget masken af og fundet tilbage til sig selv. I dag står han som en af de mest markante danske sangskrivere og liveartister i sin generation - og som en artist, hvis sange har fundet vej ind i danskernes liv på tværs af alder, geografi og generationer. Han har desuden selv fundet hjem i musikken, hvilket blev cementeret med det femstjernede debutalbum Alle veje fører hjem fra 2025.
Det er netop den musikalske rejse, der nu skal samles, når Malte Ebert i 2027 tager på sin største tour nogensinde.
“For ti år siden udgav jeg de første sange, som danskerne for alvor ville synge med på. Siden da er der sket mere, end jeg nogensinde havde turdet håbe på. Jeg har været Gulddreng. Jeg er blevet Malte Ebert. Jeg har skrevet sange om kærlighed, livet, mine forældre, til Hendes Majestæt, om Danmark og alt det midt imellem. Og allerbedst har jeg fået lov til at synge dem sammen med jer. Nu skal vi samle det hele. I 2027 tager jeg på min største tour nogensinde. En arenatour gennem landet med sangene fra alle ti år med band, gæster, overraskelser og alt det, jeg elsker ved at lave shows. Men mest af alt skal det handle om os. Om at mødes på tværs af alder, by og dialekt. Om fællessang, grin, gåsehud og den helt særlige følelse, der opstår, når nogle tusinde mennesker glemmer hverdagen for en stund og synger den samme sang. Jeg har brugt ti år på at samle sangene. Nu skal vi synge dem sammen.”
Og der er efterhånden mange sange at samle. Fra “Kun med dig”, “Mindst ondt” og “Dét der er med livet” til “Er det mig du elsker?” og “Fortæl mig hvis du vil noget andet” har Malte Ebert skrevet sig ind i danskernes hverdag med sange, der både kan være intime og store. Han har skrevet om kærligheden, livet og familien, men også om Danmark og de fællesskaber, vi deler.
Han er blevet en del af de øjeblikke, hvor danskerne samles. Omkring jul løber “Julehjertets hemmelighed” gennem højttalerne, på fodboldtribunerne har “Kongen af Danmark” fået sit eget liv, og “Kalde dem for du” blev skrevet til Dronning Margrethe. Det er på mange måder blevet Malte Eberts særlige styrke: at skrive popmusik, der kan rumme både det meget personlige og fællesskabet og sammenholdet.
Musikalsk har han samtidig fundet tilbage til sine rødder. Hvor Gulddreng i sin tid var et stort popkulturelt eksperiment, tager Malte Eberts sange ofte udgangspunkt i noget helt enkelt – en guitar, et klaver eller en stærk melodi – før de vokser sig store. Det har givet ham et musikalsk udtryk, der kan bevæge sig fra den helt nære fortælling til de store fællessangsmomenter.
De seneste år har cementeret positionen. I foråret 2026 spillede Malte Ebert en totalt udsolgt Danmarksturné, og hen over sommeren stod han for første gang på Grøn Koncerts scener. Her kvitterede GAFFA med fem stjerner og fremhævede ham som en af dansk pops mest komplette liveperformere.
Samtidig har sangene vist, at de ikke blot lever på scenen. “Er det mig du elsker?” var nomineret til Årets Radiohit ved Carl Prisen 2026, mens “Fortæl mig hvis du vil noget andet” i 2025 var blandt de mest indtjenende danske sange ifølge Koda. Malte Ebert blev samme år nummer fire på Gramex’ liste over de mest spillede danske hovedartister i radioen.
Ti år efter Gulddreng er det derfor en anden slags popstjerne, der tager på turné. Ikke længere en figur, som ingen kendte identiteten på, men en artist, som danskerne har fulgt, sunget med på og gjort til en del af deres eget liv.
I 2027 bliver det hele samlet på én tour.
En række store arenashows i de største byer rundt i Danmark. Ti års sange. Et stort band. Gæster og overraskelser. Og først og fremmest tusindvis af danskere, der mødes på tværs af alder, by og dialekt for at synge de samme sange.
For ti år siden vidste ingen, hvem Malte Ebert var.
I dag er han "hele Danmarks Malte".
Fakta Malte Ebert
- 400+ mio. streams samlet som Malte Ebert og Gulddreng
- +10 #1-hits på Spotify som Malte Ebert/Gulddreng, heriblandt “Julehjertets Hemmelighed”, “Kongen af Danmark”, “Drikker For Lidt”, “Model”, “Se Mig Nu” og “Nemt”
- Totalt udsolgt Danmarksturné i foråret 2026
- Debutalbummet Alle veje fører hjem modtog fem stjerner
- Første Grøn Koncert tour i sommeren 2026, hvor GAFFA kvitterede med fem stjerner
BILLETINFORMATION
Priser
Aarhus Congress Center / Vejle Spektrum / Aalborg Kongres & Kultur Center / SJF Bank Arena, Odense:
- GA: 450 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Kørestol: 450 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
Royal Arena – København:
- Siddeplads PL1: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ståplads PL1U: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Kørestol PL1: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL2: 525 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL3: 350 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
BILLETSALG
- Officielt billetsalg starter: Torsdag 27. august kl. 10.00 via malteebert.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk. Kørestolsbillet kan købes online via ticketmaster.dk
- Artist presale: Onsdag 26. august kl. 10.00
- Mastercard Presale: Tirsdag 25. august kl. 10.00 til onsdag 2. september kl. 09.00. Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
- Live Nation Presale: Onsdag 26. august kl. 10.00 – kun for nyhedsbrevsmodtagere via livenation.dk
- Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Begrænsninger
- Max. 8 billetter pr. køb
Nøgleord
Kontakter
Heidi DegnSenior Communications & PR ManagerLive Nation
heidi@livenation.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
GNAGS GRANDE FINALE - Afskedstour i april 2027 i landets største arenaer24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det officielle billetsalg starter fredag 28. august kl. 10.00
RICKY GERVAIS ANNONCERER WARM UP-SHOW I KØBENHAVN TIL KOMMENDE NETFLIX-SPECIAL12.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den prisvindende komiker Ricky Gervais gæster Bremen Teater den 26. august 2026 med sit ”Work In Progress”-show, hvor han arbejder med materiale til sin kommende turné Legend. Turnéen får premiere senere på året og bliver efterfølgende hans femte Netflix-special.
TREVOR WALLACE I FALKONERSALEN D. 6. NOVEMBER 20264.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Standupkomikeren, forfatteren og skuespilleren Trevor Wallace annoncerede i dag, at han tager sit helt nye stand up-show med til København, hvor han optræder på Falkonersalen den 6. november 2026,
Ekstrakoncert: København får endnu en aften med Teddy Swims!31.7.2026 11:11:40 CEST | Nyhed
På grund af den store efterspørgsel tilføjes en ekstra dato i Royal Arena den 8. marts 2027, dagen efter den allerede annoncerede koncert den 7. marts. Billetterne til ekstrakoncerten er i salg nu via ticketmaster.dk og livenation.dk
Kanonenfieber i Store VEGA 2027!29.7.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det tyske blackened death metal-fænomen Kanonenfieber vender tilbage til de europæiske scener i 2027, og den 27. november kan de opleves i Store VEGA!
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum