Nu kan byer søge om områdefornyelse
28.8.2026 12:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Hvilken landsby eller område skal være den næste til at få en områdefornyelse? Landdistriktsudvalget inviterer nu kommunens byer til at byde ind med deres ønsker og idéer til lokal udvikling.

Landdistriktsudvalget har sat gang i en ny, åben ansøgningsrunde om områdefornyelse.
Kommunen har sendt et ansøgningsskema direkte til alle borgerforeninger i kommunen, som nu kan beskrive, hvorfor netop deres landsby eller lokalområde skal komme i betragtning til en områdefornyelse.
Områdefornyelse kan gennemføres i byer med færre end 4.000 indbyggere. Det kan for eksempel handle om at skabe nye mødesteder og grønne områder, løfte bymidten, styrke trafiksikkerheden eller skabe bedre sammenhæng mellem byen og den omkringliggende natur.
- De bedste idéer til udviklingen af vores byer og landdistrikter kommer fra dem, der bor og lever der hver dag. Derfor håber jeg, at borgerforeningerne vil gribe muligheden, samle de lokale kræfter og fortælle os, hvor og hvordan en områdefornyelse kan gøre en forskel, siger Lone Kastberg (V), formand for Landdistriktsudvalget.
Lokale idéer kan blive til virkelighed
Flere steder i Viborg Kommune har områdefornyelser allerede sat synlige spor.
Senest er et nyt bytorv og en ny bypark blevet indviet i Løgstrup. Her er områdefornyelsen udviklet i tæt dialog med lokale borgere, og borgernes ønske om en bypark blev et centralt element i projektet.
- Erfaringerne viser, at vi får de bedste resultater, når lokale kræfter og kommunen arbejder tæt sammen. På den måde får vi både løsninger, der tager udgangspunkt i det, byen faktisk har brug for, og mest mulig værdi ud af de penge, vi investerer, siger Lone Kastberg.
Når ansøgningsfristen er udløbet, skal Landdistriktsudvalget tage stilling til de indkomne ansøgninger i starten af 2027.
Læs mere om områdefornyelser her.
Fakta: Områdefornyelser i Viborg Kommune
- Under projektering og udførelse:
Hjarbæk, Mønsted, Ravnstrup og Tange har områdefornyelser, hvor projekter er under projektering eller udførelse. - Gennemførte områdefornyelser:
Klejtrup, Møldrup, Stoholm, Rødkærsbro, Frederiks, Vammen, Ørum, Karup, Vejrumbro, Fjordklyngen og Løgstrup har gennemført områdefornyelser.
Nøgleord
Kontakter
Lone Kastberg (V)Formand for Landdistriktsudvalget
Tlf:28 14 43 80lkas@viborg.dkTrine Kathrine Ribergaard SkammelsenAfdelingsleder, Strategi og Udvikling
Tlf:30 55 47 88tska@viborg.dkBilleder


Links
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Signe Valentin Bak bliver ny dagtilbudschef i Viborg Kommune28.8.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye chef for dagtilbud tiltræder 1. oktober 2026. Hun skal blandt andet sikre fremdriften i de udviklingsspor, der allerede er sat i gang og være med til at udvikle sammenhængen på tværs af Børn & Unge.
Forhandlingerne om kommunens budget går i gang21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne i Viborg Byråd vil de kommende uger kigge dybt i tal og ønsker, der skal balancere i budgettet for 2027-2030.
Børn i Viborg Kommune har gode muligheder for at være i bevægelse21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at børn i Viborg Kommune på flere områder oplever gode muligheder for bevægelse – blandt andet i dagtilbud, foreningsliv og nærmiljø. Det giver et godt afsæt for kommunens fortsatte arbejde med at skabe bevægelsesglæde gennem blandt andet Sunde Sammen.
Birgittelyst, Ulbjerg og Sdr. Resen med i kapløbet om at blive Årets Lokalområde14.8.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag aften udvalgte Landdistriktsudvalget de tre kandidater, der er i spil til at blive Årets Lokalområde 2026 i Viborg Kommune, inden den endelige vinder kåres i september.
Tilbud til alle forældre i Viborg Kommune: Få konkrete redskaber til at skabe sunde digitale vaner i familien13.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. september 2026 inviterer Viborg Kommune alle kommunens forældre til en aften med masser af viden, inspiration og konkrete redskaber til at skabe bedre balance i børns og unges digitale liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum