Forhandlingerne om kommunens budget går i gang
21.8.2026 10:30:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse
Partierne i Viborg Byråd vil de kommende uger kigge dybt i tal og ønsker, der skal balancere i budgettet for 2027-2030.

Der skal fortsat være styr på kommunens økonomi, og ambitionen er at vedtage et budget, som kan holde hele byrådsperioden frem til 2030.
Økonomi- og erhvervsudvalget vedtog i marts i år en fireårig budgetstrategi, som danner rammen for de forhandlinger, partierne vil tage på årets budgetkonference den 7.-8. september. Strategiens hensigt er netop at fundere en robust og bred budgetaftale, der kommer til at holde ikke kun i 2027.
– Vi har en økonomiaftale med regeringen, som betyder, at økonomien ser nogenlunde ud i 2027, men vi har både en række udfordringer og en række ønsker i konstitueringsaftalen, som vil kræve prioritering. Det vigtigste for mig er at sætte en retning med investeringer i både vækst og velfærd, siger borgmester Katrine Fusager Rohde (V).
Politikerne har et "mulighedskatalog"
Byrådet har derfor bestilt et såkaldt mulighedskatalog, som angiver områder, politikerne kan prioritere imellem, hvis der opstår behov for at finde midler, der ligger ud over basisbudgettet. Kataloget indeholder en lang række forslag til konkrete områder, hvor der kan findes besparelser såvel som en beskrivelse af konsekvenserne af forslagene.
– Nu kender vi økonomien, og med baggrund i konstitueringsaftalen går vi ind i forhandlinger, hvor mulighedskataloget kan komme i spil. Der skal være orden i økonomien – ikke kun det næste år frem, siger hun.
Borgermøde om budgettet
Inden politikerne sætter sig ved forhandlingsbordet, har alle interesserede mulighed for at give deres besyv med, når Viborg Byråd inviterer til borgermøde om det kommunale budget.
Borgermødet finder sted torsdag den 27. august kl. 17.00-19.00 i BDO Lounge på Tingvej 7 i Viborg. Her bliver der mulighed for at drøfte ideer og tanker til budgettet med medlemmer af byrådet. Efter borgermødet kan man desuden sende sine ideer og forslag til byrådet via viborg.dk. Læs mere om arrangementet og om tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
Katrine Fusager Rohde (V)Borgmester, Viborg Kommune
Tlf:87 87 88 88borgmester@viborg.dkKlaus ChristiansenDirektør, Beskæftigelse, Økonomi & Personale
Tlf:87 87 89 00klc@viborg.dkBilleder
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Børn i Viborg Kommune har gode muligheder for at være i bevægelse21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at børn i Viborg Kommune på flere områder oplever gode muligheder for bevægelse – blandt andet i dagtilbud, foreningsliv og nærmiljø. Det giver et godt afsæt for kommunens fortsatte arbejde med at skabe bevægelsesglæde gennem blandt andet Sunde Sammen.
Birgittelyst, Ulbjerg og Sdr. Resen med i kapløbet om at blive Årets Lokalområde14.8.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag aften udvalgte Landdistriktsudvalget de tre kandidater, der er i spil til at blive Årets Lokalområde 2026 i Viborg Kommune, inden den endelige vinder kåres i september.
Tilbud til alle forældre i Viborg Kommune: Få konkrete redskaber til at skabe sunde digitale vaner i familien13.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. september 2026 inviterer Viborg Kommune alle kommunens forældre til en aften med masser af viden, inspiration og konkrete redskaber til at skabe bedre balance i børns og unges digitale liv.
Mange input til det videre arbejde med Møllehøjskolen13.8.2026 00:18:59 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 160 borgere deltog tirsdag aften på konstruktiv vis i et dialogmøde om Møllehøjskolen i Bruunshåb i det sydøstlige Viborg. Målet var at give input til en langsigtet løsning på skolens pladsudfordringer. Input fra de i alt 212 besvarere fra mødet kigger Børne- og Ungdomsudvalget på allerede på fredag.
Byrådet spørger borgerne: Hvad er vigtigst?10.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad ville du skrue op eller ned for, hvis du skulle lægge Viborg Kommunes budget? Det spørgsmål får borgerne nu mulighed for at svare på, når Viborg Byråd inviterer til borgermøde om næste års budget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

