TEKNIQ: Stærk dansk økonomi skal veksles til grøn og sikker fremtid
27.8.2026 13:07:54 CEST | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Regeringens nye økonomiske redegørelse viser dansk økonomi i topform med høj beskæftigelse og solid vækst. Det giver et godt afsæt til at styrke virksomheder og sikkerhed, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Regeringens nye økonomisk redegørelse tegner et lyst billede af dansk økonomi. Med vækst i BNP og et stigende antal danskere i arbejde er fundamentet solidt. Men hvis fremgangen også skal kunne mærkes ude i virksomhederne, kræver det politiske beslutninger, der styrker dansk konkurrencekraft.
- Regeringens tal giver grund til optimisme, men vækst kommer ikke af sig selv. Hvis virksomhederne i det tekniske erhvervsliv skal investere, ansætte og udvikle nye løsninger, skal vi gøre det lettere at drive virksomhed. Det handler blandt andet om at hæve momsgrænsen og gøre det mere attraktivt at investere, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Investeringer i sikkerhed og forsvar
De stærke offentlige finanser giver samtidig Danmark mulighed for at tænke længere frem end næste års væksttal. Ifølge TEKNIQ bør en del af overskuddet bruges til at styrke dansk teknologi, produktion og forsyningssikkerhed i en mere usikker verden.
- Når økonomien er så stærk, som den er nu, skal vi bruge råderummet klogt. Vi bør investere i en stærkere dansk forsvarsindustri, så vi ikke står bagerst i køen, når der er brug for kritisk udstyr og teknologi. Det er en investering i både sikkerhed, arbejdspladser og fremtidig vækst, siger Maria Schougaard Berntsen.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Ventetid på tilskud næsten fordoblet19.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der søger om at få varmepumpetilskud udbetalt, må nu vente markant længere tid på pengene. Det er uheldigt i en tid, hvor der er brug for at rykke på omstillingen af den grønne varme, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum