Spærring af til- og frakørsler på E45 omkring Horsens V
27.8.2026 09:55:48 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør lægger i løbet af september det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørsel 56a Horsens V. Det betyder periodevise rampespærringer.

Vejdirektoratet og dets entreprenører er fuld gang med at udbygge E45 Østjyske Motorvej med et ekstra spor i hver retning mellem Vejle og Skanderborg. Mange steder er arbejdet færdigt, mens det midt på strækningen omkring Horsens fortsat er i fuld gang. Blandt andet omkring til- og frakørsel 56a Horsens V.
Entreprenøren har arbejdet hele sommeren, og nu bliver tempoet for alvor igen sat i vejret. Det medfører også, at der kommer nogle trafikale gener i form af periodevise lukning af til- og frakørsler.
Til- og frakørsler spærres på skift
Mens entreprenøren skal lægge det sidste lag asfalt, slidlaget, på til- og frakørslerne ved 56a Horsens V er det nødvendigt spærre den pågældende til- eller frakørsel.
I det sydgående spor bliver arbejdet udført i perioder mellem torsdag den 3. september og lørdag den 12. september.
I det nordgående spor bliver arbejdet udført i perioder mellem mandag den 14. september og onsdag den 23. september.
I begge perioder kan trafikanterne opleve, at til- og frakørslerne vil være spærret.
Omkørsel skiltes
På motorvejen vil der blive opsat varslingstavler ved frakørslen inden spærringen, så trafikanter kan køre fra ved en tidligere frakørsel. I sydgående retning bliver trafikanterne således advaret med et frakørselsskilt ved til- og frakørsel 55 Horsens N, mens det i nordgående retning er ved til- og frakørsel 56b Horsens C. Alternativt kan man køre forbi 56a og køre fra ved næste frakørsel i stedet.
For trafikanter på Silkeborgvej, som skal videre ad E45 Østjyske Motorvej, skiltes der med omkørsel til 56b Horsens C.
|
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk |
Nøgleord
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Svendborgmotorvejen ved Odense27.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 3. september og cirka fire uger frem udskifter Vejdirektoratet den nedslidte asfalt på Svendborgmotorvejen ved Odense. Arbejdet finder sted i begge køreretninger omkring Motorvejskryds Odense og omfatter også en del af ramperne i motorvejskrydset.
Ny cykelsti skal gøre det mere sikkert at cykle mellem Mønsted og Daugbjerg26.8.2026 11:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet anlægger en cykelsti langs Holstebrovej mellem Mønsted og Daugbjerg, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen mellem de to byer. Arbejdet begynder i uge 36, og cykelstien forventes at stå færdig i foråret 2027.
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Tre store banetekniske kontrakter på plads til den nye jernbane over Vestfyn21.8.2026 09:50:21 CEST | Pressemeddelelse
Tre af i alt seks banetekniske kontrakter er nu indgået. Den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart forventes at åbne for togtrafik i slutningen af 2029.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum