Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Svendborgmotorvejen ved Odense
27.8.2026 06:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra torsdag 3. september og cirka fire uger frem udskifter Vejdirektoratet den nedslidte asfalt på Svendborgmotorvejen ved Odense. Arbejdet finder sted i begge køreretninger omkring Motorvejskryds Odense og omfatter også en del af ramperne i motorvejskrydset.

På Svendborgmotorvejen ved Odense vil der det meste af september blive udført vejarbejde, da den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Vejarbejdet går i gang torsdag 3. september og forventes at tage cirka fire uger. Det bliver udført som aften- og natarbejde mellem kl. 19.30 og 5.00 af hensyn til trafikanterne.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Trafikanter skal være forberedt på, at afspærringer og omkørselsruter vil ændre sig undervejs i perioden, da der er tale om et vejarbejde, som er inddelt i forskellige etaper og løbende flytter sig på strækningen. Man kan opleve, at en rampe er åben den ene aften og spærret den næste, og trafikanter skal derfor være opmærksomme på den aktuelle skiltning, når de kører gennem området.
Etape 1
- Der arbejdes på Svendborgmotorvejen omkring Motorvejskryds Odense samt på ramperne i motorvejskrydset.
- For ikke at spærre flere spor og ramper end nødvendigt bliver arbejdet udført med fire forskellige afspærringer. Derfor kan det variere fra dag til dag, hvilke ramper der er spærret, og hvilken omkørsel trafikanterne skal følge.
Etape 2
- Der arbejdes på Svendborgmotorvejen mellem rampeanlæg 11 Årslev og Motorvejskryds Odense. Nordgående trafik bliver ledt over i de sydgående spor, så der er ét farbart spor i hver retning.
- I denne etape vil tilkørselsramperne fra Svendborgmotorvejen i nordgående retning til Fynske Motorvej mod Kolding og København være spærret.
Etape 3
- Der arbejdes på Svendborgmotorvejen mellem Motorvejskryds Odense og rampeanlæg 11 Årslev. Sydgående trafik bliver ledt over i de nordgående spor, så der er ét farbart spor i hver retning.
- I denne etape vil tilkørselsramperne fra Fynske Motorvej til Svendborgmotorvejen mod Svendborg være spærret.
Ved spærring af ramperne i motorvejskrydset vil der være skiltet med omkørsel.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Jesper StokholmIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 27 37jst@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny cykelsti skal gøre det mere sikkert at cykle mellem Mønsted og Daugbjerg26.8.2026 11:21:48 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet anlægger en cykelsti langs Holstebrovej mellem Mønsted og Daugbjerg, der skal gøre det mere sikkert og trygt at tage cyklen mellem de to byer. Arbejdet begynder i uge 36, og cykelstien forventes at stå færdig i foråret 2027.
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Tre store banetekniske kontrakter på plads til den nye jernbane over Vestfyn21.8.2026 09:50:21 CEST | Pressemeddelelse
Tre af i alt seks banetekniske kontrakter er nu indgået. Den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart forventes at åbne for togtrafik i slutningen af 2029.
Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S20.8.2026 14:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum