Nu åbner nyt center, som skal gøre det lettere for danske forskere og virksomheder at samarbejde med afrikanske partnere
26.8.2026 10:28:13 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Med base i Kenya, Sydafrika og Nigeria skal Danmarks første innovationscenter i Afrika skabe nye forbindelser for dansk forskning og innovation, samt bane vejen for danske virksomheder og investeringer i Afrika.
Det afrikanske kontinent rummer over halvdelen af de 20 hurtigst voksende økonomier i verden og spiller en stadig større rolle i den grønne omstilling og den globale teknologiske udvikling. Derfor styrker Danmark nu sit engagement på kontinentet med Innovation Centre Denmark Africa.
Med det nye center skabes en fast tilstedeværelse i regionen, som kan åbne døre til beslutningstagere, forskningsmiljøer, investorer, virksomheder og myndigheder, som danske aktører ellers kan have svært ved at nå.
Innovationscenteret skal med hovedsæde i Nairobi – et af Afrikas fremmeste innovationshubs inden for digitalisering, fintech, sundhed og grøn omstilling – bygge bro mellem danske og afrikanske innovationsaktører og skabe stærke partnerskaber, udvikle konkrete samarbejder og få dansk viden og teknologi i spil på markeder og i miljøer med stort potentiale.
Forsknings-, Uddannelses-, og Digitaliseringsminister Christina Egelund siger:
- Afrikas geopolitiske relevans er større end nogensinde før, og Europa skal øge sit engagement, hvis vi skal være Afrikas foretrukne partner. Det er i dén grad fremtidens kontinent med et kæmpe potentiale af nye idéer og iværksættere. Derfor skal vi investere i at få skabt partnerskaber, der gavner både Danmark og afrikanske lande.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen siger:
- I 2050 vil hver tredje unge i verden være afrikaner, og i takt med at befolkningerne, økonomierne og selvforståelsen vokser, øges mulighederne for dansk erhvervsliv. Dem skal vi være klar til at gribe. Med etableringen af et innovationscenter i Nairobi forstærker vi nu danske virksomheders og uddannelsesinstitutioners muligheder for samhandel og samarbejde – til fordel for både Danmark og Afrika.
Fakta:
- Innovation Centre Denmark arbejder for at styrke dansk adgang til international viden, netværk, inno-vation, kapital og markeder.
- Innovation Centre Denmark Africa er det 8. danske Innovationscenter. De øvrige ligger i Silicon Valley, Boston, München, Tel Aviv, Bangalore, Shanghai og Seoul.
- Innovation Centre Denmark Africa får base på Danmarks ambassade i Nairobi i Kenya og dækker derudover Pretoria i Sydafrika og Lagos i Nigeria, hvor der også vil blive placeret innovationsmedarbejdere.
- Centret begynder arbejdet fra august 2026, og den officielle åbning markeres i november 2026.
- ICDK vil i forbindelse med Nordic-Africa Startup Summit under TechBBQ 2026 være vært for et uformelt netværksarrangement for danske, nordiske og afrikanske aktører.
- Innovation Centre Denmark er etableret i samarbejde mellem Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet og Udenrigsministeriet.
- Etableringen af Innovation Centre Denmark Africa er et led i afrikastrategien, som blev lanceret af den forrige regering i 2024. Afrikastrategiens overordnede ambition er at øge det danske engagement i Afrika og fremme ligeværdige partnerskaber mellem Danmark og afrikanske lande.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Omfattende uautoriseret adgang til borgeres CPR-oplysninger5.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CPR-administrationen har konstateret, at uvedkommende har skaffet sig uautoriseret adgang til bl.a. navne og adresser samt CPR-numre på ca. 8,8 mio. registrerede personer (levende, udrejste, døde m.fl.)
Nu bliver det lettere at navigere i digital EU-lovgivning29.9.2026 09:21:08 CEST | Pressemeddelelse
En ny online guide skal gøre det nemmere for virksomheder at få overblik over de digitale EU-regler og finde relevant vejledning.
Nu får de unge mikrofonen i samtalen om AI og fremtidens uddannelser28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger elever og studerende AI i dag, og hvor er der behov for klarere rammer? Det skal forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag blive klogere på, når de unge får ordet på et møde om AI i skole- og uddannelsessystemet.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202622.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt højere kunstneriske uddannelser modtager i dag Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets Undervisningspris.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202617.9.2026 08:13:57 CEST | Pressemeddelelse
Syv dygtige undervisere fra landets videregående uddannelser hædres tirsdag den 22. september 2026 i Operaen i København. Det sker, når H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund overrækker årets Undervisningspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum