Lovforslag skal stramme regler yderligere for at forhindre misbrug af studieophold
25.6.2026 07:00:00 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Reglerne for adgang til de videregående uddannelser skærpes for at forhindre, at optagelse på en uddannelse misbruges til at skaffe sig adgang til det danske arbejdsmarked.
Studieophold skal ikke misbruges som en bagvej til det danske arbejdsmarked. Og det skal kun være egnede studerende fra tredjelande, der optages på landets universiteter. Derfor bliver adgangen til videregående uddannelse i Danmark for studerende fra tredjelande nu skærpet. Det sker med en genfremsættelse af et lovforslag, der bortfaldt med valgudskrivelsen i marts tidligere i år.
Reglerne for studerende fra tredjelande blev også skærpet i efteråret 2025 og vinteren 2026. Universiteterne har bl.a. fået bedre mulighed for at skærpe kravene til optagelse på en kandidatuddannelse og for at sikre, at ansøgerne har kvalifikationerne til at tage en kandidatuddannelse. Desuden kan de videregående uddannelsesinstitutioner nu få bistand fra Nationalt ID-center i deres kontrol af udlændinges uddannelsesdokumenter.
Foreløbige opgørelser tyder på, at initiativerne har en effekt. Universiteterne har de senere år oplevet en stor stigning i ansøgere fra Bangladesh og Nepal, men nu går udviklingen den anden vej. Antallet af ansøgere fra Bangladesh til sommeroptaget 2026 på kandidatuddannelserne er faldet med 61 pct. sammenlignet med 2025, mens antallet af ansøgninger fra personer fra Bangladesh er faldet med 72 pct.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Universiteterne skal have alle de nødvendige redskaber til at stoppe dem, der vil misbruge et studieophold som en bagdør til arbejdsmarkedet. Vi har allerede igangsat initiativer, som har virket, og med lovforslaget får vi et endnu mere fintmasket system til at sikre, at vi kun optager de mest egnede studerende – uanset hvilket land de er fra.
Fakta om initiativerne i lovforslaget:
- Større deltagerbetaling ved studiestart, og ansøgningsdepositum erstattes med et gebyr.
- Særligt studieaktivitetskrav for udenlandske selvbetalere.
- Universiteterne kan tilrettelægge studiestartsprøve på kandidatuddannelser, herunder mulighed for efterprøvning af sprogkundskaber.
- Afvisning af ansøgning om optagelse i tilfælde af snyd og mulighed for generel brug af verifikation af uddannelsesdokumenter.
- Udenlandske studerende vil ikke længere kunne tage medfølgende familie med til Danmark.
- Jobsøgningsopholdet, som i dag gives til udlændinge, der afslutter visse uddannelser i Danmark, afkortes fra 3 år til 1 år.
Fakta om allerede gennemførte initiativer:
- Tredjelandsstatsborgere, der er optaget på ikke-statsligt godkendte videregående uddannelser, har ikke længere ret til at arbejde ved siden af studierne eller til et jobsøgningsophold efter afslutningen af deres studier. Desuden er muligheden for at få opholdstilladelse til familiemedlemmer (ægtefæller og børn) blevet fjernet for studerende på ikke-statsligt godkendte videregående uddannelser.
- Nationalt ID-centers (NIDC) rolle som tværgående myndighed er blevet udvidet således, at centeret kan bistå universiteterne i deres kontrol af udlændinges uddannelsesdokumenter.
- Universiteterne har fået bedre mulighed for at skærpe de faglige krav til optagelse på kandidatuddannelserne og teste ansøgernes kvalifikationer, eksempelvis gennem en kvalifikationsprøve eller målrettede sprogtest. Samtidig er varslingskravene for fastsættelse af nye faglige krav og vurderingskriterier midlertidigt suspenderet, så universiteterne frem mod vinteroptaget 2026 har kunnet skærpe kravene til optagelse.
- Universiteterne kan gennemføre en selvstændig optagelsesproces for udenlandske selvbetalere på engelsksprogede universitetsuddannelser. Det giver bl.a. mulighed for, at særligt kvalificerede ansøgere kan få tidligere tilsagn om optagelse.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Christina Egelund godkender 44 nye uddannelser i hele landet22.6.2026 14:01:51 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har godkendt 44 nye uddannelser og uddannelsesudbud fordelt over hele landet. Der kommer blandt andet nye muligheder for at kombinere studie og arbejde.
Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet ansætter særlige rådgivere16.6.2026 15:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund har valgt Ulla Østergaard og Peter Parbo som særlige rådgivere.
Christina Egelund: Tid til at nominere toppen af europæisk forskning til en af verdens største forskningspriser11.6.2026 11:46:32 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk skal en af verdens største forskningspriser, Into Change Award, finde sine ejere. Prisen sætter spot på europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau, og nu er det tid til at nominere de stærkeste kandidater på feltet.
Minister samler den danske forskningsverden til topmøde om akademisk frihed23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Akademisk frihed er en forudsætning for en oplyst demokratisk samtale, men flere forskere oplever, at deres akademiske frihed er under pres fra forskellige sider. Uddannelses- og forskningsministeren afholder topmøde for at diskutere udfordringen og bud på, hvordan den akademiske frihed kan styrkes.
Bestil en forsker og få stillet nysgerrigheden7.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu åbner Bestil en Forsker, hvor du gratis kan booke en forsker, der fortæller om alt mellem sundhed og udfordringer ved kunstig intelligens i din stue, på arbejdet eller studiet. Foredragene spænder bredt, og initiativet er en del af Forskningens Døgn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum