Universiteter og forskere på Christiansborg: I må ikke glemme Antarktis
26.8.2026 09:54:40 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Torsdag afholdes en konference på Christiansborg, som samler politikere og forskere fra hele Rigsfællesskabet. Der er akut behov for et fælles polarforskningsprogram, der rækker ud over Grønland og Arktis og også omfatter Antarktis.

Klimaændringer og en anspændt geopolitisk situation i Grønland og resten af Arktis betyder i disse år nye søveje, store planer om infrastrukturarbejder og fokus på kritiske mineraler. Tilstedeværelse er blevet det nye nøgleord for Rusland, Kina og USA, og Danmark bør derfor sætte gang i et koordineret forskningsprogram for hele Rigsfællesskabet. Det mener Ole Hertel, professor og prodekan for forskningsbaseret rådgivning ved Faculty of Technical Sciences på Aarhus Universitet samt formand for FAF, Forum for Arktisk Forskning:
”Arktis og Antarktis er på mange måder et termometer på klodens tilstand, fordi de mest ekstreme klimaændringer observeres i disse områder, og der er brug for et bredt og sammenhængende polarforskningsprogram. I Norge har man for eksempel afsat 1 milliard norske kroner til et marint polarforskningsprogram. Det vil gøre det langt nemmere for de relevante institutioner fra Grønland, Færøerne og Danmark at koordinere deres indsats,” siger han.
Risikerer at miste momentum
Torsdag den 27. august afholder Forum for Arktisk Forskning, der består af universiteter og centrale forskningsinstitutioner fra hele Rigsfællesskabet, derfor en konference i Proviantsalen på Christiansborg. Den skal sætte fokus på det akutte behov for langsigtede investeringer i polarforskningen, og der vil være paneldebat med politikere fra et bredt spektrum af Folketinget.
”Klimaforskningen er blevet spredt ud på mange enkeltstående projekter, og hvis ikke man investerer i en fælles retning for hele Rigsfællesskabet, risikerer vi at miste momentum. For at sikre gode rammebetingelser for en kontinuerlig viden om Arktis bliver vi nødt til at have langsigtede og forudsigelige investeringer og ikke kun enkeltstående poster i forskningsreserven”, siger Mathilde Hjort Bressum, som er Venstres ordfører for klima, energi og forsyning.
Rigsfællesskabet har allerede omfattende ekspertise i arktiske økosystemer, biodiversitet og klimaændringer, men selvom Grønland og Arktis fylder mest i den offentlige debat herhjemme, er det ifølge universiteter og forskere nødvendigt også at tænke Antarktis ind i ligningen. Ved at undersøge både de nordlige og sydlige polarområder kan forskerne nemlig sammenligne to meget forskellige systemer og dermed bedre forstå, hvilke forandringer der skyldes globale klimatiske påvirkninger, og hvilke der er særlige for det enkelte polarområde.
”Der er bred enighed om, at der er behov for hurtigt at få etableret en programkomité for det Internationale Polarår i 2032. Vores nabolande har været i gang længe, og hvis vi skal indgå i aktiviteter sammen med dem, kræver det økonomiske ressourcer fra Christiansborg”, siger Ole Hertel.
Konferencen på Christiansborg begynder torsdag kl. 12.30.
Fakta:
- Forum for Arktisk Forskning (FAF) blev etableret i 2013 og har til formål at understøtte bedre koordination og større udbytte for de centrale aktører og interessenter inden for polarforskningsmiljøerne. Der er 17 medlemmer og seks observatører i FAF.
- Det femte internationale polarår (IPY5) finder sted i 2032–2033 og bliver en global, koordineret indsats for forskning i Arktis, Antarktis og de øvrige dele af klodens frosne områder. IPY5 skal samle forskere, oprindelige folk og andre aktører på tværs af lande og fagområder og styrke viden og samarbejde om de hastige forandringer i polarområderne.
Nøgleord
Kontakter
Ole Hertel
Prodekan ved Technical Sciences, Aarhus Universitet, samt formand for Forum for Arktisk Forskning
hertel@au.dk
tlf. 30183114
Ulrik KongsgaardKommunikationskonsulent, Faculty of Technical Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:+45 30 18 31 44ulko@au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Iltsvindet bredte sig kraftigt hen over sommeren – hårdest ramt er farvandene rundt om Fyn11.9.2026 10:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.
Kan det næste gennembrud inden for hvedeforædling ske under jorden?9.9.2026 11:58:22 CEST | Pressemeddelelse
Nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet undersøger, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan føre til mere næringseffektive og tørkerobuste afgrøder.
Overset viden om kvinders fysiologi kan bane vej for bedre behandling af hjertesygdomme5.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder har længe været underrepræsenteret i forskningen i hjerte-kar-sygdomme, og selv i dag tager de modeller, forskerne bruger til at forstå hjertets blodkar, kun i begrænset omfang højde for biologiske forskelle mellem kønnene. Nu skal et nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet være med til at lukke det videnshul.
Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke forskningen i miljøfarlige stoffer4.9.2026 09:37:34 CEST | Pressemeddelelse
I de seneste årtier er vi blevet langt bedre til at kortlægge de miljøfarlige stoffer, der omgiver os i vores vand, luft og jord. Alligevel ved vi alt for lidt om, hvad stofferne, og ikke mindst kombinationen af dem, på sigt betyder for vores sundhed og natur. Et nyt partnerskab mellem forskere fra seks af landets universiteter skal styrke forskningen på området.
Fra mark til kyst: Sådan indgår NUAR i den nye kvælstofregulering28.8.2026 10:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne. Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum