KU lancerer stor AI-satsning: Ny viceprorektor og 110 mio. kr. skal ruste universitetet til en ny virkelighed

Kunstig intelligens er allerede i færd med at ændre, hvordan studerende lærer, måden forskere arbejder på, og hvordan administrative opgaver løses. Derfor organiserer Københavns Universitet nu en række AI-aktiviteter i to strategiske missioner, AI på KU og KU med AI.

Initiativerne, som understøttes af en samlet investering på 110 mio. kr., skal sikre, at universitetet både kan anvende og udvikle brugen af AI i uddannelse, forskning og administration og bidrage med ny viden om AI’s konsekvenser for og i samfundet.

Som led i satsningen har universitetet udpeget Morten Axel Pedersen til viceprorektor for AI. Fra 1. september skal han i en periode på tre år stå i spidsen for en ny organisering, der skal koordinere og understøtte AI-indsatsen på tværs af universitetet. Morten Axel Pedersen får reference til rektor.

”AI er ikke bare et teknologichok, det er ikke bare et produktivitetschok, det er – for universitetet – også et organisationschok. Det udfordrer helt grundlæggende, hvordan vi forsker, underviser og løser vores opgaver. Det giver store nye muligheder og udfordringer i både forskning og uddannelse”, siger rektor David Dreyer Lassen.

AI integreres i forskning, uddannelse og administration

Satsningen tager udgangspunkt i, at AI ikke er et projekt med en slutdato, men en grundlæggende forandring, som universitetet skal lære at navigere i over tid. Målet er både at styrke anvendelsen af AI og udvikle de kompetencer, der gør forskere, studerende og medarbejdere i stand til at bruge teknologien konstruktivt, kritisk og ansvarligt.

”Vi ved ikke, hvor forandringerne tager os hen, men jo før vi erkender, at verden vil flytte sig på måder, vi har svært ved at gennemskue, og måske også umiddelbart svært ved at acceptere, jo bedre rustet vil Københavns Universitet være til også fremadrettet at forske og uddanne på det højeste internationale niveau. Det er en spændende tid at være universitet i”, siger David Dreyer Lassen.

På forskningsområdet skal universitetet blandt andet understøtte adgang til modeller, beregningskapacitet og kompetenceudvikling, mens AI i stigende grad skal integreres i faglige metoder og forskningspraksis. På uddannelsesområdet skal studerende lære både at mestre brug af AI i deres fag og samtidig vide, hvornår teknologien ikke er anvendelig og ikke har svaret. Samtidig skal uddannelser og undervisere – mere end det allerede foregår – forholde sig til og benytte AI, hvor det giver mening, og fravælge AI, hvor det ikke understøtter dannelse og læring. Endelig skal AI bidrage til at løfte kvalitet og effektivitet i den administrative opgaveløsning.

Alle skal forholde sig til AI

Ifølge viceprorektor for AI, Morten Axel Pedersen, bliver den vigtigste opgave at sikre, at hele universitetet er rustet til de ændringer, som AI medfører.

”AI bliver en allestedsnærværende del af hverdagen og arbejdslivet, om man ønsker det eller ej. Derfor skal både studerende, forskere og medarbejdere rustes til at navigere i de muligheder, dilemmaer og krav, det medfører. Min opgave bliver at sikre rammerne for det, men det bliver en kerneopgave for hver faglighed at vurdere, hvornår og hvordan AI skal bruges. Alt skal ikke være AI, men alle skal forholde sig til AI”, siger Morten Axel Pedersen.

Universiteterne får en ny rolle

AI rejser en række spørgsmål om forskningens og universiteternes fremtidige rolle. Når adgangen til information og produktion af tekst bliver lettere end nogensinde, vokser behovet for kvalitetssikring, kritisk vurdering og uafhængig ekspertise.

Ifølge rektor David Dreyer Lassen bliver netop den rolle stadig vigtigere i de kommende år.

”I en verden, hvor det bliver lettere at producere store mængder indhold, bliver universiteternes evne til at sikre kvalitet, verificere viden og uddanne mennesker med faglig dømmekraft og nye former for dannelse endnu vigtigere, både inden for universitetsverdenen og i samfundet som helhed. Her har vi både et ansvar og en mulighed for at bidrage til samfundet”, siger han.

Københavns Universitet står allerede stærkt på området med forskningsaktiviteter i blandt andet Pionercenter for Kunstig Intelligens og Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA). Hertil kommer en række KU-uddannelser og -forskningsmiljøer, hvor AI indgår som en integreret del af arbejdet.

Det søsætter KU

• en viceprorektor for AI
• et AI-kontor og en AI-taskforce
• nye styringsstrukturer på tværs af universitetet
• tre AI-labs til støtte af forskeres AI-anvendelse
• fælles AI-infrastruktur, modelplatforme og konkrete AI-løsninger, herunder en generativ KU AI-assistent, transskription og et AI-trafiklys til vejledning om compliant brug af AI.

Udgangspunktet er, at strukturen skal eksistere i tre år, hvorefter initiativerne forventes at være integreret i KU’s organisation.

AI på KU

Københavns Universitets nye AI-satsning består af to strategiske missioner. Den første mission er ’AI på KU’. Her tager alle på KU aktivt stilling til, hvornår og hvordan kunstig intelligens skal – og eksplicit ikke skal – integreres i universitetets egne aktiviteter, herunder:

• forskning og forskeruddannelse
• uddannelse, undervisning og eksamensformer
• kompetenceudvikling for ansatte og studerende
• administrative processer og arbejdsgange
• sikker, compliant og lovmedholdelig anvendelse af AI.

KU med AI

KU’s anden strategiske mission, ’KU med AI’, handler om universitetets rolle og position i et samfund og arbejdsmarked, der forandres af AI, herunder:

• forskning i AI’s konsekvenser for samfundet
• nye krav til uddannelse og kompetencer, og til verificering og certificering af viden og kunnen
• spørgsmål om digital suverænitet, AI’s klimabelastning, etik og regulering.