Forsker bag opsigtsvækkende frifindelse bliver ny dekan på AAU
26.8.2026 09:00:00 CEST | Aalborg Universitet | Pressemeddelelse
Michael Toft Overgaard er ansat som ny dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Hans forskning bidrog til at frikende en australsk mor efter mere end 20 år i fængsel. Nu vil han styrke et fakultet, der i forvejen står stærkt i såvel dansk som internationalt perspektiv.

Aalborg Universitet får en erfaren forsker og universitetsleder i spidsen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, når Michael Toft Overgaard tiltræder som dekan den 1. september 2026.
Michael Toft Overgaard har været ansat på Aalborg Universitet siden 2008 og har gennem årene bestridt en række centrale lederstillinger som institutleder, prodekan for forskning og innovation samt senest konstitueret dekan for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.
”Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Michael. Vi var i ansættelsesudvalget enige om, at Michael vil kunne fortsætte med at forløse de potentialer, som det succesfulde fakultet besidder. Han er relationelt stærk og en resultatsøgende leder, der allerede har bevist sine evner til at skabe resultater med ejerskab og forankring,” siger rektor Per Michael Johansen.
Proteinforskning førte til frifindelse
Michael Toft Overgaards forskning har koncentreret sig om at forstå, hvordan kroppens proteiner fungerer. I 2023 vakte forskningen international opmærksomhed, da resultaterne bidrog til at frikende en australsk mor, som havde siddet mere end 20 år i fængsel dømt for drabet på sine fire spædbørn.
Michael Toft Overgaard stod i spidsen for den forskningsgruppe, der påviste, at en genfejl i familien havde en ødelæggende effekt på proteinet calmodulins funktion og dermed medførte en markant øget risiko for pludseligt hjertestop hos spædbørnene.
Siden marts 2026 har Michael Toft Overgaard været konstitueret dekan på fakultetet, og han ser frem til nu at fortsætte arbejdet i rollen på permanent basis. Han vil især have fokus på, at fakultetet bidrager væsentligt til Aalborg Universitets vision om, at den viden, universitetet skaber, gør en samfundsmæssig væsentlig forskel.
”Jeg er utrolig glad for at være en del af et universitet, der definerer sin strategiske vision som ’Viden for Verden’. At det vi gør, er at etablere forskningsbaseret viden, som skal omsættes til effekt - også uden for den akademiske verden,” siger Michael Toft Overgaard.
Vil gøre stærkt fakultet endnu stærkere
Selvom fakultetet er blandt Aalborg Universitets stærkeste målt på blandt andet citationer, rankingplaceringer, innovation og hjemtag af forskningsmidler, ser han fortsat et betydeligt udviklingspotentiale. Det skal i høj grad ske i tæt samarbejde med resten af universitetet.
”Jeg er bevidst om, at de største resultater kommer ud af en stærk holdindsats. Jeg forsøger at forbinde strategi, mennesker, samarbejde og forandring samt balancere høje ambitioner og tydelige resultater med tillid, involvering og respekt for fagligheden. Ledelse er ikke en individuel disciplin,” siger Michael Toft Overgaard.
Michael Toft Overgaard er gift med professor og afdelingschef Mette Nyegaard. Sammen har de to børn på 26 og 28 år samt børnebørn.
Fakta om Michael Toft Overgaard
- 56 år
- Professor i proteinkemi
- Ansat på Aalborg Universitet siden 2008
- Tidligere institutleder
- Tidligere prodekan for forskning og innovation på ENG
- Konstitueret dekan siden marts 2026
- Tiltræder som dekan 1. september 2026
Fakta om Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet
Institutter: Institut for Kemi og Biovidenskab; Institut for Byggeri, By og Miljø; Institut for Materialer og Produktion; Institut for Matematiske Fag samt Institut for Energi
Antal studerende: cirka 3.000 studerende
Antal ansatte: cirka 1000 årsværk
Placering: Campus i Aalborg Øst, Esbjerg og København
Yderligere information: engineering.aau.dk
Nøgleord
Kontakter
Caspar BirkJournalist og presserådgiver, Aalborg Universitet
Tlf:+45 2249 1303cabi@adm.aau.dkMichael Toft OvergaardDekan, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet
Tlf:9940 8525Tlf:2446 3066dekan-engineering@aau.dkFølg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Socialt udsatte rammes hårdest af oversvømmelser i Danmark9.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning fra Aalborg Universitet viser, at sårbare borgere er markant mere udsatte ved kystoversvømmelser og stormfloder. Kystsikring beskytter primært økonomiske værdier og infrastruktur men overser sociale konsekvenser.
Ikke alle har samme ret til at vise vrede8.10.2026 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Køn og etnisk baggrund har betydning for, hvem der føler sig nødt til at holde vreden tilbage, og dermed også for, hvem der har mulighed for at reagere på uretfærdigheder. Det viser ny forskning fra Aalborg Universitet.
Ambulanceforbruget blandt ældre falder5.10.2026 09:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne bliver ældre, men antallet af ambulanceudrykninger pr. ældre borger falder. Det viser en analyse af tre millioner ambulanceudrykninger i Danmark. Årsagen bag bør undersøges yderligere, fastslår forskere.
Aalborg Universitet investerer i AI-kompetencer for alle undervisere1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aalborg Universitet indfører som det første universitet i Danmark systematisk kompetenceudvikling som livslang læring for universitetets undervisere.
Aalborg Universitet er et af Europas bedste ingeniøruniversiteter28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen er Aalborg Universitet (AAU) i toppen af europæiske ingeniøruniversiteter ifølge en internationalt anerkendt bedømmelsesinstitution.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum