Kolding Kommune

Hop op i skraldebilen til gratis genbrugsfest

25.8.2026 13:33:11 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse

Del

Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker med dit affald, når skraldebilen har tømt din beholder? Lørdag den 5. september åbner Redux – Affald og Genbrug portene til gratis genbrugsfest for hele familien på Kolding Nord Genbrugsplads.

Kolding Kommunes nye affaldsløsning er nu rullet ud i hele kommunen, og så stor en ændring giver naturligvis anledning til en række spørgsmål. Til genbrugsfesten kan du få svar på dem og komme helt tæt på skraldebilen, affaldet og de mennesker, der arbejder med det hver dag.

Du kan blandt andet:

  • komme helt tæt på skraldebilen, få svar på dine spørgsmål og se, hvorfor affaldet ikke bliver blandet sammen
  • hoppe op og nyde udsigten fra førerhuset
  • prøve kræfter som affaldsninja i sortering
  • komme med på rundtur på genbrugspladsen
  • opleve madkassens historie
  • lave bivoksklude til din mad og dine rester
  • få gode råd til at sortere korrekt derhjemme
  • møde medarbejderne fra Redux – Affald og Genbrug

Brug mindre engangsemballage

På dagen kan du også få gode råd til, hvordan du bruger mindre engangsemballage. Blandt andet kan du lave dine egne bivoksklude til mad og rester.

Kludene kan bruges igen og igen som et alternativ til blandt andet husholdningsfilm og stanniol. De gratis workshops begynder hver halve time og varer cirka 20 minutter. Der er et begrænset antal pladser.

Tilmeld dig gratis workshop med bivoksklude, og se hele programmet på www.facebook.com/reduxkolding

Bliv klogere på affald og genbrug

Fire gange i løbet af dagen kan du blive klogere på, hvad der sker med dit affald, efter det er blevet hentet af skraldemanden. Du får samtidig enkle tips til at sortere korrekt derhjemme.

De gratis oplæg begynder:

  • kl. 10.30
  • kl. 11.30
  • kl. 12.30
  • kl. 13.30

Der er rundvisninger på genbrugspladsen:

  • kl. 11
  • kl. 12
  • kl. 13

Hver rundvisning varer cirka 20 minutter.

Medarbejderne fra Redux – Affald og Genbrug står klar hele dagen til at svare på dine spørgsmål om sortering, genbrug og Kolding Kommunes nye affaldsløsning.

Genbrugsfesten er gratis. Der er kaffe på kanden til de voksne og snacks og juice til børnene.

Kontakter

Billeder

Links

Praktisk information

  • Hvad: Genbrugsfest for hele familien
  • Hvornår: Lørdag den 5. september 2026 kl. 10–14
  • Hvor: Kolding Nord Genbrugsplads, Bronzevej 3, 6000 Kolding
  • Pris: Gratis
  • Tilmelding: Kun nødvendig til de gratis workshops med bivoksklude – find tilmelding på www.facebook.com/reduxkolding

Om Kolding Kommune

Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.

https://www.kolding.dk/

Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune

Arkitekturpolitik nomineret til Byplanprisen 202619.8.2026 12:36:12 CEST | Pressemeddelelse

Arkitekturpolitik er et værktøj til mere bevaring – også af byrum og landskaber Skal udvikling altid begynde med en gravemaskine og et blankt stykke papir? Nej, lyder svaret fra Kolding Kommune. Her skal eksisterende bygninger, byrum og landskaber som udgangspunkt ses som en ressource, der kan udvikles og transformeres. Den tilgang har nu bragt Kolding Kommunes arkitekturpolitik blandt de tre nominerede til Byplansprisen 2026.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye