THE FLOOR IS MADE OF LAVA ER TILBAGE MED NYE KONCERTER EFTER 13 ÅR
26.8.2026 09:30:00 CEST | Live Nation Agency | Pressemeddelelse
Efter 13 års koncertpause er The Floor Is Made Of Lava tilbage – og i 2027 kan det danske rockband opleves i Store Vega, Tobakken og Train.

The Floor Is Made Of Lava har siden begyndelsen været kendt som et band, der for alvor kommer til sin ret på scenen. Med Tobias Kippenberger i front og et liveshow drevet af høj energi, rå rock og en markant musikalitet, har bandet tidligere sat ild til alt fra Roskilde Festival og Bøgescenen til Store VEGA og små, tætpakkede spillesteder. For første gang i 13 år stod bandet på Suset Festival i 2026, og nu er turen kommet til Store VEGA, Tobakken og Train i 2027.
Bandet debuterede i 2007 med "All Juice No Fruit", efterfulgt af det guldcertificerede "Howl at the Moon" i 2010 og "Kids & Drunks" i 2012. Hvert album kastede en P3’s Uundgåelige af sig, og nummeret "Lost in the Woods" blev den mest spillede danske sang på P3 i 2012. Musikalsk har The Floor Is Made Of Lava aldrig stået stille. På tværs af tre album har de bevæget sig fra punkede og rap-inspirerede fræsere til storladne rocksange med inspiration fra blandt andre Oasis og Bruce Springsteen – og videre ud i et legesygt univers, hvor både country og doom metal har fået plads.
Fællesnævneren er en forkærlighed for stærke melodier, kontante guitarer og en energi, der balancerer det voldsomme og grænsesøgende med det umiddelbare og folkelige. Det er netop den kombination, der har givet The Floor Is Made Of Lava deres særlige personlighed og gjort deres koncerter til en central del af bandets historie.
________________________________________
BILLETSALG
• Officielt billetsalg starter fredag 28. august 2026 kl. 10:00 via https://livenationagency.dk/tour/the-floor-is-made-of-lava/
• Presale starter torsdag 27. august 2026 kl. 10:00
Om The Floor Is Made Of Lava
The Floor Is Made Of Lava blev dannet i 2006 og består af Tobias Kippenberger (sang), Lars Morten Rock (guitar), Thomas Balslev (trommer), Anders Hvass (bas) og Christian Hede (guitar). Bandet har udgivet tre album og har gennem karrieren været nomineret til blandt andet GAFFA Awards og P3 Guld. I 2011 vandt de prisen som Årets Nye Navn ved Zulu Awards.
Følg The Floor Is Made Of Lava
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Agency
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Agency
JONATHAN annoncerer eksklusiv Danmarkstour i foråret 2027 - ny stærkt single ”alle mine tanker.” ude nu17.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til marts drager JONATHAN på tour rundt i landet, og med sig har han bl.a. sin nye single "alle mine tanker.", der netop er udkommet i dag.
Von Quar spiller i KB Hallen og Train til efteråret4.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev dansksproget hooligan-rock i euforisk storform, når Von Quar indtager Train den 31. oktober og K.B. Hallen den 7. november 2026!
Anne Linnet gæster landets fire storbyer med Sange Til Livet Part 425.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Anne Linnet i landets fire største byer, når hun i efteråret 2026 turnéer med Sange Til Livet Part 4. Det firedelte værk har været på landevejen tre gange tidligere, og nu afrundes cirklen med en fjerde tour.
NIKOLAJ STEEN – SOLO | 25 ÅR SENERE7.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nikolaj Steen vender tilbage på scenen som sanger for første gang i 25 år. Med “Nikolaj Steen – Solo | 25 år senere” tager Nikolaj Steen på turné i få udvalgte danske byer i august / september 2026.
LAUST SONNE DRAGER PÅ SOLOTOUR FOR FØRSTE GANG I OVER 10 ÅR12.12.2025 09:58:56 CET | Pressemeddelelse
Laust Sonne er lige nu højaktuel med albummet ”Lost Son”. Som altid har multitalentet spillet og sunget alt selv på albummet. Men når han til foråret spiller koncerter, er det med et toptunet band i ryggen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum