Ny æresdoktor: Hun satte nyfødtes overlevelse på den globale sundhedsdagsorden

25.8.2026 10:02:01 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse

Del

Professor Joy Elizabeth Lawn fra London School of Hygiene & Tropical Medicine er blandt verdens førende forskere i mødres, nyfødtes og børns sundhed. Nu udnævner Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet hende til æresdoktor i forbindelse med universitetets årsfest.

Professor Joy Elizabeth Lawn er årets æresdoktor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun modtager hæderen i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest den 11. september 2026.
Professor Joy Elizabeth Lawn er årets æresdoktor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun modtager hæderen i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest den 11. september 2026. London School of Hygiene & Tropical Medicine.

Hvordan forhindrer man, at verdens mest sårbare nyfødte dør? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for Joy Elizabeth Lawns forskning gennem årtier. 

Fakultetets æresdoktor har været med til at skabe det evidensgrundlag, der i dag bliver brugt over hele verden til at forebygge dødfødsler, for tidlige fødsler og neonatal dødelighed. Hendes forskning har haft stor betydning for udviklingen af internationale sundhedsprogrammer og politiske initiativer.

Joy Elizabeth Lawn har kombineret klinisk erfaring fra blandt andet Afrika med forskning på højeste internationale niveau. Hun har spillet en central rolle i globale initiativer og forskningsserier som The Lancet Small Vulnerable Newborn Series og Every Newborn Action Plan. Arbejdet bidrog til, at neonatal overlevelse blev et selvstændigt mål i FN’s verdensmål. Hun er desuden blandt verdens mest citerede forskere inden for sit felt.

Den nye æresdoktor har gennem mange år samarbejdet med forskere på Institut for Klinisk Medicin i Aarhus om børns og kvinders sundhed. Samarbejdet har resulteret i publikationer i førende internationale tidsskrifter og stærke internationale forskningsnetværk.

Kontakt

Professor Joy Elizabeth Lawn
London School of Hygiene & Tropical Medicine
Mail: Joy.Lawn@lshtm.ac.uk

Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye