Loftet for alment byggeri i dyre områder hæves
25.8.2026 09:30:00 CEST | Børne-, Ældre- og Boligministeriet | Pressemeddelelse
For at bane vej for flere almene boliger i højprisområder hæves maksimumsbeløbet med yderligere 10 pct.
Folketinget andenbehandler tirsdag den 25. august 2026 et lovforslag fra børne-, ældre- og boligminister, Jacob Mark, som giver kommuner i højprisområder mulighed for at overskride maksimumsbeløbet, som sætter den øvre grænse for, hvad det må koste at opføre almene boliger.
Forslaget, der udspringer af en bred politisk aftale fra december 2025, skal gøre det lettere at opføre almene boliger i kommuner, hvor høje grund- og byggeomkostninger ellers gør det vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen.
Forslaget er imidlertid kun første skridt. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, skal maksimumsbeløbet for alment nybyggeri i højprisområder – i tillæg til boligpolitiske aftale – nemlig hæves med yderligere 10 pct. efter gældende regler for alment nybyggeri.
I tillæg til lovforslaget er børne-, ældre- og boligministeren derfor nu på vej med en ny bekendtgørelse, som straks hæver maksimumsbeløbet i højprisområder med yderligere 10 pct.
Når de nye muligheder træder i kraft i september, bliver det dermed markant lettere for kommuner og boligorganisationer at få økonomien til at hænge sammen i byggeprojekter, hvor boligmarkedet er mest presset. Det skal give flere mulighed for at finde en lejebolig, der er til at betale.
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark siger:
”En blandet by kræver boliger, som almindelige mennesker har råd til. Derfor tager vi nu endnu et skridt for at gøre det lettere at opføre almene boliger dér, hvor behovet er størst. Der er tale om et markant løft, der giver kommunerne og almene boligorganisationer langt bedre mulighed for at bygge langt flere boliger, som almindelige lønmodtagere, familier, unge og ældre har råd til.”
Fakta
Maksimumsbeløbet for almene boliger
Maksimumsbeløbet sætter den øvre grænse for grund- og byggeomkostninger for alment boligbyggeri. Beløbet reguleres fire gange årligt og er differentieret efter boligtype og kommune.
Højprisordningen
Den tidligere SVM-regering indgik den 17. december 2025 sammen med SF, KF og EL en aftale om styrkede rammer for alment boligbyggeri. Som led i aftalen blev maksimumsbeløbet forhøjet med 10 pct. i højprisområder ved bekendtgørel-se med virkning fra den 17. januar 2026. Derudover gennemfører et aktuelt lov-forslag (L 18) den resterende del af aftalen, som giver kommunerne mulighed for at tillade en overskridelse af maksimumsbeløbet med op til 10 pct. mod et tillægs-lån i højprisområder.
Regeringens initiativ om at hæve maksimumsbeløbet med yderligere 10 pct. i højprisområder kommer oveni dette. Bekendtgørelsen, der skal gennemføre initiativet, sendes i høring denne uge.
Når ovenstående initiativer er gennemført, vil det samlet set være muligt for kommuner i højprisområder at godkende anskaffelsessummer inden for et mak-simumsbeløb, som er 20 pct. højere end ved årsskiftet. Derudover kan der tillæg-ges 10 pct. til anskaffelsessummen, som er finansieret af et kommunalt tillægs-lån.
Kommunerne i højprisordningen er: København, Frederiksberg, Ballerup, Brønd-by, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Rudersdal og Aarhus Kommune.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:+45 23 64 42 92Om:
Børne-, Ældre- og Boligministeriet er ministeriet, som har ansvaret for børne-, ældre- og boligpolitik
Følg pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Ny særlig rådgiver i Børne-, Ældre- og Boligministeriet24.8.2026 14:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Laura Marie Sinius Månsson er blevet ansat som særlig rådgiver for børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark.
Nyt initiativ skal vække læseglæde blandt de mindste børn7.8.2026 07:05:03 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn i børnehave, vuggestue og dagpleje skal have adgang til bøger og gode læseoplevelser. Derfor vil regeringen afsætte 20 mio. kroner til et nyt initiativ, som skal bringe bøger og understøttende pædagogisk materiale ud til børn i dagtilbud over hele landet.
Ekstraordinære midler skal styrke beredskabet på ældreområdet30.6.2026 13:35:08 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har afsat 50 millioner kroner i 2026 til en ekstraordinær styrkelse af kommunernes beredskab på ældreområdet.
Ny særlig rådgiver i Børne-, Ældre- og Boligministeriet25.6.2026 15:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Catrine Juul Jørgensen er blevet ansat som særlig rådgiver for børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark.
Nyt lovforslag skal sætte turbo på opførelsen af almene boliger i de største byer25.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og partierne bag aftalen om styrkede rammer for alment boligbyggeri vil med et nyt lovforslag gøre det lettere at bygge almene boliger i områder med høje grund- og byggeomkostninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum