Holte Hal 3 tager form
26.8.2026 14:07:26 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Spærene er rejst, kransen er på plads, og Holte Hal 3 står nu tydeligt frem på Rudegaard. Onsdag blev en vigtig milepæl i byggeriet markeret med rejsegilde. I foråret 2027 står den nye hal efter planen klar til at styrke rammerne om idrætslivet på Rudegaard.

For mindre end et år siden blev kontrakten på Holte Hal 3 underskrevet. Nu rejser den nye idrætshal sig på Rudegaard, og med de store spær på plads kan man for alvor se det nye byggeri for sig.
– Det er en stor milepæl at stå her i dag og se, hvor langt byggeriet er nået. Holte Hal 3 er en stor investering i fremtidens idrætsliv i Rudersdal og i de fællesskaber, der hver dag samler børn, unge og voksne. Med den nye hal skaber vi attraktive rammer for idræt og fællesskab, som skal gøre en forskel for hele Rudersdal i mange år frem, siger borgmester Ann Sofie Orth.
En ny del af Rudegaard
Holte Hal 3 bliver bygget sammen med den eksisterende Hal 2 og bliver dermed en del af et samlet idrætsmiljø på Rudegaard. Samtidig bliver området omkring hallerne udviklet, så de eksisterende faciliteter, den nye hal og idrætten udenfor kommer til at hænge bedre sammen.
Når dørene åbner, bliver den nye hal rammen om træning, kampe og aktiviteter for foreningerne på Rudegaard. Den ekstra hal skal give bedre muligheder for at få plads til de mange forskellige aktiviteter, der hver uge finder sted på idrætsanlægget.
Idrætslivet med ved tegnebordet
Idrætslivet på Rudegaard har været med til at kvalificere projektet undervejs. Brugerrådet har udpeget Holte IF Volleyball, Holte Badmintonklub og Holte Håndbold til byggeudvalget, hvor de tre foreninger har bragt medlemmernes behov og ønsker med ind i arbejdet med den nye hal.
Inddragelsen skal være med til at sikre, at Holte Hal 3 fungerer for de foreninger og medlemmer, der skal have deres gang i den.
Rejsegilde under spærrene
Rejsegildet samlede håndværkere, foreninger og samarbejdspartnere under de rejste spær. Med kransen hængende over byggeriet blev den synlige milepæl markeret med taler og pølsevogn – og ikke mindst en stor tak til de håndværkere, der har bragt byggeriet hertil.
Herfra fortsætter arbejdet hen over efteråret og vinteren frem mod den planlagte færdiggørelse i foråret 2027.
Læs mere om Holte Hal 3: Ny hal ved Rudegaard Idrætsanlæg: Holte Hal 3 | Rudersdal Kommune
Fakta om Holte Hal 3
- Holte Hal 3 opføres på Rudegaard Idrætsanlæg.
- Hallen forbindes med den eksisterende Hal 2.
- Der etableres et nyt velkomsttorv og en ny forbindelse til de udendørs træningsområder.
- Tilgængeligheden forbedres i både Hal 2 og Hal 3.
- Den nye hal opføres med et CO2-aftryk, der opfylder lavemissionsklassen.
- Byggeriet gik i gang i marts 2026.
- Holte Hal 3 forventes færdig i foråret 2027.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Kommunerne overtager arbejdet med bro over Mølleåen12.10.2026 13:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med broen over Mølleåen er blevet mere forsinket end forventet, og derfor går Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune nu sammen om at sikre, at projektet færdiggøres.
Arkæologistuderende søsætter skoleelevers stammebåd8.10.2026 16:02:18 CEST | Pressemeddelelse
En arkæologistuderende søsatte i dag en stammebåd, som 6. årgang på Vedbæk Skole har udhugget i samarbejde med Rudersdal Museer. Søsætningen gav eleverne mulighed for at prøve den stammebåd, som de var med til at udhugge i slutningen af september.
Ny alliance skal styrke pigefodbold i Rudersdal7.10.2026 14:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkere udviklingsmiljø for piger, bedre muligheder på tværs af niveauer og en tydeligere vej fra bredde til elite. Det er ambitionen med LB Alliancen, som blev lanceret tirsdag den 6. oktober i Birkerød Idrætscenter af Lyngby Boldklub og Skjold Birkerød Fodbold.
Stor tilfredshed med Rudersdals dagtilbud1.10.2026 12:06:47 CEST | Pressemeddelelse
87 procent af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med Rudersdal Kommunes børnehaver, vuggestuer og dagpleje, viser brugertilfredshedsundersøgelse.
Fire affaldsbeholdere bliver til tre28.9.2026 13:54:53 CEST | Pressemeddelelse
Fire affaldsbeholdere bliver til tre ved langt de fleste villaer i Rudersdal. En ny måde at sortere affaldet på gør den fjerde beholder overflødig. Det betyder færre beholdere foran husene, færre tømninger og en besparelse på affaldsordningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum